Aarhus Universitets segl

Cases for inspiration

Below, you can watch a selection of our spin-out cases/companies from Aarhus University and get inspired by their ideas. Moreover, you can be see how and why these spinouts have used TTO and/or Science for Society at Aarhus University to get help for their projects.

SfS' cooperation w. spinout case, CollaboLearn CollaboLearn is a spinout from Arts at AU that has received help from Science for Society to commercialize their research. It is a collaboration between Langagerskolen, a large public school that specializes in autism, and researchers at the Interacting Minds Centre, Aarhus University. The project combines recent insights into play, learning and pedagogical documentation with a new theoretical understanding of autistic sociality
Methyl Detect - a spin-out company from Aarhus University Methyl Detect is a spin-out from Aarhus University. Co-founders Lise Lotte Hansen and Tomasz Wojdacz talks about the advantages and the help they have received from the Corporate Relations and Technology Transfer office at Aarhus University.
Visblue - a spinout company from Aarhus University Visblue is a spinout company from Aarhus University and the University of Porto, based on a patented invention made by Adelio Mendes and Anders Bentien. In this film co-founder Anders Bentien explains the importance of the help from the Technology Transfer Office (TTO) at Aarhus University in establishing the successful spinout company.

“Entreprenørielle redskaber har gjort os skarpe på vores forskningsprojekt og funding-strategi”

OCTOBER 25, 2021

BY SIGNE TRIER SIMONSEN

Ella Paldam, postdoc ved Interacting Minds Center, arbejder på at skabe en ny metode til social læring sammen med autistiske børn. Entreprenørielle redskaber har hjulpet teamet bag med at finde kommercielle partnere, etablere en udbytterig dialog samt tilrettelægge en anderledes fundingstrategi end den, hun som forsker har været vant til.

”Jeg siger ofte, at mit mål er at lave ”humanistisk science for society”. I den mission passer iværksætteri godt ind. For iværksætteri er en af måderne, hvorpå forskning kommer ud og gør nytte i samfundet. Samtidig har jeg oplevet, at de iværksætter-redskaber, jeg har fået, har været med til at gøre vores forskningsprojekt og samarbejde med fonde bedre. Så det er win win.”

Ella Paldam var i 2020 en del af The Kitchens syv-ugers program: Validate your Business Model. Projektet, hun arbejder på, hedder CollaboLearn. Målet er at udvikle en ny metode til social læring baseret på leg sammen med autistiske børn og deres pædagoger, lærere og forældre. Sammen med brugerne udvikler projektet legeaktiviteter og refleksionsrutiner, som giver børnene mulighed for at få sociale erfaringer, der kan danne grobund for videre social læring.

Metoden udvikles i samarbejde med Langagerskolen, og det er ikke spunnet ud til en virksomhed. Men går alt efter planen, håber Ella Paldam og teamet at have et markedsmodent produkt, som kan testes i større skala ved udgangen af 2022.

Business Model Canvas – enkelt og effektivt

Et af de første entreprenørielle redskaber, der gjorde en målbar forskel for Ella Paldam, var modellen Business Model Canvas. Modellen består af ni elementer. Hvert element udgør et led i din potentielle forretning. Fra den værdi, du skaber for din kunde, til hvem dine kunder er, hvilke kanaler du vil bruge til salg, og hvilke udgifter og indkomst du regner med. Ella Paldam fortæller:

”Vi udfyldte modellen mange gange via kurset hos The Kitchen – og på trods af, at vores projekt stadig var på et tidligt udviklingsstadie var det givende hver gang. Modellen hjalp os med at få et overblik samt med at afklare, hvem de bedste samarbejdspartnere ville være i forhold til at føre projektet videre – og hvordan vi skulle pitche til dem, for at få dem ombord.”

Et fælles sprog med samarbejdspartnere

Generelt har flere af de begreber og modeller inden for iværksætteri, som Ella Paldam har lært, vist sig at være en fordel. Ikke kun i forhold til at udvikle ideen – men også i forhold til at kvalificere dialogen med kommercielle samarbejdspartnere og fonde. Postdoc’en fortæller:

”Business-begreberne har bygget et fælles sprogligt ståsted imellem mig som forsker og vores kommercielle samarbejdspartnere. Fx har vi kunnet referere til processer inden for lean business modelling. Det ville jeg ikke have kunnet før kurset i The Kitchen, og det har klart gjort vores dialog lettere og mere kvalificeret.”

