Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser

At overgive sig til oplevelsen af en tekst 

Socialantropologi

Charlotte Ettrup Christiansen har med sit begreb om det poetiske selv beskrevet, hvordan fælleslæsning af skøn­ litteratur kan opleves som et frirum for psykisk sårbare unge.

På internationalt plan forsøger man i stigende grad at bruge kunst til sundhedsfremme. I Danmark har Læseforeningen et empowerment-program, som tilbyder psykisk sårbare unge at indgå i guidet fælleslæsning. Her har antropolog Charlotte Ettrup Christiansen under sin ph.d. udført feltstudier.

”Traditionelt har antropologer en forkærlighed for at inddrage skønlitterære virkemidler i deres beskrivelser. Alligevel mangler der antropologiske studier af, hvordan folk egentlig bruger skønlitteratur. Så det, syntes jeg, kunne være spændende at undersøge empirisk,” siger hun.

Ideen med guidet fælleslæsning er udviklet af Læseforeningens engelske søsterorganisation, The Reader. Man mødes i grupper på omkring otte deltagere og en guide, læser tekster højt og holder pauser undervejs, hvor man åbent diskuterer teksten, først prosa- tekst og til slut et digt. Charlotte Ettrup Christiansen fik mulighed for hen over 19 måneder selv at indgå i læsegrupper og foretage deltagerobservation og interviews.

Utraditionelle metoder

”Forskningsmæssigt var det en genial måde at få et detaljeret indblik i, hvad der foregår i folks hoveder, når de læser en tekst. Og eftersom min vinkel er antropologisk, ville jeg gerne sætte læseoplevelsen og læsegruppens betydning ind i en bredere kontekst af deltagernes liv, så vi var også sammen på café og andre steder uden for læsegruppen,” fortæller hun.

Med den specifikke målgruppe gav feltarbejdet også anledning til studier af kategoriseringen ”psykisk sårbare unge”, herunder hvordan det opleves at få det stempel. I den sammenhæng inddrog Charlotte Ettrup Christiansen desuden mere eksperimenterende metoder: ”Vi lavede workshops, hvor jeg arbejdede med kreativ skrivning sammen med nogle unge. Sammenlignet med et traditionelt interview var det en mere åben måde at udforske spørgsmålene på: hvad skønlitteratur kan, og hvordan man oplever psykisk sårbarhed som ung i Danmark.”

Det poetiske selv

Som en nyskabelse præsenterer Charlotte Ettrup Christiansen et begreb om det poetiske selv. Det kan forstås som et modstykke til det narrative selv, et standardbegreb i antropologien. Et menneskeliv kan ligne et litterært narrativ med velordnede oplevelser hen over tid, men det kan også minde mere om poesi i form af øjebliksbilleder.

”I en ’litteratur på recept’-tanke- gang vil ideen ofte være, at man efter læsning af skønlitteratur kan rykke rundt på brikkerne i ens narrativ om sig selv, set i et nyt lys. Jeg peger så på, at der også kan ske noget andet. Læsegruppe- deltagerne lagde mere vægt på, at når de mødtes og læste sammen, kunne de slippe for det sædvanlige narrativ om sig selv. De kunne bare være i den her lidt ritualiserede læsebegivenhed; overgive sig til oplevelsen af teksten uden at behøve at opleve sig selv så meget. På den måde blev det et frirum for dem,” opsummerer Charlotte.

Hun arbejder i øjeblikket med antropologisk forskning på Regionshospitalet Silkeborg og skal fra 2023 i gang med et postdoc-projekt, som har til formål at udvikle en ny teoretisk ramme for beskrivelse af skønlitterære forfatteres kreative processer.

Hør mere og mød Charlotte i podcastserien ’De unge forskere’

Følelser er mindre kropsligt forankrede hos ældre 

Emotionsforskning

Mai Bjørnskov Mikkelsen har vist, hvordan nyere emotionsteori og eksperimenter med forsøgs- personer kan belyse, hvordan følelseslivet i voksenlivet ændrer sig med alderen.

Jo ældre, jo gladere. Sådan kan man forsimplet udtrykke et fascinerende og anerkendt fænomen, som kom til at danne afsæt for psykolog Mai Bjørnskov Mikkelsens ph.d.-projekt.

”Tidligere forskning har vist, at der i løbet af et voksenliv typisk sker en fordelagtig ændring i ratioen af positive følelser i forhold til negative. Samtidig er det jo et faktum, at vi ældes rent kropsligt og bliver mindre reaktive både fysiologisk og hormonelt. Derfor ville jeg gerne undersøge, hvorvidt og hvordan kropslige forandringer kan hænge sammen med forandringer i følelseslivet,” siger hun.

Nyere emotionsforskning fokuserer ofte på det kropslige som en forløber for det følelsesmæssige, mens man tidligere mere ensidigt har set kroppen som en respons på følelser. Men den nye måde at teoretisere om følelser på var ikke fulgt med ind i forskningen i følelsesmæssig aldring. Mai Bjørnskov Mikkelsen har hjulpet forskningen på vej med både et teoretisk studie, en meta- analyse og et eksperiment.

Ny teoretisk ramme

”Min teoretiske analyse handler om, hvordan man med moderne emotions- teorier kan rammesætte følelsesmæssig aldring på en måde, der åbner op for at undersøge kroppen som en potentiel kilde til ændringer i følelseslivet i voksenalderen. Det lægger op til nye forskningsspørgsmål, der potentielt kan bidrage til en bedre forståelse af krop- pens rolle for følelsesmæssig aldring”, siger Mai Bjørnskov Mikkelsen.

For at belyse aldersforskelle i krops- lige og selvrapporterede følelsesmæssige reaktioner har hun lavet en metaanalyse af 74 eksperimentelle studier, hvor forsøgspersoner i forskellige aldersgrupper reagerer på følelsesmæssige stimuli. Her viste det sig, at fysiologisk set – ved målinger på f.eks. puls og svedrespons – reagerer yngre personer kraftigere end ældre. Men adspurgt om deres ople- velser rapporterer de ældre faktisk om stærkere følelser end de yngre.

”I vores eget eksperimentelle studie målte vi yngre og ældre forsøgspersoners respons på afsky- og tristhedsvæk- kende billeder, men vi undersøgte også deres interoceptive sensitivitet: evnen til at opfange signaler fra egen krop. Og for den yngre forsøgsgruppes vedkommende viste der sig en sammenhæng mellem interoceptiv sensitivitet, og hvor stærkt de reagerede på billederne, men hos den ældre gruppe kunne man ikke se den sammenhæng,” fortæller Mai Bjørnskov Mikkelsen.

Kliniske implikationer

”Måske danner vi som ældre i højere grad vores følelsesmæssige oplevelser ud fra andre informationer end dem, der er at hente fra kroppen. Det kan betyde, at hvis jeg som psykolog skal tale om følelser med en yngre klient, så er det en fordel at spørge ind til, hvad hun mærker i kroppen, men med en ældre klient skal jeg måske finde en anden vej ind til den følelsesmæssige oplevelse,” overvejer Mai Bjørnskov Mikkelsen.

Hun understreger, at antagelserne skal tages med forbehold, da det er et nyt forskningsområde. Derfor kunne hun også tænke sig at forske videre i det senere. I sit nuværende postdoc-projekt på AU har hun primært fokus på, hvad kropspositurer betyder for følelsesmæssige oplevelser.

Hør mere og mød Mai i podcastserien ’De unge forskere’

Standardiseret kommunikation kan måske redde liv

Hjertestop på hospitaler

Læge Kasper Glerup Lauridsen har vist, hvordan behandling af hjertestop hos indlagte patienter ofte kan forbedres væsentligt ved at minimere pauserne i hjertemassagen.

Nedtællingen fra teamlederen kommer roligt og forudsigeligt trods den uventede situation med en ung patient, der lige nu modtager hjertemassage:

”Rytmetjek om femten sekunder. Vi skal også have tjekket pulsen. Alle klar! Fem-fire-tre-to-én. Stop hjertemassagen.”

Hjertestopholdets medlemmer ken- der hver deres vigtige funktion, og de kender replikkerne: ”Ingen puls”, lyder det efter få sekunder fra sygeplejersken samtidig med, at lægen via sin monitor må konstatere, at der heller ikke er en stødbar hjerterytme, så defibrillatoren skal endnu ikke bruges. ”Start hjerte- massagen,” lyder kommandoen derfor.

Det er ph.d. Kasper Glerup Lauridsen, som skitserer ovenstående scene. I sin afhandling viser han, hvordan virkeligheden på et hospital dog kan se noget anderledes ud. I praksis medfører fraværet af effektive rutiner og fælles sprog ofte en unødvendig lang pause i hjertemassagen, hvilket er forbundet med ringere chance for at overleve.

Et hul i forskningen

Allerede tidligt under sit medicinstudium blev Kasper Glerup Lauridsen opmærk- som på skævheden i, at behandling af hjertestop uden for hospitalet generelt følger optimerede standarder, men sker det for nogen inde på hospitalet, er det langt mindre klart, hvordan tingene egentlig foregår. Samtidig fandtes der meget forskning i hjertestop uden for hospital, men kun lidt i hjertestop på hospitaler. Kasper tog i sin bacheloropgave fat på at rette op på dette: ”Vi så kæmpestore forskelle i måden at organisere hospitalernes hjertestop- hold på. Nogle steder blev tre personer tilkaldt, andre steder ti. Ofte er det det nogle af de yngste læger, som indgår. Det står i kontrast til den meget standardiserede facon ved hjertestop uden for hospitaler. Så det har dannet grobund for min ph.d. og endte faktisk med at blive inkluderet i min afhandling,” fortæller han.

I sit ph.d.-projekt undersøgte Kasper Glerup Lauridsen mere dybdegående, hvordan samarbejdet på hjertestop- holdet kan optimeres, bl.a. via en standardiseret kommunikation i tråd med eksemplet i indledningen ovenfor. Hans forskning baserer sig blandt andet på 3.700 spørgeskemabesvarelser fra medlemmer af hjertestophold, som har muliggjort en analyse af, hvilke faktorer i forhold til teamsamarbejde, kommunikation og ledelse, som skaber en succes- fuld hjertestopbehandling.

