Modul 1: Biologisk grundlag for international og national lovgivning om hold af husdyr
Formålet med modul 1 er at give den studerende indsigt i det biologiske grundlag for international og national lovgivning om hold af husdyr.
Den studerende kan efter at have gennemført modul 1:
- Beskrive og sammenfatte det biologiske grundlag for international og national lovgivning om dyreværn og hold af husdyr
- Beskrive centrale husdyrarters adfærdsmæssige behov på biologisk grundlag
- Reflektere over sammenhænge mellem lovgivning og kontrol
- Vurdere effekt af produktionsforhold på dyreværn
- Diskutere dyreværni relation til adfærdsmæssige behov og produktion
Modul 1 er organiseret i tre temaer:
1. Dyrs adfærd
- Introduktion til etologi – studiet af dyrs adfærd
- Naturlig adfærd og biologien hos typiske husdyrarter – svin, kvæg, fjerkræ, mink
- Historik og teori omkring biologiske såvel som adfærdsmæssige behov
2. Velfærdsrelaterede sygdomme
- Produktionssygdomme
- Forensisk veterinærpatologi - hvordan er indsatsen i DK organiseret
3. Hold af dyr, lovgivning og kontrol
- Dansk og international lovgivning omhandlende dyreværn samt hold af dyr.
- Hold af typiske husdyrarter i Danmark – såvel extensiv som intensiv produktion, transport og slagtning. Fokus på de faktorer som har betydning for dyrevelfærden.
- Dyrevelfærd - hvordan udmøntes/kontrolleres lovgivning
Modul 2: Definition af dyrevelfærd og måling af velfærdsindikatorer
Formålet med modul 2 er at give den studerende indsigt i de vigtigste definitioner af dyrevelfærd, samt metoder til måling af velfærdsindikatorer.
Den studerende kan efter at have gennemført modul 2:
- Beskrive, sammenligne og diskutere relevante definitioner for dyrevelfærd
- Beskrive hvordan velfærdsindikatorer (f. eks. smerte, lidelse, angst og sult) kan måles
- Sammenligne velfærdsindikatorer og vurdere deres anvendelse
- Bedømme og diskutere validitet af forskellige velfærdsindikatorer
- Perspektivere anvendelsen af velfærdsindikatorer i vurdering af dyrevelfærd
Modul 2 er organiseret i tre temaer:
1. Dyrevelfærd
- Historie, kompleksitet, definitioner, videnskabelig tilgang
2. Måling af dyrevelfærd
- Indikatorer for dyrevelfærd
- Eksempler på anvendelse af indikatorer til vurdering af dyrevelfærd
- Statistiske overvejelser i forbindelse med måling af velfærdsindikatorer
3. Smerte, lidelse og frygt
- Metoder til vurdering af smerte lidelse og frygt hos dyr
- Eksempler på anvendelse af indikatorer for smerte lidelse og frygt til vurdering af dyrevelfærd.
Modul 3: Vurdering af dyrevelfærd på flok- og besætningsniveau
Formålet med modul 3 er at give den studerende indsigt i metoder til vurdering af dyrevelfærd i relation til forskellige interessenter og formål. Desuden introduceres og diskuteres relevante teorier for samspillet til primærproducenten i relation til kommunikation af dyrevelfærdsvurderinger, samt forebyggelse og løsning af dyrvelfærdsproblemer.
Den studerende kan efter at have gennemført modul 3:
- Beskrive gængse metoder til vurdering af dyrevelfærd
- Udvælge, anvende og diskutere metoder til vurdering af dyrevelfærd i relation til forskellige interessenter og formål (beslutningsstøtte, certificering eller klassifikation)
- Kommunikere om og motivere for betydningen af dyrevelfærd
- Diskutere samspillet mellem kontrollant/rådgiver og primærproducent i relation til løsning af dyrevelfærdsproblemer.
Modul 3 er organiseret i tre temaer:
1. Dyrevelfærdsvurdering på besætningsniveau
- Formål og metodik (beslutningsstøtte, certificering og klassificering). Principper for aggregering af indikatorer i en samlet velfærdsvurdering på besætningsniveau
- Eksisterende dyrevelfærdssystemer – Ressource- og dyrbaserede systemer.
- Statistiske overvejelser om stikprøver og præcision
2. Risikovurdering og formidling
- Brug af eksisterende databaser i dyrevelfærdsvurderinger – Risikovurdering
- Kommunikation af velfærdsvurdering resultater
3. Vurdering af dyrevelfærd i case-besætninger
- Hands-on dyrevelfærdsvurdering
- Kommunikation med primærproducent.
Modul 4: Masterprojekt
Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt. Formålet med masterprojektet er, at den studerende har mulighed for at arbejde dybere med en faglig problemstilling inden for et eller flere af de centrale fag i uddannelsen.
Den studerende kan efter at have gennemført modul 4:
- Identificere og formulere en kompleks problemstilling inden for det valgte fagområde.
- Analysere, diskutere og konkludere på problemstillingen ved brug af relevant faglig litteratur, samt anvendelse af relevant forskningsmetoder
- Søge, prioritere og referere relevant litteratur.
- Diskutere relevansen og kvaliteten af den anvendte litteratur, de anvendte teorier/modeller og eventuelle data, herunder forsøgsdesign og statistiske metoder.
- Sammenfatte og perspektivere problemstillingen og behandlingen af den
- Skriftligt og mundtligt formidle projektets problemstilling, valg af metode, analysen, diskussionen, konklusionen og perspektiveringen på en klar og relevant måde.