Selve det at lære ”business lingo” var også en spændende oplevelse i sig selv siger Ella Paldam. Hun uddyber:

”Nogle steder på Arts har vi måske en modstand imod det ”kommercielle sprog” – men mit råd er, at det er enormt gavnligt at forstå, hvad ”markedet” er. Og så vil jeg sige, at noget af det, vi er bedst til på Arts er at lære nye sprog. Så vi har let ved det.”

En anderledes fundingstrategi

Forskning og iværksætteri har en ting til fælles: Du skal have funding, hvis du skal ud over stepperne, for det er dyrt at udvikle noget nyt. Men nogle gange kan det være en fordel ikke at gå efter den største pengepose først. Ella Paldam fortæller:

”Som forsker er du skolet i at gå efter de store EU-ansøgninger – også selvom du ved, at det kræver mange ressourcer, og at du konkurrerer med alle dine kollegaer. Men med god sparring fra The Kitchen og lederen af Interacting Minds Centre professor Andreas Roepstorff har vi lagt en anden strategi,” fortæller Ella Paldam.

I stedet for at gå efter de store ansøgninger med det samme, er Ella Paldam og teamet bag CollaboLearn gået efter mindre virkemidler, så forskellige dele af projektet har kunnet spire frem. En proces, som sker simultant med ideens modning. Hun beskriver det som at ”hoppe fra sten til sten” i korte udviklingssprint:

”Konkurrencen om mindre virkemidler er mindre. Samtidig fandt vi ud af, at det at arbejde i kortere sprint var en god måde at kvalificere vores idé på. Hver gang vi fik ny funding, blev vores idé skarpere – og vi fik testet, om de samarbejdspartnere, vi havde, var lige så investerede som vi var. Når vi så søgte ny funding, var både idé og teamet bag stærkere.”

Fonde som samarbejdspartnere

Netop tilgangen til samarbejde, fonde og kommercielle partnere har også forandret sig via et mere entreprenørielt mindset hos teamet bag CollaboLearn.

”Jeg tror, en del af mig altid har haft en smule ærefrygt for de store fonde og deres scientific officers. Men bl.a. via processen i The Kitchen kom vi til at betragte dem som samarbejdspartnere og ikke blot en vej til funding. Nogen, der ønsker at investere i gode projekter, der har impact i samfundet. Nogen, der – ligesom os – brænder for at gøre en forskel for autistiske børn. Det mindset gør en kæmpe forskel i hele tilgangen til samarbejde”.

Målet for Ella Paldam og hendes team er nu at søge et større legat. Og via ovenstående proces føler de, at de gør det på et solidt fundament med den helt rigtige kommercielle partner. CollaboLearn er fundet af VELUXFONDEN. Projektet er tidligere støttet af TRYGFonden, PLAYTrack projektet ved Interacting Minds Centre og Sofiefonden. Ella Paldams forskning ind i projektet er desuden støttet af Carlsbergfondet og Innovationsfonden. LEGOFonden har doneret legoklodser til projektet.

Flere forskere fra Arts skal skabe værdi i den private sektor

DECEMBER 7, 2021

AUTHORS
CECILIE VAN, ANNE SOFIE BRAMSEN DAHLMANN, MARIE KJØLHEDE & SIGNE TRIER SIMONSEN

IMPACT STUDY
STINE BIGUM PEDERSEN

Et studie af ph.d.er og postdocs fra Arts viser, at de ikke ser sig selv som en del af en virksomhed eller fremtidig iværksætter. Det til trods for, at en del af dem er nysgerrige på alternative karriereveje og ikke anser de akademiske muligheder som udelukkende attraktive.

Ph.d.er og postdocs efterlyser bedre vejledning, undervisningsforløb og rollemodeller, der kan illustrere, hvordan deres akademiske kundskaber kan bruges i den kommercielle verden.