International konsensus

”Med input fra både flybranchen, NASA og eliteidrætten og suppleret af nogle kvalitative analyser har vi forsøgt at finde den optimale model for standardiseret kommunikation med det formål at forkorte afbrydelserne i hjertemassagen. Det er lagt an som et internationalt konsensusstudie, og foreløbigt har det allerede haft en vis indvirkning på europæiske retningslinjer på området,” fortæller Kasper Glerup Lauridsen.

Ved siden af sin nuværende stilling som uddannelseslæge har han fortsat lidt tid til forskning. Han arbejder bl.a. på et studie, som tester den lovende model for standardiseret kommunikation i et mere omfattende studie, end hvad han kunne nå at få med i sin ph.d.

Hør mere og mød Kasper i podcastserien ’De unge forskere’

Mere nøjagtige beregninger af kemi 

Kvantekemisk metodeudvikling

Niels Kristian Kjærgård Madsen har med forbedrede ligninger til beregning af molekylers kvantedynamik skabt et grundlag for at studere kemiske reaktioner nærmere.

For ph.d. i teoretisk kemi Niels Kristian Kjærgård Madsen ligger svarene på alle hans spørgsmål dybest set gemt i kvantefysikeren Erwin Schrödingers berømte ligning fra 1925. Også spørgsmål af vældig bred interesse:

”Teknologisk udvikling er afhængig af, at vi forstår, hvordan molekyler opfører sig og vekselvirker med hinanden. Det gælder f.eks. i lægemiddelindustrien og ved udvikling af grønne løsninger til energiforsyning. Men molekylerne ser vi jo ikke i et mikroskop. I stedet kan vi ved hjælp af Schrödinger-ligningen simulere, hvad der foregår i molekylerne,” siger Niels Kristian Madsen.

Selvom den ligning har været anvendt i snart 100 år, har man hidtil ikke rigtigt forløst potentialet i forhold til simulation af atomkerners indbyrdes bevægelser, deres kvantedynamik. I kvantemekanik generelt er man længere fremme med beregning på elektroner, men vil man forstå, hvad der sker i en kemisk rea tion, har man i høj grad også brug for også at se på kernerne.

Denne mangelsituation ser Niels Kristian Kjærgård Madsens ph.d.-projekt ud til at kunne rokke ved.

Forbandelsen er brudt

Han har vist, hvordan nye kvantedynamiske beregningsmetoder kan ”bryde dimensionalitetens forbandelse”, som titlen på afhandlingen formulerer det. Dette refererer til en slags mur, man kan støde imod undervejs, og som sætter en stopper for, hvad man i praksis kan udføre.

”Med Schrödingers ligning kan vi foretage ret nøjagtige beregninger på et molekyle med fire atomer. Problemet er bare, at for hvert atom vil kompleksiteten i beregningen med de gængse metoder vokse eksponentielt. I det konkrete tilfælde vil man ramme muren, så snart man forsøger sig med et fem-atomers molekyle,” forklarer Niels Kristian Kjær- gård Madsen.

Alternative modeller, som tidligere er foreslået, vil kunne tilnærme sig en beregning på større molekyler, men med utilfredsstillende nøjagtighed.

”Vi er lykkedes med at udvikle metoder, der har høj nøjagtighed, og som samtidig kan anvendes på større og mere relevante kemiske problemstillin- ger. De fungerer sådan, at i stedet for at skalere eksponentielt, så det f.eks. bliver 1.000 gange mere beregningstungt, når blot man tilføjer ét atom, så skalerer de i stedet polynominelt, sådan at det med et dobbelt så stort molekyle måske kun er 10 gange tungere.”

Også for ikke-eksperter

Niels Kristian Kjærgård Madsen fortæller, at forskergruppens banebrydende resul- tater naturligvis blev skabt i fællesskab, men han tøver ikke med at tage æren for, at teorien blev pudset af og de rigtige variationer af Schrödinger-ligningen udviklet.

”Gruppen har efterfølgende arbejdet videre med at skrive et program, der kan løse ligningerne hurtigere. Dét er også et vigtigt arbejde, for forskningen vil især have en bredere anvendelighed, hvis vi faktisk tilbyder software, som til- taler både eksperter og ikke-eksperter,” siger Niels Kristian.

Han ved, hvordan kvantekemiforskning reelt bliver anvendt i virksomheder i branchen, for efter sin ph.d. har han selv arbejdet med softwareudvikling i to forskellige af slagsen.

Hør mere og mød Niels i podcastserien ’De unge forskere’

Bedre datatilførsel fra tingenes internet

Computerteknologi

Niloofar Yazdani har vist, hvordan netværk med smarte enheder kan fremtidssikres. Blandt andet kan hendes teknik til datakomprimering skubbe udviklingen fremad.

Hvis vores smarte hjem, virksomheder og offentlige rum med deres voksende mængde trådløst opkoblede udstyr i det såkaldte Internet of Things (IoT) skal blive ved at fungere, er det afgørende, at den digitale infrastruktur følger med. Men datamængderne har konstant pilen opad, og selve IoT-enhederne kan stille særlige krav med begrænsninger i kapacitet og båndbredde og med en relativt upålidelig datastrøm.

Softwareingeniør Niloofar Yazdani har med sin ph.d. gjort en gedigen indsats for at skubbe udviklingen i en både hurtigere og mere bæredygtig retning.

”Mit projekt fokuserer på effektiv IoT-dataoverførsel på tre hovedområder: datakomprimering, gendannelse af beskadigede data og netværkskodning. Jeg har for hvert af områderne områder bidraget med nye ideer,” siger hun.

En høj grad af direkte praktisk anvendelighed i Niloofar Yazdanis produktion hænger godt sammen med virksomhedssamarbejder, bl.a. med Kamstrup, som hun med en særlig form for datakomprimering hjalp med at vise en markant reduktion i mængden af data, der transmitteres fra deres sensorer.

Et grønnere alternativ

”Hvis vi i en bygning har et antal ens temperatursensorer, som sender talværdier af sted til serveren, så er det indlysende, at sensorerne generer data med en høj grad af ensartethed. Her kan multikilde-datakomprimering reducere den samlede datatransmission på netværket markant ved at udnytte ensartetheden i de data, uden at der dog foregår nogen koordinering mellem enhederne,” forklarer Niloofar Yazdani. Med sin nye datakomprimeringsteknik, viser hun hvordan én sensorenhed ikke behøver at kende data fra de andre enheder for alligevel at kunne reducere i datatransmission. Noget tilsvarende ville med eksisterende teknik kræve ekstremt komplekse mekanismer, hvorimod Yazdanis løsning i praksis er uendeligt skalerbar.

”Vores forslag er interessant til mange anvendelser. Teknikken er tabsfri, den påvirker altså ikke kvaliteten af dataene. Samtidig reducerer vi mæng- den af energi, der går til at overføre de relevante data – og energiforbrug er jo en hovedbekymring nu til dags.”

Hurtigere og mere effektiv

Som en yderst vigtig faktor indebærer Niloofar Yazdanis datakomprimeringsteknik også en minimering af dataforsinkelsen.

”Med konventionelle teknikker må man afveje tid og komprimering, fordi afsenderenheden først skal indsamle en tilstrækkelig mængde data til at kunne levere komprimeringen, hvilket tager tid. Men vi har bevist, at vores foreslåede datakomprimeringsteknik fjerner den afvejning, sådan at vi på én gang kan for- bedre kompressionsraten og minimere forsinkelsen,” siger hun.

Også med sine teknikker til gendannelse af beskadigede data og ikke mindst med et forslag til ny netværkskodning kaldet Revolving Codes har Niloofar Yazdani præsenteret overbevisende landvindinger.

Hun er uddannet elektronikingeniør fra hjemlandet Iran. Nu har hun base i Sydholland og arbejder som softwareingeniør i den forskningsbase- rede virksomhed TWTG, som udvikler IoT-enheder til industrien.

Hør mere og mød Niloofar i podcastserien ’De unge forskere’

Myter om forfattere giver ny viden om oldtidens litteratursyn

Assyriologi

Sophus Helle har fundet nye måder at undersøge forfatterbegrebets ældste historie på. I oldtidens babylonske og assyriske kulturer opstod selve ideen om en personificeret forfatter.

Verdens tidligste kendte forfatter var den sumeriske prinsesse Enheduana. Hun levede omkring år 2300 f.Kr. i oldtidens Irak. De ældste bevarede lertavler med Enheduanas dramatiske hymner til den lunefulde gudinde Inana er dog fra 4-500 år efter forfatterens død.

En del filologer har derfor gerne villet finde ud af, i hvor høj grad teksterne er Enheduanas egne, eller om de blot er tilskrevet hende. For i modsætning til for eksempel Homer fra den græske oldtidslitteratur er Enheduana uden tvivl en historisk person. Det forklarer ph.d. Sophus Helle, som i sin afhandling selv viser en alternativ tilgang.

”Jeg har genovervejet selve måden at undersøge forfatterbegrebets historie på. I studiet af de førmoderne kulturer ender man nemlig hurtigt i metodologiske problemer, hvis man bliver for fokuseret på det virkelige menneske bag de litterære værker. Litteratur bliver i oldtiden skabt på en mere kollaborativ og gradvis måde,” siger Sophus Helle.

En ny forklaringsramme
Han sætter med sin egen metodologi fokus på de historier eller myter, som i de babylonske og assyriske kulturer fortælles om en forfatter. Disse forfatterfortællinger har man i den hidtidige forskning ofte været tilbøjelig til at lægge til side som historisk upålidelige.

”I stedet ser jeg på dem og undersøger, hvad de fortæller om folks måde at tænke litteratur på. Sådan et metodologisk greb er jeg ikke den første til at lancere, men jeg videreudvikler nogle af de metoder, som kan bruges dér,” tilføjer Sophus Helle.

I sin efterfølgende historiske undersøgelse af forfatterfortællingerne viser han, hvordan disse ofte er forbundet med en genfortolkning af ældre eller fremmede tekster.

”Det kan for eksempel være, at den oprindelige kultur eller kontekst, som værket blev skrevet i, er forsvundet. Så kan forfatterfortællingerne bruges til at forklare, hvor værket kommer fra, og hvordan det kan give mening.”

