I forbindelse med årsfesten i september uddeler Aarhus Universitet én af Danmarks ældste videnskabspriser, Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris.
Når verden taler om den grønne omstilling, handler det ofte om vindmøller og solceller. Men bag kulisserne arbejder forskere på noget mindst lige så afgørende: bedre batterier. Én af dem er professor Dorthe Ravnsbæk, som er blandt de førende forskere i materialer til genopladelige batterier.
Professor Lars Wiuff Andersens forskning handler om liv eller død. Bogstaveligt talt. Han har på få år markeret sig som ét af Danmarks stærkeste forskningstalenter inden for akut og kritisk sygdom
Henrik Toft Sørensen modtager Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris. Med mere end 1.500 publikationer bag sig og skabelsen af et unikt forskningsmiljø på Klinisk Epidemiologisk Afdeling betegnes han som en af de mest indflydelsesrige danske forskere i sin generation.
Læs artikel: Han gjorde sundhedsdata til guld for patienterne
Vi kan ikke tage demokratiet for givet. I en verden med stigende politisk polarisering er det vigtigere end nogensinde at forstå dynamikkerne bag vores politiske holdninger. Professor Lene Aarøe modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen for sin banebrydende, interdisciplinære forskning i politisk holdningsdannelse, hvor hun kombinerer politologi, psykologi, biologi og kommunikation.
Professor Lotte Meinert forsker i antropologi, især med fokus på humanistisk sikkerheds- og sundhedsforskning. Hendes forskning viser, at antropologien kan vise nye perspektiver på mange aktuelle samfundsudfordringer som f.eks. spredning af sygdomme.
Lotte Meinert har et stort globalt engagement og arbejder for at opbygge samarbejder med universiteter og institutioner i Afrika. Hun er engageret i at uddanne yngre forskere fra samarbejdslande i og uden for Europa og skabe netværk mellem europæiske universiteter og afrikanske institutioner. Dette skaber grobund for mere ligeværdige forskningssamarbejder mellem EU og Afrika og har blandt andet muliggjort, at afrikanske partneruniversiteter har fået en mere central plads i EU.
Adskillige kræftpatienter og pårørende har gennem årene haft glæde af resultaterne af psykologiprofessor Bobby Zachariaes forskning i de psykologiske og fysiske senfølger af en livstruende sygdom. Stadig flere lever med og efter kræft, og det har sine omkostninger i form af f.eks. depression, frygt for tilbagefald, smerter, søvnproblemer, træthed og kognitive vanskeligheder. Bobby Zachariae og hans gruppe forsker i, hvordan vi mest effektivt kan forebygge og afhjælpe disse problemer.
Bobby Zachariae har siden 1990erne været optaget af samspillet mellem psykologi og biologi og var med sin tidlige forskning i sammenhænge mellem psykologiske processer og immunsystemet én af pionererne indenfor forskningsfeltet ”psykoneuroimmunologi”. Gennem adskillige eksperimenter kunne han sammen med sine samarbejdspartnere påvise, hvordan man gennem psykologiske teknikker som hypnose og visualisering kan påvirke immunsystemet.
Det førte i 1996 til, at Bobby Zachariae opnåede den medicinske doktorgrad på baggrund af afhandlingen ”Psychological Modulation of Immunological and Inflammatory Parameters.”
Med udgangspunkt i en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse i 1999 etablerede han en Psykoonkologisk Forskningsenhed ved kræftafdelingen ved det daværende Aarhus Kommunehospital, og i 2011 blev enheden gjort permanent som Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS) i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Professor i medicin Søren Riis Paludan modtager Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris for sin innovative forskning i, hvordan virusinfektioner aktiverer immunsystemet.
Det grundlæggende spørgsmål i Søren Riis Paludans forskning er, hvordan immunsystemet opdager infektioner og igangsætter gavnlige – og nogle gange skadelige – reaktioner for at eliminere virus. Hans forskning er aktualiseret af COVID-19-pandemien, som har synliggjort, hvor forskelligt infektionen kommer til udtryk i mennesker.
Søren Riis Paludan har identificeret grundlæggende mekanismer i immunresponset og har dermed bidraget betydeligt til den grundlæggende viden, som har banet vejen for nye vacciner og behandlinger af sygdomme som herpes, HIV og hepatitis – og senest COVID-19. Hans tilgang til infektionsimmunologi har ført til en række banebrydende opdagelser og ændret måden, vi forstår immunsystemet på.
De seneste to år har Søren Riis Paludan optrådt i danske og udenlandske medier mere end 4.500 gange og dermed bidraget til både folkeoplysningen og samfundets håndtering af COVID-19-pandemien. Han har brugt sit talent for formidling til at skabe dialog mellem videnskab og befolkning i en periode, hvor efterspørgslen på klare svar om den globale sundhedskrise har været enorm.
Søren Riis Paludans forskning er yderst velciteret, og han har modtaget en lang række priser og bevillinger, herunder EliteForsk-prisen og et ERC Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd. Han samarbejder med lægemiddelindustrien, og hans laboratorium indgår i det konsortium, som Bavarian Nordic har samlet til at udvikle en COVID-19-boostervaccine.
Professor Preben Bo Mortensen
Pga. Covid-19 blev der ikke fundet en modtager af prisen i 2020.
Professor Ann Wenzel
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard og professor Annette Vissing Jørgensen
Professor Nils Ole Bubandt og professor Bo Ernø Honoré
Professor Karl Anker Jørgensen og professor Torben Iversen
Professor Jens Kehlet Nørskov og professor Jens Overgaard
Professor Marie Louise Stig Sørensen og professor Ole E. Barndorff-Nielsen