Forskere fra Arts opfatter overvejende begreber som entreprenørskab og impact som fremmede – og som et kommercielt modstykke til den frie forskning. Samtidig har de svært ved at se sig selv bidrage til og være en del af selvsamme kommercielle verden, fordi de er for specialiserede og ikke præsenteres for rollemodeller eller vejledning. Det er nogle af de antagelser, projektet Science for Society 2.0 synes at møde i arbejdet med at skabe bedre rammer for entreprenørskab på Arts.

Målet med nærværende studie er at belyse, hvorvidt disse hypoteser rent faktisk er korrekte. Sidstnævnte præsenteres nedenfor i artikelform.

Afslutningsvis reflekteres der over, hvorledes der fremadrettet kan skabes bedre rammer for italesættelsen af entreprenørskab og impact samt skabes motiverende undervisnings- og vejledningsformer, der formidler dette.

En jagt efter akademisk prestige og at gøre en forskel

I forsøget på at afdække, hvordan vi får flere forskere fra Arts til at træde ind på scenen i den private sektor, er det afgørende først at forstå, hvorfor de valgte den akademiske karrierevej indledningsvist. Her går
seks forskellige svar igen på tværs af de 28 respondenter.

  • Blev opfordret til det af vejleder på studiet.
  • De internationale ph.d.-studerendes motivation bygger på et ønske om at blive i Danmark.
  • Interessebåret grund: de elsker deres felt, nyder at forske og brænder for det.
  • Bevidst strategisk karrierevalg.
  • Et ønske om at ”gøre en forskel” med sin forskning og bidrage til at gøre samfundet bedre.
  • Prestige og anerkendelse i at have en ph.d.: interviewpersonerne udtrykker, at det er de dygtigste fra studiet, der læser en ph.d.

En fremtidig akademisk karriere lokker, men anses for hård og usikker

I fokusgrupperne med ph.d.er og postdocs står det klart, at en akademisk karriere anses for at være en attraktivt mulighed. Men samtidig udtrykker deltagerne, at de – især efter år i det akademiske miljø – har fået et mere nuanceret syn på, hvad det kræver. Som en af respondenterne blandt ph.d.erne udtrykker det:

”Da jeg startede på min ph.d. og de første to år, tænkte jeg meget på forskning og akademia. Men som jeg kom mere ind i det, så finder jeg ud af, hvad det er for en tilværelse, folk har i akademia. Herefter begyndte jeg at åbne mere og mere op og holde øje på, hvad det er, jeg vil arbejde med.”

Dertil kommer udlandsophold og de usikre kortere ansættelser ikke nødvendigvis ses foreneligt med ønsker om et stabilt familieliv. En af respondenterne fra postdoc-fokusgruppen udtrykker det således:

“The second reason [that there is not a chance that I’m staying in Academia] is, that I am 31, and I need to start a family if I don’t want to be super old when I have kids. That means that two years abroad doesn’t really fit, but that is the requirement in our department.”

Ingen vejledning omkring job i den private sektor

Når en ph.d. imidlertid ønsker at afsøge, hvilke andre muligheder der er uden for den akademiske karrierestige, mødes de af et system, der ikke kan honorere det. Ph.d.-vejlederne på universitetet har ganske enkelt ikke nogen erfaring med at arbejde i den private sektor.

Som følge deraf vejleder de ikke i det. En af respondenderne udtrykker det således:

“…and if the ones that educate us have never been out side, they are teaching us to stay. We are not exposed for other career choices or networks outside of Academia. We are not taught to focus in that direction all the tenured people in comparative literature have no idea about what is going on outside Academia.”

Ph.d.-vejlederne er selv opmærksomme på problemet. En af dem italesætter det således i deres fokusgruppe:

“I can have opinions or ideas or stuff but I have no experience with what you could do outside ofAcademia.”

For specialiserede til et job i ”den rigtige verden”

Et faktum, der yderligere problematiserer den manglende vejledning, er, at flere ph.d.er og postdocs udtrykker, at de tror, deres viden er for snæver og specialiseret til ”den virkelige verden.”