Bygger bro mellem fag
Sophus Helle var selv en fremmed fugl, da han med sin uddannelse som assyriolog fra Københavns Universitet i bagagen blev ph.d.-studerende på litteraturvidenskab i Aarhus. Her har han udnyttet sin tværfaglige position til brobygning. En omfattende publikationsliste vidner om, at han er godt på vej mod sit mål om at etablere en samtale mellem litteraturvidenskaben og assyriologien.

”Assyriologi har som fag været lidt lukket om sig selv. Så meget af det, jeg laver, handler om at bringe spændende information derfra ud i verden, både til et akademisk og til et bredere publikum,” forklarer Sophus Helle.

Senest har han således også oversat Enheduanas hovedværk Dronning over verdens magter fra kilDeskrift til både dansk og engelsk, og sideløbende med sit ph.d.-forløb fik han i samarbejde med sin far, digteren Morten Søndergaard, udgivet en anmelderrost dansk oversættelse af det mest kendte epos fra den babylonske verden, Gilgamesh.

Sophus Helle fortsætter nu i et internationalt postdoc-projekt, hvor han skal udforske flere tværfaglige forbindelser mellem filologi, litteraturvidenskab og oversættelsesteori.  

Piger med tidlig skolestart lever vildt som teenagere

Anvendt mikroøkonometri

Kan man ved hjælp af data fra nationale sundhedsregistre analysere sig frem til underbelyste årsager og konsekvenser, når det gælder teenageres risikofyldte sundhedsadfærd? Det kan man, hvis man som økonom Eva Rye Johansen har ekspertise i anvendt mikroøkonometri, altså i at finde statistiske metoder til at behandle data om individers adfærd.

”Jeg har anvendt statistik over danske kvinder født mellem november 1981 og februar 1992. Ud over oplysninger om skolestart har jeg set på data for blandt andet alkoholforgiftninger, aborter, fødsler og behandling for klamydia. Det viser sig, at pigernes alder ved skolestart har en betydning for deres risikable sundhedsadfærd i teenageårene,” opsummerer Eva Rye Johansen.

Hun har i sit ph.d.-projekt sammenholdt grupper af stort set jævnaldrende piger, som er født kort før og kort efter et årsskifte, og som derfor er startet på forskellige klassetrin. Det viser sig, at piger med tidlig skolestart også begynder at drikke og have sex i en relativt yngre alder. Men Eva Rye Johansens analyser afslører også, at gruppen af tidlige skolestartere har en lidt større risiko for at få en provokeret abort som 15-20-årige, faktisk 36 % oftere end gennemsnittet. Og de har også lidt større risiko for at komme ud for en alkoholforgiftning, hvilket sker hele 58 % oftere end for gennemsnittet.

Forskning og politik
Her har vi ikke plads til at komme ind på mellemregninger og metodisk design. Men Eva Rye Johansens resultat er et godt eksempel på, hvordan de ganske unikke danske registerdata kan udnyttes på en måde, som giver genlyd i forskningsverdenen – hendes eneforfattede artikel er publiceret i det førende inter- nationale tidsskrift inden for sundhedsøkonomi, Journal of Health Economics.

Samtidig er resultatet et eksempel på, hvordan man ved hjælp af mikroøkonometri kan bidrage med værdifuld viden i forbindelse med udformning af indsatser eller politikker i forhold til samfundsmæssige problemstillinger.

”Man kan for eksempel have en politisk målsætning om, at 15-årige skal drikke mindre, eller at færre 18-årige skal blive gravide. Men måske burde man i højere grad fokusere på bestemte klassetrin,” foreslår Eva Rye Johansen.

Fokus på familieøkonomi
De to øvrige kapitler i hendes ph.d.-afhandling er forfattet sammen med to andre forskere, og her bliver teenagegraviditeternes konsekvenser belyst.

”Først viser vi, at det at blive forælder som teenager har negative konsekvenser for både moren og faren. Det kan altså være en hjælp, hvis man med en politik på området ikke kun støtter de unge mødre, men også fædrene. Det sidste kapitel fokuserer på konsekvenserne for børnene. Her ser det ud til, at det ikke i sig selv er forældrenes unge alder, som gør, at børnene klarer sig dårligere, men at det i stedet skyldes en række andre forhold,” siger Eva Rye Johansen.

Hun forsker nu videre i en adjunktstilling på Aarhus Universitet, hvor hun bruger mikroøkonometrien til at undersøge årsager til social ulighed.

Vigtig viden om medicin til patienter med hjertestop

Hjertestop

Læge Mathias Johan Holmberg har med sit ph.d.-projekt bidraget med ny indsigt i forekomsten og behandlingen af hjertestop.

Mathias Johan Holmbergs interesse for behandling af hjertestop hos indlagte patienter blev vakt, da han som medicinstuderende havde sit forskningsår på et hospital med tilknytning til Harvard Medical School i Boston. Her blev han opmærksom på, at der manglede viden om den akutte og uventede tilstand hjertestop, som også på grund af dens høje dødelighed er temmelig udfordrende at forske i.

”Mange af de behandlinger, vi kan tilbyde på et sygehus, har vi ingen stærk evidens for. Men efter jeg var færdig som læge, tog jeg tilbage til hospitalet i Boston for at lave en ph.d. i et dansk-amerikansk samarbejde,” fortæller Mathias Johan Holmberg.

Han lagde ud med at undersøge forekomsten af hjertestop på hospitaler. I USA kan denne ikke aflæses direkte i et nationalt register. Men ved hjælp af avancerede statistiske metoder lykkedes det at estimere antallet af patienter med hjertestop på amerikanske hospitaler til knap 300.000 årligt. Dette er et væsentlig større tal, end man tidligere har antaget, og studiet bliver da også hyppigt citeret.

Midler til genoplivning
Herefter undersøgte Mathias Johan Holmberg et par lægemidler, som er anvendt ved genoplivningsforsøg. I 2010 blev atropin fjernet fra de internationale retningslinjer for behandling af hjertestop, men efterfølgende har det ikke været undersøgt til bunds, om eksklusionen var en god ide.

”Vi brugte nogle mere komplekse statistiske metoder, end man tidligere har brugt. Studiet viser, at brugen af atropin ikke er forbundet med bedre overlevelse – så det styrker de nuværende anbefalinger. I det tredje studie foretog vi en større opsamling af viden om den velkendte brug af adrenalin. Der har været visse kontroverser omkring adrenalin, fordi man har ment, at det nok er effektivt til genoplivning, men at det samtidig ser ud til at kunne medføre flere hjerneskader,” forklarer Mathias Johan Holmberg.

Ud fra sin metaanalyse mener han dog at kunne aflyse denne bekymring. Studiet var i øvrigt bestilt af den internationale organisation, som udformer retningslinjer på området. Her var Mathias Johan Holmberg også selv medforfatter på retningslinjerne i både 2019 og 2020.

Forebygge og reducere
I sin afhandling fremlægger Mathias Johan Holmberg også et forsøg, hvor 48 hjertestoppatienter fik stoffet ubiquinol, som i et tidligere videnskabeligt studie havde set ud til at kunne forbedre overlevelsen og reducere den hjerneskade, som opstår under hjertestop.

”Stoffet kan kun gives via munden i form af en væske. I vores indledende studie så det dog ikke rigtig ud til at kunne optages i kroppen på den måde. Hovedformålet med forsøget var derfor at undersøge dette nærmere, og det viste sig, at ubiquinol faktisk godt kan optages gennem mave-tarm-kanalen,” siger Mathias Johan Holmberg.

Desværre så det ikke ud til at have så positiv en effekt, som det ældre studie havde beskrevet. Efter afsluttet ph.d. har Mathias Johan Holmbergs arbejdstid været delt mellem klinisk arbejde og forskning, og han planlægger at fortsætte på den måde. 

Aflejringer med mikrofossiler kan nu dateres mere præcist 

Iskappeforskning

Astrid Strunk har rekonstrueret, hvordan indlandsisen i Nordgrønland reagerer på klimaforandringer. Samtidig har hun forbedret visse metoder for kulstof 14-datering.

Da geolog Astrid Strunk gik i gang med sit ph.d.-projekt, var hovedformålet at rekonstruere indlandsisens bevægelser i dele af Nordgrønland. Der var stadig blanke pletter på det geologiske verdenskort. Og som den praktisk anlagte eventyrer hun også er, tog hun afsted på polarekspeditioner, indsamlede prøver af grundfjeld og søbund – og løb så ind i et problem.

”Når man skal estimere alderen af aflejringer på en søbund, daterer man normalt på makrofossiler, især planterester, som kan ses med det blotte øje. I Nordgrønland mangler planterne bare, og derfor er det svært at datere sedimenter derfra. Så jeg begyndte at lede efter mikrofossiler, planterester på størrelse med sandkorn eller mindre,” fortæller Astrid Strunk.

På den måde udviklede projektet sig til også i høj grad at handle om metodeforbedring. Ved at inddrage viden fra andre discipliner fandt hun nemlig ud af, at hun faktisk kunne forfine metoderne ganske betydeligt, når det gjaldt kulstof 14-dateringen af de såkaldte bulk-prøver, i dette tilfælde populært sagt: en skefuld mudder fra søbunden.

Væk med fejlkilderne
”I en situation, hvor man mangler makrofossiler at datere på, vil man typisk foretage en datering af hele bulk-prøvens indhold. Man får så et resultat, som kan være ret unøjagtigt, fordi den C14-alder, prøven repræsenterer, er en blanding af alle partiklerne deri,” forklarer Astrid Strunk og fortsætter:

”Jeg begyndte så at kigge på, hvor kulstoffet i mine prøver kom fra. Kom det fra 10.000 år gamle planter, som var det ønskede mål for min datering? Eller var det 100.000 år gammel muldjord, som ville få min prøve til at se ældre ud, end da sedimentet faktisk blev aflejret?”

Hun præsenterer i sin afhandling et sæt af metoder, som langt hen ad vejen gør det muligt at eliminere fejlkilderne. For at nå dertil var hun omkring både geofysik, biologi og computermodellering. Nye metoder kan fremover komme til at finde bred anvendelse.

”Det her problem med at mangle ideelle fossiler at datere på, altså makrofossiler, er ikke kun noget, man støder på som iskappeforsker i Nordgrønland. Det kan lige så godt være en biolog i Venezuela eller en arkæolog i Afrika. De vil også kunne bruge metoderne,” siger Astrid Strunk.

