Aarhus Universitets segl

Nobelprisen i kemi 1997

I 1997 fik Aarhus Universitet sin første Nobelprismodtager. Prisen tildeltes den pensionerede professor, dr.med. Jens Chr. Skou (8. oktober 1918 - 28. maj 2018) for hans beskrivelse af natrium-kalium-pumpen.

Natrium-kalium-pumpen er en lille, men livsvigtig mekanisme, som sidder i alle kroppens celler. Blandt andet ved at pumpe natrium-ioner ud af cellen opretholder pumpen en saltbalance, som er nødvendig for, at muskler og nerver kan fungere.

Jens Chr. Skou modtog først Nobelprisen 40 år efter sin beskrivelse af natrium-kalium-pumpen, men hans forskningsresultater førte hurtigt til international opmærksomhed. I dag fortsætter undersøgelserne af ionpumper på grundforskningscentret PUMPKIN.

Læs mere om Professor Jens Chr. Skou og tildelingen af Nobelprisen i kemi

Læs mere på Nobelprisens egen hjemmeside

Nobelprisen i økonomi 2010

Den 11. oktober 2010 kunne verdenspressen fortælle, at instituttets Niels Bohr-professor Dale T. Mortensen (2. februar, 1939 - 9. januar, 2014) blev tildelt Nobelprisen i økonomi sammen med Christopher A. Pissarides og Peter A. Diamond.

De tre økonomer hædres for deres arbejdsmarkedsforskning, hvor de blandt andet har udviklet modeller til forståelse af sammenhænge mellem arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger, og hvordan relationerne påvirkes af reguleringer og økonomisk politik i øvrigt.

En af forskernes konklusioner er blandt andet, at højere arbejdsløshedsunderstøttelse medfører højere arbejdsløshed og får de arbejdsløse til at bruge længere tid på at finde nyt arbejde.

Læs mere om Professor Dale T. Mortensen og tildelingen af Nobelprisen i økonomi

Læs mere på Nobelprisens egen hjemmeside