De føler ikke, at erhvervslivet vil se den vidensproduktion, de har lavet, som værdiskabende – men mere som nørdet. De har en forestilling om, at den ønskværdige medarbejder i det private skal have en mere generel viden og varetage ”en blækspruttefunktion/-rolle.” En af dem sætter følgende ord på det:

“I think the challenge for me is that I’m worried that I will end up being too academic for the industry, that I will have too specialized skills, that I’m not developing enough of the soft skills or transferable skills or analytical skills that the industry will probably hire me on.”

Impact og kommercialisering som ”den fri forsknings fjende”

I forhold til at skabe ”impact” med deres forskning – for eksempel via iværksætteri eller anden kommerciel aktivitet – så er det ikke en kobling, der ræsonnerer godt blandt ph.d.erne. Flere af dem udtrykker, at de ikke kan forene ordet ”impact” med deres akademiske virke.

“I can also find that when you say impact or value you instantly think about the outside world and not the academic world […] I think there’s something with the word that makes us think about society and the outside world and privatec ompanies, and not the university or academia.”

Impact ses således ikke som en varig positiv samfundsmæssig forandring men derimod som et begreb, der står i direkte modstykke til det at være en fri forsker. For ph.d.erne opfattes ”impact” som en management-term, der truer den humanistiske forskning og kun handler om økonomisk vækst.

Manglende rollemodeller og karriereforløb at spejle sig i

På trods af modviljen imod ”impact”, så efterlyser respondenterne eksempler på, hvilke typer af stillinger, de kan søge, hvilke virksomheder, der ansætter ph.d.er med deres baggrund – og rollemodeller i form af ph.d.er, der har skabt en virksomhed etc. Flere af deltagerne udtrykker, at de ikke kender nogen – eller har hørt om nogen – der arbejder i den private sektor. Derfor har de svært ved at forestille sig at gå den vej.

“[…] you’re stuck in the academic bubble, so it’s really hard to get experience outside the academic bubble, as to what you can do. That’s not facilitated in any kind of general way across the university, any snapshot you
might get is very supervisor specific.”

Flere ønsker sig at karrierevejledningen og forløb omkring innovation bliver en mere integreret del af ph.d.-uddannelsen – og gerne fra begyndelsen. For selv dem, der selv har opsøgt forløb om iværksætteri, beskriver, at det tager tid at lære ”forretningsverdenen” at kende. Se nedenfor:

“When I leave my department and go to the BSS or go to TTO, it’s a lot of pew pew pew and fancy cars and nice shirts, and I don’t feel like I belong there. This is like a completely different world for me, and I don’t feel like I belong, so it’s helped during the lean launchpad, but I still don’t feel like I belong. I feel like that is something I’ll pay other people to do for me, so maybe starting earlier would’ve helped me, because now I feel like, I now understand the words that you (Science for Society advisor) use.”

Konkurrencepræget miljø forhindrer vidensdeling

Selv internt blandt ph.d.erne er sparringen og vidensdelingen omkring karriereveje også sparsom. Dette skyldes i særdeleshed, at de delvist ser hinanden som konkurrenter til de samme stillinger og legater.

”Det jeg synes, der ser ud til at være hårdt for forskere er, at man er sin egen lille forretning. Man er meget opdelt. Der kan altid kun stå et navn på en ansøgning, og du er altid i konkurrence med dine nærmeste kollegaer, og kravet om at søge mere og mere ekstern funding bliver større. Man skal […] hele tiden være minded på, at skulle pleje sit eget CV og sit eget brand og specialisere sig hele tiden.”

Vigtigste take-aways i forhold til den fremadrettede indsats på Arts

  • Vær bevidst om forskere på Arts holdning til udtrykket impact.
  • Vær bevidst om, at forskere på Arts ikke ser entreprenørskab som en oplagt karrierevej.
  • Vær bevidst om, at forskere på Arts ikke identificerer sig med de begreber, der bliver brugt i den entreprenørielle verden.
  • Vær bevidst om at hjælpe dem med at skabe værdi med deres viden eller kompetencer udover at forske.

Læs mere om impact studiet og se anbefalinger til konkrete aktiviteter her