Isen smelter hurtigt
Ved anvendelse af blandt andet disse metoder fik hun kortlagt fortidens isbevægelser i en del af Nordgrønland. Ved at se, hvor meget og hvor hurtigt isen smeltede efter den seneste istid, kan man estimere, hvordan det vil gå under den nuværende globale opvarmning. På dette punkt må Astrid Strunk melde om dårligt nyt for dem, der havde håbet på en beskeden havstigning.

”De computermodeller, man hidtil har brugt for Nordgrønland, viste sig at underestimere afsmeltningen. Jeg fandt frem til, at isen faktisk var større, end man havde antaget, og smeltet hurtigere end antaget,” fortæller hun.

Astrid Strunk arbejder nu i en postdocstilling på Nationalmuseet, hvor hun rekonstruerer klimaet i Sydgrønland i vikingetiden.  

Kvælstofreduktion skal tænkes sammen med natur og klima

Næringsstofreduktion

Mette Vodder Carstensen har forsket i, hvordan man med drænvirkemidler som buffer mellem marker og vandløb bedst undgår, at næringsstoffer fra markerne føres ud i naturen.

Det danske landbrug er i disse år i færd med en omstilling, som skal tillade langt mindre kvælstof og fosfor at blive udvasket fra marker til vandløb. Undertiden kan det dog være vanskeligt at finde passende løsninger blandt de virkemidler, som aktuelt er til rådighed. Biolog Mette Vodder Carstensen har i sit ph.d.-projekt undersøgt, hvordan man kan udvide paletten af drænvirkemidler og øge deres multifunktionalitet.

”I Danmark har man fjernet en stor andel af de naturlige vådområder, som ellers fungerer som landskabets nyrer. De har en naturlig evne til at fjerne næringsstoffer. Samtidig er der i omkring halvdelen af det danske landbrugsareal nedlagt drænrør, som for næringsstofferne fungerer som en motorvej ud til vandløbene. Men med drænvirkemidler brugt som opsamlingsanlæg kan man efterligne naturlige vådområders filterfunktion,” fortæller Mette Vodder Carstensen.

I Danmark har man indtil videre kun godkendt to typer af drænvirkemidler, men der laves forsøg med nye typer, som skal give landmænd bedre muligheder for at vælge noget, som passer ind i det specifikke landskab. Her har Mette Vodder Carstensen bidraget med forsøgsstudier af en ny type anlæg kaldet intelligente bufferzoner.

Alsidige metoder
En del af hemmeligheden bag drænvirkemidlerne er den naturlige tilstedeværelse af denitrificerende bakterier, som omdanner nitrat-kvælstof i vandet til kvælstofgas. Der er dog også udfordringer forbundet med drænvirkemidlerne:

”Under iltfri forhold er de denitrificerende bakterier i drænvirkemidlerne i stand til at ånde med kvælstof, som dermed fjernes fra vandet. Men når så kvælstoffet er væk, begynder anlæggets bakterier at bruge andre stoffer at ånde med, hvilket i sidste ende kan føre til, at der dannes metan. Derudover kan ufuldstændig denitrifikation give anledning til produktion af lattergas,” fortæller Mette Vodder Carstensen.

En stor del af hendes projekt gik ud på at belyse disse udfordringer gennem et arbejde, der spændte fra omfattende litteraturstudier med nye statistiske metoder til detaljerede målinger af drivhusgasudledning i felten og programmering foran skærmen.

Negative sideeffekter
Et vigtigt mål er naturligvis at designe drænvirkemidlerne, så udledningen af de to drivhusgasser mindskes mest muligt, samtidig med at der opnås en tilfredsstillende kvælstoffjernelse.

”Det kan blandt andet gøres ved at undgå for lange opholdstider i løbet af sommeren, så man undgår, at der opstår forhold, hvor de metan-dannende bakterier trives,” siger Mette Vodder Carstensen.

Når man fremover skal udvælge og designe drænvirkemidler, må mange aspekter medtænkes, og her vil Mette Vodder Carstensens resultater kunne indgå i de samlede overvejelser, hvor hun også har haft fokus på fosfor, biomasse og biodiversitet.

Hun tog sin ph.d. som en del af det nordiske Center of Excellence Biowater finansieret af Nordforsk, og her forsker hun stadig, nu som postdoc med fokus på grøn omstilling til bioøkonomi i Norden.   

Nye genveje til at forudse funktionelle egenskaber i et jordlag

Jordfysik

Med nye analysemetoder har Cecilie Hermansen gjort det nemmere at vurdere risikoen for, at sprøjtning af et specifikt stykke jord fører til forurening af drikkevandet.

Cecilie Hermansen har med sin ph.d.-forskning udvidet antallet af jordegenskaber, som kan måles med et såkaldt visible near-infrared spektroskopi (vis-NIR). Spektrometeret måler den mængde af lys, der bliver reflekteret fra en jordprøve, og formen af det spektrum, man får vist, kan afsløre mange ting jordens bestanddele.

”I min ph.d. har jeg føjet en pakke af funktionelle jordegenskaber til listen over jordegenskaber, som kan bestemmes med vis-NIR, og som man har brug for at kende for at vurdere følsomheden over for pesticidudvaskning,” siger hun.

De funktionelle egenskaber er dyre og tidskrævende at bestemme ved hjælp af mere traditionelle laboratoriemetoder. Men for Cecilie Hermansen lykkedes det at opstille en matematisk model, hvormed man i løbet af få minutter kan forudse jordens adsorptionsegenskaber ud fra formen på spektret fra en vis-NIR-måling. Det lave tidsforbrug er i sig selv et stort fremskridt, da man normalt brug for et betydeligt antal jordprøver, fordi jordens egenskaber kan variere ganske meget over korte afstande.

”Det virkelig smarte er også, at når man først har spektrometermålingerne, så har man en database, som kan bruges til også at beregne de andre jordegenskaber, man ønsker at kende, altså ud fra de samme målinger,” siger hun.

• Læs det fulde portræt af Cecilie her
• Hør Cecilie fortælle om sin forskning
• Mød de fem ph.d'ere i podcastserien 'De unge forskere'
• Se Rektor Brian Bech Nielsens hyldesttale til Cecilie og de fire andre prismodtagere

Betændelseshæmmende medicin kan forbedre behandling af depression

Psykoneuroimmunologi

Læge Ole Köhler-Forsberg har påvist, at immunsystemet kan hænge så tæt sammen med psykisk sygdom, at betændelseshæmmende medicin kan være med til at behandle depression.

Forskningsfeltet psykoneuroimmunologi var i sin spæde start, da Ole Köhler-Forsberg begyndte at arbejde med det. Her undersøger man den gensidige påvirkning mellem systemer, som hver især er yderst komplekse: psyken, hjernen og immunsystemet. I sin ph.d. har Ole Köhler-Forsberg bidraget til at konsolidere dette felt: To omfattende studier satte ham i stand til at konkludere, at mange forskellige lægemidler, som påvirker immunsystemet, samtidig kan have antidepressive effekter.

”I vores metaanalyse samlede vi resultaterne af alle kliniske studier på forskningsområdet og kiggede på, hvad de viser omkring forskellige medikamenter og patientgrupper. Ud fra disse undersøgelser af samlet set omkring 10.000 mennesker står det klart, at betændelseshæmmende behandling faktisk har en effekt på depression,” fastslår Ole Köhler-Forsberg.

Et vigtigt fund er i den sammenhæng, at næsten alle de mange typer af medikamenter, som er anvendt i forsøgene, ser ud til at have den ønskede effekt, blandt andet gigtmedicin og kolesterolsænkende midler.

Ole Köhler-Forsberg sørgede efterfølgende for en markant underbygning af disse fund gennem omfattende studier af danskerne via Sundhedsstyrelsens registre, som giver unikke muligheder for at undersøge kombinationer af lægemidler på en hel befolkning.

• Læs det fulde portræt af Ole her
• Hør Ole fortælle om sin forskning
• Mød de fem ph.d'ere i podcastserien 'De unge forskere'
• Se Rektor Brian Bech Nielsens hyldesttale til Ole og de fire andre prismodtagere

Mediet har betydning for dem måde, vi læser på

Transmedial børnelitteratur

Sarah Mygind har bidraget med substantiel teori- og begrebsdannelse omkring digitaliseringens betydning for litteratur og læsning.

Begrebet ”klyngeværker” har potentiale til at opnå almindelig accept i litteraturforskningen. Der har manglet et ord til at beskrive et nok så centralt fænomen, nemlig at en børnelitterær fortælling bliver udgivet i flere medier på én gang, som papirbog, e-bog, lydbog og måske med tilhørende fiktionsuniverser med animationsfilm, apps eller computerspil. Ophavskvinden til begrebet, ph.d. Sarah Mygind, uddyber det sådan:

”Oftest er det tydeligt, at der er tænkt på, hvad de enkelte medier kan. Man udtænker gerne sine fortællinger på tværs af medier lige fra starten. Og selvom det måske på overfladen er den samme fortælling, så bidrager hver version med betydning til den samlede helhed. For en litteraturforsker betyder det så også, at et snævert syn på litteratur som bundet til den trykte bog bliver udpræget mangelfuldt.”

Sarah Mygind har i sin afhandling analyseret og fortolket konkrete klyngeværker, men hun har samtidig inddraget litteratursociologi og koblet det med en mere medievidenskabelig tilgang.

”Jeg vil gerne vide, hvad teksterne vil, hvordan de er lavet, og hvordan de bliver modtaget. Så jeg er interesseret i en vekselvirkning mellem det værk-interne og det værk-eksterne. Derfor har det handlet om at få disciplinerne til at snakke sammen på en meningsfuld måde,” forklarer hun.

• Læs det fulde portræt af Sarah her
• Hør Sarah fortælle om sin forskning
• Mød de fem ph.d'ere i podcastserien 'De unge forskere'
• Se Rektor Brian Bech Nielsens hyldesttale til Sarah og de fire andre prismodtagere

Nu kan Big Data udnyttes bedre i sandsynlighedsberegninger
 

Sandsynlighedsteori

Ph.d. Mikkel Slot Nielsen har løst nogle væsentlige problemer i forståelsen af tidsrækker. Og så har han hjulpet Vestas med at vurdere risikoen ved at forlænge deres vindmøllers levetid.

Matematiker Mikkel Slot Nielsen har i sit ph.d.-projekt arbejdet med videreudvikling af højt specialiserede metoder inden for sandsynlighedsteori. Hans afhandling rummer hele otte publicerede artikler, som handler om modeller for forståelsen af tidsrækkedata, altså data ordnet ud fra målinger over tid. Med sådanne modeller kan man beregne sandsynlige scenarier for den fremtidige udvikling i målingerne – men de klassiske modeller på området kommer til kort, når man anvender meget store datasæt, hvor man for eksempel har målt en aktiekurs hvert minut i stedet for hver dag.

”Med den type modeller, jeg har kigget på, har jeg vist, hvordan man kan lave et tilsvarende setup, som tillader rigtig mange observationer. På den måde udnytter metoden big data og stærk computerkraft bedre, end man hidtil har kunnet,” siger Mikkel Slot Nielsen.

Det niende og sidste paper i Mikkel Slot Nielsen afhandling beskriver et industrielt samarbejde med Vestas, som på basis af data fra vindmøllers sensorer havde brug for hjælp til at beregne, hvor stort et slid en vindmølle har været ude for i sin levetid, og dermed hvor længe man kan forsvare at lade den stå. Til det formål leverede Nielsen en nøje justeret machine learning-algoritme, som egnede sig til netop denne form for risikovurdering.

• Læs det fulde portræt af Mikkel her
• Hør Mikkel fortælle om sin forskning
• Mød de fem ph.d'ere i podcastserien 'De unge forskere'
• Se Rektor Brian Bech Nielsens hyldesttale til Mikkel og de fire andre prismodtagere

Hvordan udvikler finansiel risiko sig over en handelsdag?

Finansiel økonometri

Med ph.d. Martin Thyrsgaards metoder kan man studere mere præcist, hvad der foregår på de finansielle markeder, og bedre forstå betydningen af, hvordan markederne er organiseret.

Gennem størstedelen af sit ph.d.-forløb har Martin Thyrsgaard ved hjælp af kompliceret matematik taget livtag med accepterede standarder inden for forskning i markedsstruktur ved brug af højfrekvent finansiel data. Disse enorme datasæt indeholder blandt andet alle gennemførte handler samt løbende bud- og udbudspriser. Gennem forskning i dataene kan man finde ud af mere om, hvordan markederne fungerer, og dermed også hvordan man indretter dem hensigtsmæssigt.

”Hvordan påvirker selve organiseringen af de finansielle markeder den dynamiske udvikling af priser og risici i løbet af en handelsdag? Og hvordan påvirker den de forskellige aktørers måde at agere på?”

Sådan formulerer Martin Thyrsgaard nogle af de centrale spørgsmål i hans afhandling.

”Vores resultat er et skridt på vejen til at forstå, hvilken indflydelse børsernes åbne- og lukketider har for udviklingen af risiko hen over dagen. Traditionelt har man antaget, at den relative usikkerhed omkring en aktiepris på et givet tidspunkt af dagen skulle være den samme på tværs af handelsdage. Sådan et mønster vil man gerne kunne tage højde for, når man skal studere, hvordan en bestemt udmelding fra centralbanken påvirker usikkerheden. Men vores statistiske test viser, at det ikke er så enkelt, fordi mønsteret faktisk ikke er konstant fra dag til dag.”

• Læs det fulde portræt af Martin her
• Hør Martin fortælle om sin forskning
• Mød de fem ph.d'ere i podcastserien 'De unge forskere'
• Se Rektor Brian Bech Nielsens hyldesttale til Martin og de fire andre prismodtagere

Evidensbaserede retningslinjer for optøning af blod
 

HIV-forskning

Bo Langhoff Hønge har forsket i de to typer af hiv-virus. Undervejs har han blandt andet identificeret en forbedret metode til optøning af nedfrosne blodprøver.

Der findes to typer af Human Immundefekt Virus (HIV), hvoraf HIV-2 aldrig er nået meget længere end til Afrika. I forskningen er der fortsat åbne spørgsmål omkring de to typer, men med læge Bo Hønges indsats er videnskaben kommet et stykke videre.

I det vestafrikanske land Guinea-Bissau har en AU-forskergruppe siden 2007 samarbejdet med en hiv-klinik. Under sit ph.d.-forløb påtog Bo Hønge sig opgaven som akademisk leder for klinikken med ansvar for otte lokale assistenter, der blandt andet hjælper med blodprøver og registreringsarbejde. Sideløbende tilbragte han meget af tiden på laboratoriet i Aarhus.

”Det er spændene at kombinere et af de bedste steder i verden at lave forskning med et af de sværeste steder,” siger Bo Hønge.

Han indledte med to metodeprojekter. Det første var foranlediget af et konkret problem med blodprøverne fra Guinea-Bissau. Han fandt ud af, at der manglede evidensbaserede retningslinjer for, hvordan man tør dem op, så flest muligt af cellerne overlever. Efter grundige forsøg fandt han en forbedret måde at gøre det på. I det andet metodeprojekt fandt han frem til, hvilken hiv-test, som bedst skelner mellem de to hiv-typer.

”Herefter kunne jeg sammenligne, hvordan det ser ud med immunforsvaret og med niveauet af virus i blodet hos personer med en de to typer af virus og hos personer med dobbelt-infektion,” siger Bo Hønge.

Læs det fulde portræt her.

Højpræcise målinger med enormt potentiale 
 

Kvantemetrologi

Alexander Holm Kiilerich har bidraget til en markant forbedring af præcisionen ved måling med kvantesensorer. Dette har utallige anvendelsesmuligheder, blandt andet inden for kræftforskning.

”Et atom er på grund af sin bølgefunktion spredt ud over rummet. Atomet kan altså være både her og der på samme tid. Men kun indtil vi foretager en måling, for når vi har målt atomet, så er det selvfølgelig dér, hvor vi har målt det til at være. Inden for kvantemekanik betyder det, at vi som observatører påvirker atomets fysiske tilstand blot ved at kigge på det. Det kalder man for måletilbagevirkning,” siger fysiker Alexander Kiilerich.

Han viser i sin afhandling, hvordan man i praksis kan vende måletilbagevirkningen til sin fordel og dermed gøre målinger meget mere præcise.

”Lige nu står vi på et tidspunkt i den teknologiske udvikling, hvor det bliver mere relevant at forstå de her kvantesystemer i forhold til, hvordan man konkret kan anvende dem i udviklingen af forskellige slags apparater. Det er spændende at stå som teoretiker og kunne udvikle strategier og metoder, som faktisk er relevante inden for ganske få år,” siger han.

I løbet af sit projekt samarbejdede Alexander Kiilerich blandt andet med en eksperimentel forskergruppe i Paris om et forsøg, som viser, hvordan billeder fra en hospitalsscanner med kvantemetrologi kan gøres langt mere detaljerede, så man eksempelvis se celleforandringer tydeligt.

Læs det fulde portræt her.

Politiske valg kan være med til at vælte demokratier

Politisk ustabilitet

Nogle gange påvirker en økonomisk krise stabiliteten af et politisk styre, andre gange ikke. Suthan Krishnarajan har undersøgt, hvad der gør udslaget.

”Hvordan kan det være, at nogle lande formår at gå igennem hårde økonomiske kriser med skindet på næsen, mens andre landes demokratier eller autokratier bryder sammen under tilsvarende økonomiske vilkår?”

Spørgsmålet kommer fra ph.d. i statskundskab Suthan Krishnarajan, som i sin afhandling præsenterer et mere nuanceret svar, end videnskaben hidtil har formået at give. Hans metode var at tage nye statistiske metoder i brug.

”Jeg tog udgangspunkt i eksisterende datasæt for alle verdens demokratier og autokratier fra 1875 til i dag. Dem kombinerede jeg med data, som jeg konstruerede, for forskellige typer af økonomiske kriser i samme periode. På den måde kunne jeg via statistiske analyser undersøge, hvad der afgør, om effekten af krisen bliver større eller mindre over tid og over sted,” siger han.

Suthan Krishnarajan viser, hvordan en destabiliseringsproces forløber over flere stadier – fra en grundlæggende utilfredshed med demokratiet over fundamentale udfordringer i form af kupforsøg eller borgerkrig til sammenbrud eller modsvar fra styret. Han viser også, at det i de enkelte stadier af processen er forskellige betingelser, der er afgørende. Og paradoksalt nok er noget af det, som i særlig grad kan destabilisere et demokrati, hvis en økonomisk krise kombineres med et valg.

Læs det fulde portræt her.

Et landskab i bevægelse

Tværfaglig antropolog

Pierre du Plessis har studeret landskabet i Kalahari set med det indfødte San-folks øjne. Det giver et nyt perspektiv på, hvordan mennesket sameksisterer med naturen.

Antropolog og ph.d. Pierre du Plessis præsenterer i sin afhandling en kompleks forståelse af det, han betegner som det levende landskab i Kalahari-ørkenen i det sydlige Afrika, gennem et studie af de forskellige organismers – planters, svampes, dyrs, menneskers – dynamiske interaktioner. Gennem feltstudier hos San-folket (de såkaldte buskmænd) har Pierre du Plessis selv lært kunsten at spore både en antilope og en ørkentrøffel. Men det er ikke traditionel antropologi, han bedriver.

”Selve genstanden for studiet var faktisk landskabet i Kalahari-ørkenen. Så jeg fokuserede ikke på San-folket liv og kultur. Men gennem mit arbejde med mennesker, som er eksperter i at spore dyr og samle planter i området, kunne jeg studere, hvordan de betragter landskabet,” siger Pierre du Plessis.

Den gennemgribende tværfaglighed i hans projekt har en særlig årsag – som i øvrigt også er forklaringen på, at Pierre du Plessis, der selv er fra Botswana, kom til Aarhus for at tage sin ph.d. og nu forsker videre som postdoc samme sted.

”Mit forskningsprojekt var en del af projektet Aarhus University Research on the Anthropocene, som var finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Vi undersøgte en påstand om, at vi geologisk set befinder os i den Antropocæne tidsalder, hvor mennesker er blevet en dominerende kraft på planeten,” siger Pierre du Plessis.

Læs det fulde portræt her.

Lagring af energi fra sol og vind bør gøres billigere
 

Grøn energilagring 

Kristina Korning Wedege har forsket i at erstatte metaller i store flowbatterier med organiske stoffer, samt hvordan man kan kombinere flowbatterier med solcellematerialer.

Hvordan kan man omkostningseffektivt lagre strøm fra vedvarende energikilder i batterier, som også i sig selv er bæredygtige? Her har kemiingeniør Kristina Wedege i sit ph.d.-projekt leveret et solidt stykke forskning, som andre forskningsgrupper nu bygger videre på. Det drejer sig om såkaldte flow-batterier, som nu produceres med vanadium.

”Hvis vi i stedet for at bruge metal kan bruge et organisk molekyle, så vil det potentielt kunne produceres ud fra fossile materialer såsom olie eller planter. Sådan et flowbatteri vil kunne blive ret billigt og samtidig være nemmere at genbruge,” siger Kristina Wedege.

Under sit ph.d.-projekt tilbragte hun derfor især meget tid i laboratoriet med at teste molekyler elektrokemisk.

”Vi screenede omkring 30 forskellige stoffer for deres batterimæssige egenskaber i flowbatterier. På den måde synes jeg, vi leverede noget substans til diskussionen, for indtil da havde der været en række forsøg på at finde egnede stoffer, men der manglede en form for praktisk guidance i forhold til, hvad det er for nogle funktionelle grupper, man skal kigge på,” forklarer Kristina Wedege.

En anden vigtig del af hendes afhandling koncentrer sig om en særlig kombineret teknologi, hvor flowbatterier lades direkte op i sollys ved hjælp af et solcellemateriale nedsænket i selve flowbatteriet.

Læs det fulde portræt her.

Nye måder at vise, hvordan kultur og computervidenskab smelter sammen
 

Softwarekunst

Winnie Soon har med sin afhandling ”Executing Liveness – An examination of the live dimension of code interactions in software (art) practice” introduceret værdifulde metoder til at studere mødet mellem kunstpraksis og teknologi.

Winnie Soon har under sine ph.d.-studier bidraget til udviklingen af et begrebsapparat inden for de forholdsvis nye humanistiske discipliner digital æstetik og softwarestudier – i krydsfeltet mellem kunst og teknologi.

”Jeg har udviklet en ramme til at analysere begrebet liveness inden for computerkultur, altså hvad det vil sige, at noget foregår live, og hvordan det opfattes. Den analytiske ramme består af tre dimensioner: uforudsigelighed, mikrotemporalitet og automatisering.”

Som noget ganske særligt for Winnie Soons ph.d.-forløb gælder det, at hun ikke blot har markeret sig som forsker, men også som software-kunstner. Vel at mærke med tætte bånd mellem de to verdener.

”På den måde ligger mit bidrag også i det metodologiske. Det er en form for praksisbaseret forskning, som inddrager både kunstnerisk praksis og programmeringspraksis i en ny måde at forstå teknokulturelle systemer på,” fortæller Winnie Soon.

Winnie Soon kommer fra Hong Kong. Men hun er stadig i Aarhus, nu som adjunkt med tilknytning til universitets forskningsenhed for Digital Æstetik og Kultur i Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab.

Læs det fulde portræt her

Fund af defekte neuroner giver ny viden om nervesygdom
 

Neurofysiologi

Toke Isaksen har ved hjælp af forsøg på mus lokaliseret en defekt i hjernecellers natrium-kalium-pumpe. Fundet kan få betydning for fremtidig behandling af nervesygdomme.

Biomediciner Toke Jost Isaksen var under sit ph.d.-studium med til at tage et vigtigt skridt i brugen af mus som forsøgsdyr i forbindelse med forskning i nervesygdomme.

”Jeg besøgte et laboratorium på Albert Einstein College of Medicine i New York, fordi de var i gang med at udvikle en ny elektrofysiologisk måleteknik. Den satte mig i stand til at foretage målinger af neuroner i musenes lillehjerne, mens dyrene i vågen tilstand udviste bestemte symptomer,” fortæller Toke Isaksen.

Et væsentligt bidrag fra hans side lå i udviklingen og valideringen af de genmanipulerede mus, som i forvejen havde taget turen fra Aarhus. I Toke Isaksens forskergruppe på AU’s Institut for Biomedicin var de opmærksomme på en sammenhæng mellem alvorlige sygdomme i bevægelsesapparatet og en genetisk mutation, som så ud til at kunne ødelægge funktionen af natrium-kalium-pumpen i hjernens neuroner. Og til detaljestudier af denne sammenhæng var forsøg på mus nødvendigt.

Toke Isaksen fandt ud af, at hos musene med den defekte natrium-kalium-pumpe havde de elektriske udladninger i lillehjernens såkaldte purkinje-celler et markant anderledes mønster end i raske mus. Der findes ingen behandlingsmuligheder for patienter med mutationer i natrium-kalium-pumpen, men Toke Isaksens grundforskning kan måske bringe en behandling nærmere.

Læs det fulde portræt her

En forbedret viden om sygdommen helvedesild

Registerstudier

Sigrún Schmidt har udviklet en ny metode til at studere den lidt gådefulde og meget ubehagelige sygdom helvedesild. En teori om, at den kan udløses af stress, må foreløbig opgives.

Hidtil har man ikke kendt den reelle forekomst af hudsygdommen helvedesild i Danmark. Der er nemlig ikke anmeldelsespligt for sygdommen, og derfor er det kun de allerværste tilfælde, dem som fører til indlæggelse, der bliver registreret direkte.

Det fortæller læge Sigrún Alba Jóhannesdóttir Schmidt, som i sit ph.d.-forløb har udført omfattende registerstudier. Hun fandt ud af, at man ved at kigge i receptdatabaser faktisk med stor sikkerhed kan kortlægge sygdommens forekomst i befolkningen.

Resultaterne viste blandt andet, at omkring 190.000 danskere har haft helvedesild i 1997-2013. Immunsvækkelse kan forøge risikoen for helvedesild, men sygdommen rammer også mange, som ellers er raske. Sigrún Schmidt vil derfor gerne finde ud af mere om, hvad der udløser den.

”Det siges, at psykisk stress kan øge risikoen, men det er ikke noget, man har vidst ret meget om. Derfor var det interessant at undersøge, om der var en øget hyppighed af helvedesild hos folk, som har mistet en ægtefælle – hvilket jo er noget at det mest stressfulde, man kan opleve,” siger Sigrún Schmidt.

Til hendes overraskelse kunne der ikke påvises nogen sammenhæng, selvom hun undersøgte mere end 150.000 danske helvedesild-patienter og et tilsvarende antal britiske.

Læs det fulde portræt her.

Partikler fanget i én dimension
 

Kvantemekanik

Amin Salami Dehkharghani har bidraget til at lægge et fundament for forståelsen af éndimensionelle kvantesystemer. Det kan få stor betydning for fremtidig teknologi.

Under sit ph.d.-studium har danskeren Amin Salami Dehkharghani fordybet sig i et specielt hjørne af kvantemekanikken: Hvordan partikler opfører sig i et éndimensionelt system.

”Normalt kan partikler i en gas bevæge sig i tre dimensioner, hvor de sagtens kan smutte forbi hinanden og er sværere at fastholde. Men når de er fanget i én dimension, er de tvunget til at gå igennem hinanden og befinde sig side om side,” forklarer Amin Dehkharghani.

Han har med en ny teoretisk model bidraget væsentligt til en dybere forståelse af partiklernes interaktion, og hvordan man kan manipulere med dem i én dimension.

”For omkring ti år siden lykkedes det for forskere at lave et éndimensionelt kondensat ved at ’fryse’ to af dimensionerne, så partiklerne kun bevæger sig i én retning,” siger Amin Dehkharghani.

I den forbindelse kom de teoretiske fysikere til kort. Der fandtes ingen formler, som kunne beskrive partiklernes interaktion og opførsel i én dimension. Men for Amin Dehkharghani lykkedes det at finde en analytisk løsning på den såkaldte Schrödinger-ligning for den type systemer. Det giver en teoretisk forståelse, som kan vise sig at være guld værd for fremtidens kvanteteknologer, der gerne vil manipulere med naturens byggesten og fremstille nye typer af materialer.

Læs det fulde portræt her.

Et nyt perspektiv på digital distraktion i klasseværelset 

 
Pædagogisk psykologi

Jesper Aagaard har anvendt en postfænomenologisk begrebsramme som grundlag for studier i relation til digitale læremidler og unges teknologivaner.

Da psykolog Jesper Aagaard under sit kandidatstudium arbejdede som studenterinstruktor, oplevede han, hvordan han undertiden fik konkurrence fra Facebook, altså om opmærksomheden blandt de ellers så disciplinerede psykologistuderende. Nu har han med sit ph.d.-projekt bidraget til en mere detaljeret forståelse af, hvilke dynamikker, der er på spil i sådan en situation.

”Når man inden for pædagogisk psykologi har beskæftiget sig kritisk med teknologi i klasseværelset, har det i den hidtidige forskning drejet sig om multitasking. Det begreb er jeg gået ret kritisk til. Jeg vil hellere tale om distraktion,” siger han.

Hidtil har der ikke været meget fokus på denne skelnen. Jesper Aagaard har derfor selv udviklet et begrebsapparat omkring digital distraktion. I den sammenhæng trækker han ikke mindst på filosofisk tankegods fra postfænomenologien.

Med afsæt heri udførte Jesper Aagaard tre empiriske studier lagt an som henholdsvis deltagerobservation og kvalitative interviews blandt elever i en gymnasieklasse. Studierne afslører en hel del om den dragende magt, som særligt de sociale medier kan have. Og hvordan teknologivaner kan påvirke kvaliteten af både læring og social interaktion.   

Læs det fulde portræt her.

Fiktionalitet skabte romanen i 1700-tallet
 

Romanforskning

Ved at præcisere begrebet fiktionalitet har Simona Zetterberg Gjerlevsen banet vejen for en bedre forståelse af romanens opståen som genre og ikke mindst den danske 1700-talsroman.

Simona Zetterberg Gjerlevsen har udviklet en ny teori om fiktionalitet, som har vakt anerkendelse blandt andre litteraturforskere. Teorien bruger hun til at åbne op for nye erkendelser omkring 1700-tallets danske roman.

”Oftest har man fortolket fiktionalitetsbegrebet enten for snævert eller for bredt. Det er mere end blot fiktion. Men hvis man omvendt siger, at så snart vi på en eller anden måde konstruerer noget, så har vi at gøre med noget fiktivt, så udvander man begrebet,” indvender hun.

Ifølge hendes egen definition handler det om at signalere det opfundne i kommunikationen. Dette sker blandt andet i romanens spæde barndom. Her støder man på forord, som ifølge Simona Zetterberg er med til at afsløre, at romanen i 1700-tallet ikke blot var en videreudvikling, men en radikal nyskabelse.

”Det er den første genre, der eksplicit indrømmer, at den er opfundet. Men i 1700-talsromanernes forord kan man tydeligt se en tøven. Det står simpelthen ikke klart på det tidspunkt, hvad det egentlig er for en genre, der bliver skabt,” pointerer Simona Zetterberg, som nu er ansat som postdoc ved Center for fiktionalitetsstudier på Aarhus Universitet.

Nyt næsefilter redder din sommer

Allergibehandling

Peter Sinkjær Kenney har forsynet verdens høfeberpatienter med et effektivt og klinisk testet forebyggelsesmiddel.

Da Peter Kenney var i starten af sit medicinstudium havde han en bekendt, som døjede voldsomt med høfeber.

”Jeg havde altid haft et ønske om at lave noget iværksætteri og skabe mit eget. Så jeg tænkte på, om jeg kunne lave et alternativ, som kunne give pollenallergikere mere udendørsliv,” siger han.

Det førte til, at Peter Kenney stiftede virksomheden Rhinix ApS med det formål at udvikle et næsefilter til forebyggelse af rhinitis, bedre kendt som høfeber. Og tre år senere kunne han lade et nyudviklet næsefilter være genstand for et helt ph.d.-forløb. Med hjælp fra designere og ingeniører fik Peter Kenney sammensat et filter med en ramme af termoplastisk elastomer, som tilpasser sig til formen på næsen.

”Vi kørte et landsdækkende anvendelighedsforsøg over to uger, hvor 1.059 patienter deltog i at teste produktet i deres hverdag, for at vi kunne se, hvor mange der derefter gerne ville fortsætte brugen af det. Det ville de fleste.”

Forud var gået et par kontrollerede kliniske forsøg, som også gav meget positive resultater. Den første generation af filteret er nu i produktion, og salget er spirende. Virksomheden kører dog på lavere blus, mens Peter Kenney fortsætter sin lægeuddannelse i en praksis-stilling.

Grundvidenskab i sin pureste essens

Beregningskemi 

Da Janus Juul Eriksen skulle omformulere en eksisterende model for vekselvirkningen mellem elektronerne i et molekyle, kom han på sporet af en ny og bedre model.

”Hvis du løser Schrödinger-ligningen, vil du være i stand til fuldt ud at kunne beskrive et molekyle, dets energi og andre egenskaber. Men fordi interaktionen mellem to elektroner er så kompleks, findes der i praksis ingen eksakte løsninger til ligningen. Man må nøjes med tilnærmelser.”

Det forklarer Janus Juul Eriksen, som sammen med sit forskerteam i Aarhus samt flere internationale samarbejdspartnere har bidraget med nye modeller for, hvordan beregningskemikere ved hjælp af computerprogrammering kan skabe tilnærmelser af høj nøjagtighed. Beregningerne kan på selv de mest kraftfulde computere være yderst tidskrævende og dermed dyre.

”Vi har påvist, at vores modeller er væsentlig billigere end de eksisterende modeller, samtidig med at løsningen er af samme kvalitet,” sigen Janus Juul Eriksen, der betegner sin bedrift som grundvidenskab i sin pureste essens.

Som et vigtigt punktum for sit ph.d.-projekt førte han an i et studie, som fremlægger et matematisk grundlag, ikke blot for hans egne nye modeller, men også for mange af de allerede eksisterende. Eriksen forsker nu videre i en postdoc-stilling i Mainz i Tyskland.

Naturens designhemmeligheder afluret

Biologisk design

Simon Frølich har afsløret Anomia-muslingens vedhæftningsstrategi. Det kan bane vej for udvikling af nye anvendelige, bioinspirerede materialer.

”Jeg er fascineret af alle de ting, der kan lade sig gøre i naturen. På nogle punkter er naturens materialer lysår foran, hvad vi kan lave i laboratoriet. For eksempel er perlemor jo rigtig pænt, men det er også utrolig stærkt. Set i forhold til tykkelsen er muslingeskaller derfor meget svære at knække,” siger ph.d. i nanoscience Simon Frølich.

Sammen med sin forskningsgruppe har han udviklet avancerede målemetoder til at undersøge de såkaldte biomineraliserede kompositmaterialer, som eksempelvis også knogler består af. Metoderne er nu også taget i brug på Harvard University, hvor han tilbragte et semester.

”Mit eget hovedprojekt har været at forstå vedhæftningssystemet i muslingen Anomia simplex. Det er et godt eksempel på funktionelt biologisk design, og man har ikke tidligere undersøgt det i dybden. Men det giver det en ny forståelse af, hvordan man kan lave en vedhæftning mellem noget meget stift og noget meget blødt,” forklarer Simon Frølich.

Hans opdagelser er altså ikke kun af interesse for havbiologer. De kan eksempelvis også tænkes at være til inspiration for en fremtidig metode til vedhæftning af implantater i menneskekroppen.

Kryds og bopæl påvirker dit syn på fakta om økonomi

Politisk psykologi

Martin Bisgaard tager temperaturen på demokratiet ved at undersøge, hvordan folk danner deres opfattelse af nationens økonomiske tilstand.

”Det er essentielt for, hvordan et demokrati fungerer, om folk er i stand til at tage kompetent stilling til politiske spørgsmål,” konstaterer Martin Bisgaard.

Og når det gælder et centralt spørgsmål som økonomien, har det vist sig, at folk langt hen ad vejen er tilbøjelige til at tro det, de ønsker at tro. Borgere, som har sat deres kryds ved den siddende regering, danner markant mere optimistiske opfattelser af nationaløkonomien.

”Jeg har gennem studier af data fra blandt andet Storbritannien fundet ud af, at der trods alt er grænser for, hvor langt folk er villige til at gå med den type efterrationaliseringer. Når vælgerne får et entydigt signal omkring økonomien – konkret i form af en finanskrise – så bliver de faktisk enige om, at det ikke går så godt. Men så bliver de til gengæld uenige om, hvem der bærer ansvaret for den økonomiske situation,” siger Martin Bisgaard.

I sin afhandling påviser han, hvordan ikke blot partitilhørsforhold, men også politikernes kommunikation og borgernes dagligdagserfaringer i nærområdet omkring deres bopæl kan have betydning for folks opfattelse af økonomien.

Siden afslutningen af sin ph.d. har Martin Bisgaards været ansat som assistant professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Affektstudier - kropslig medfølelse hos Shakespeare

Anne Sophie Refskou har analyseret det tidlige moderne engelske drama med afsæt i en kul-turhistorisk forståelse af menneskets følelsesliv.

”Affektstudier er studier af, hvordan menneskelige følelser opstår, forstås og evalueres. Jeg har koncentreret mig fuldstændig om medfølelse, som jeg prøver at forstå i en kulturhistorisk sammenhæng. Med Shakespeare som hovedeksempel ser jeg på, hvordan dramatik i den tidlige moderne periode kunne iscenesætte, diskutere og forstå medfølelse,” fortæller ph.d. Anne Sophie Refskou.

”Hvis vi forstår, at man på Shakespeares tid opfattede medfølelse på en helt anden måde, end vi gør det i dag, så kan vi få en dybere forståelse og erkendelse af de her følelser.”

”Vi har en tendens til at forstå følelser som mentale processer. Som noget, der foregår i vores hoved, adskilt fra vores krop. Derfor vil vi i stedet for at tale om medfølelse eller medlidenhed oftest referere til empati. Men på Shakespeares tid havde man slet ikke så skarp en skillelinje mellem det kropslige og det mentale, som vi har i dag,” siger hun.

Ifølge Anne Sophie Refskou ser mange forskere beviser for, at på Shakespeares tid blev smerte netop forstået som noget, man kunne føle sammen. At man var i stand til at dele smerten, ikke bare i figurativ forstand, men bogstaveligt.

Klassisk arkæologi - en stringent kontekstuel tilgang til materialet

Sine Grove Saxkjær har anvist en metode til, hvordan man genkender kulturelle og etniske grupper i et arkæologisk kildemateriale.

I de syditalienske jernalderlandsby fremstillede de indfødte frem til omkring 700 f.v.t. deres egen keramik, men efter at grækerne kom til området, adopterede de indfødte folk den græske keramikstil.

”I tidligere forskning har man troet, at der var tale om en brat kolonisering og hellenisering af Syditalien. Men når vi kigger en ekstra gang på materialet, sådan som vi finder det, så kan vi se, at folket faktisk har bibeholdt dets traditionelle og særegne begravelsesmønstre gennem mange generationer,” siger ph.d. Sine Grove Saxkjær.

Det indfødte folk har måske bare erkendt, at deres græske naboers veldrejede keramik var flottere og hurtigere at lave.

”Hvad gør man så, når der heller ikke er nogen skriftlige kilder? Vi må forsøge at genkende andre former for praksis i det arkæologiske materiale. Det kan være alt fra begravelsesritualer til hverdagsrutiner. Dem er det lidt sværere at genkende, men det kan godt lade sig gøre, hvis man har en stringent kontekstuel tilgang til materialet,” siger Sine Grove Saxkjær.

I sin afhandling præsenterer hun derfor en håndgribelig metode til dette. Og den arbejder hun nu på at optimere som led i sin postdoc på Det Danske Institut i Rom.

Gletsjerforskning - isens akvaplaning accelererer havstigninger  

Ved at simulere isens bevægelser på løst underlag har Anders Damsgaard givet næring til de mest pessimistiske forudsigelser af verdenshavenes stigning.

Anders Damsgaard er gletsjerforsker og hobbydatalog. Han har i mange været fascineret af klimaskift. Og med vores menneskeskabte klimaforandringer er netop det emne blevet næsten uhyggelig aktuelt. For hvordan står det egentlig til i Antarktis og Grønland?

”Satellitmålinger viser, at den klart hurtigste isflydning foregår på de ret få steder, hvor isen ikke bliver holdt på plads af bjerge, men bevæger sig over tidligere aflejringer. Aflejringerne er mekanisk svage, og når der samtidig er et stort vandtryk ved bunden, så akvaplaner isen nærmest hen over det her underlag.”

”Jeg prøvede at tænke på det sediment på den simplest mulige måde – som små sandkorn der interagerer. Det lavede jeg så på computeren for at kunne afprøve de forhold, der må formodes at være under isen. Og simuleringen viser, at aflejringerne kun har en bremsende effekt til en vis grænse. Når loftet for, hvor meget friktion underlaget kan give, bliver overskredet, vil isen hurtigt accelerere ud i det varme hav,” lyder det ildevarslende fra Anders Damsgaard.

Han fortsætter sin gletsjerforskning som postdoc ved University of California, San Diego.

HIV-behandling - regelmæssig behandling er det vigtigste

Vestafrikanske hiv-patienter holder ofte pauser i deres behandling, hvilket øger risikoen for resistens. Derfor er det afgørende at uddanne patienterne bedre.

Hidtil er forsøg med behandling af hiv primært blevet lavet i den vestlige verden, og man har lidt for ukritisk overført resultaterne derfra til Afrika. I Guinea Bissau har Læge Sanne Jespersen udført et randomiseret behandlingsforsøg, hvor effekten af to behandlingstyper blev sammenlignet.

”I Guinea Bissau holder patienterne af mange forskellige årsager ofte pauser i deres behandling. Så vi ville undersøge, om det ikke var bedre at bruge en såkaldt PI-baseret medicin frem for den gængse NNRTI-baserede medicin, idet PI-baseret medicin er kendt for at være mere modstandsdygtig over for resistensudvikling ved behandlingspauser.”

”Resultatet var skræmmende. Vi fandt, at ingen af de to medicintyper var særligt effektive, formentlig fordi medicinen ikke blev taget efter forskrifterne,” konstaterer hun.

”Forsøget har vist, at det vigtigste ikke er, hvorvidt man tager en blå eller en gul pille. Det gælder om at få uddannet patienterne til faktisk at tage medicinen, som de skal. Så er typen af medicin knap så vigtig. Patienterne skal forstå, hvorfor det er vigtigt at tage sin medicin hver dag, også selvom at man egentlig ikke føler sig syg,” siger Sanne Jespersen.

Arbejdsret - gælder i alle arbejdsretslige relationer 

Natalie Videbæk Munkholm har på baggrund af et omfattende empirisk materiale undersøgt loyalitetspligten som et alment arbejdsretligt princip.

Natalie Videbæk Munkholms ph.d.-projekt ”Loyalitet i arbejdsretlige relationer” er den første danske afhandling, som kommer hele vejen rundt om begrebets betydning for arbejdsretten. Som princip er det langt fra nyt. Men det manglede at blive sat ind i en teoretisk ramme og undersøgt empirisk.

”Der var brug for at kigge på, hvordan vi ud fra en samlet empirisk referenceramme kunne fastslå, hvad der er ret og pligt omkring loyalitet i ansættelsesforholdet, både i det individuelle ansættelsesforhold og mellem de kollektive organisationer,” erfarede Natalie Videbæk Munkholm.

Med afsæt i retsfilosofien critical legal positivism, skabte hun til formålet et analysedesign ud fra tre typer af retlige principper, der gav mulighed for at undersøge loyalitetspligten ud fra den samme ramme i alle de arbejdsretlige relationer. Designet gav dermed mulighed for at fastsætte kriterier for loyalitetspligt på tværs af de praktiske situationer, og gav også for første gang mulighed for at sammenligne træk fra den individuelle og den kollektive loyalitetspligt.

Til brug for analyserne har hun gennemgået mere end 100 års retspraksis og retslitteratur om loyalitet og loyalitets-lignende konflikter.

Forhistorisk arkæologi - Nyt lys på betydningen af fysisk markerede grænser

Med en gennemgang af 6.000 arkæologiske lokaliteter spredt over Nordvesteuropa har Mette Løvschal fundet mønstre for, hvordan grænsemarkeringer opstår.

Arkæolog Mette Løvschal har under sin ph.d. beskæftiget sig med forhistorisk grænsemarkering i Nordvesteuropa. Fra omkring år 1000 f.Kr. spredte konceptet med afgrænsning af marker sig fra det sydlige England. Den udvikling har Mette Løvschal som den første undersøgt systematisk.

”Allerede i tidlig forhistorisk tid findes der mange former for lineære markeringer i landskabet. De bliver ikke på noget tidspunkt brugt som grænsemarkering. Først i perioden omkring 700 til 400 f.Kr. begynder linjerne ret pludseligt at blive brugt til en opdeling af landskabet,” siger hun.

I første omgang ser grænserne dog ikke ud til at være andet end en måde at kvotere mellem kvæggræsning og opdyrkning. Først langsomt bliver de til et symbol på egendomsret og social identitet.

Mette Løvschals kombination af arkæologi, antropologi og kognitionsteori er ikke det eneste, der har vakt international opsigt og anerkendelse.

”Jeg undersøgte grænsemarkeringerne over næsten 2.000 år, og på den måde fik jeg en volumen af datasæt, som er langt større end tidligere set på det felt. Samtidig er selve tidsspandet større, end man har set før,” fortæller hun.

Nanoteknologi - Laserpulser afslører kæmpepotentiale i 2D-stof

Med en helt ny måde at undersøge graphens egenskaber på, har Søren Ulstrup sandsynliggjort, at det todimensionelle materiale vil kunne revolutionere solcelleindustrien.

”Jeg har gennem hele min studietid været optaget af de nye 2D-materialer, hvoraf graphen var det første, man opdagede. Når elektronerne bevæger sig i to dimensioner i steder for tre, ændrer stoffet fuldstændigt egenskaber i forhold til det stof, det kommer af, nemlig grafit,” fortæller Søren Ulstrup.

Netop som han er færdig som ingeniør i fysik og nanoteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet, har en AU-forskergruppe fået penge til et ph.d.-projekt om graphen. For Søren Ulstrup indebærer det en usædvanlig omstilling fra teoretisk til eksperimentel fysik.

Med sine studier af graphen har Søren Ulstrup blandt andet vist, hvordan man kan manipulere med stoffets elektroniske egenskaber og dets kvalitet i selve fremstillingsprocessen. Et af hans mest opsigtsvækkende fund ser ud til at kunne få stor betydning for fremstillingen af solceller:

”Vi udsatte graphenen for nogle ultrahurtige laserpulser. Og det viste sig, at vi med laserlyset kunne bringe mange af materialets elektroner ud af deres grundtilstand. Den energi, de frie elektroner skaber inde i graphenen, vil kunne 'høstes' i en solcelle,” lyder det fra Søren Ulstrup.

Klinisk psykiatri - Nu kan graden af psykotisk depression måles

Søren Dinesen Østergaard har forbedret mulighederne for at vurdere sværhedsgraden af psykotisk depression. Det kan føre til bedre behandling.

Læge Søren Dinesen Østergaard studerede under sin ph.d. den svære sindslidelse psykotisk depression, hvor patientens nedtrykte sindstilstand følges af vrangforestillinger eller endda hallucinationer. Resultat var blandt andet en ny målemetode, som kan gøre det lettere at sikre den rigtige behandling.

”Udfordringen ved at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom er, at vi kun kan måle den ved at udspørge patienten på en struktureret måde og vurdere sværhedsgraden af de enkelte symptomer. Og en metode til at måle psykotisk depression har man manglet,” forklarer Søren Dinesen Østergaard.

Han tog afsæt i eksisterende målemetoder udviklet til henholdsvis depression og psykose. Herfra udvalgte han en række af de symptomer, som er karakteristiske for netop psykotisk depression. Det helt store logistiske arbejde for Søren Dinesen Østergaard bestod derefter i at få valideret den nye måleskala på et stort antal patienter for dermed at vise, at den er tilstrækkeligt følsom.

”Det er vigtigt at kunne følge psykotisk deprimerede tæt, for risikoen for selvmord er faktisk overhængende ved den sygdom,” siger Søren Dinesen Østergaard.

Menneskerettigheder - konstruktiv dialog kan sikre europæiske menneskerettigheder

Louise Halleskov Storgaard har påvist, at de to europæiske domstole, som behandler menneskerettighedssager, er nødt til at samarbejde bedre.

Da EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder blev bindende med Lissabon-traktaten i 2009, fik EU-Domstolen tildelt en mere selvstændig kompetence til at fortolke menneskerettighedsspørgsmål.

Louise Halleskov Storgaard har undersøgt konsekvenserne af den forrykkede magtbalance mellem Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen.

”Der er sager fra begge domstole, som viser, at de har vanskeligt ved at håndtere meget ens sager på samme måde. Indtil 2009 gik det fint. EU-Domstolen beskæftigede sig godt nok i stigende grad med menneskerettighedssager, men altid på basis af domme fra Menneskerettigheds­domstolen,” konstaterer hun.

Målet med Lissabon-traktaten var at styrke menneskerettighedsbeskyttelsen i Europa og skabe en ensartet standard. Men på basis af en analyse af en lang række domme fra de seneste år kan Louise Storgaard altså konkludere, at denne målsætning langt fra er indfriet. Som et væsentligt element i sin ph.d. har Louise Storgaard derfor udviklet en række principper for judiciel dialog, altså hvordan de to domstole bør samarbejde og tage hensyn hinandens fortolkninger.

Klinisk psykologi - regulering af følelser kan hjælpe socialfobikere

På baggrund af teorier om emotionsregulering har Mia Skytte O'Toole beriget psykologien med værdifuld viden om socialfobi og anvist nye behandlingsmuligheder.

”Den mest effektive behandling af socialfobi er kognitiv adfærdsterapi, men den hjælper kun halvdelen. Så enten må der være noget, vi ikke forstår, eller noget, vi overser, tænkte jeg. I teorien om emotionsregulering fandt jeg en ramme til at belyse nogle af de aspekter, som ikke tidligere var belyst hos socialfobikere,” fortæller Mia Skytte O'Toole.

Hun kom i løbet af sit ph.d.-projekt vidt omkring med et output på ikke færre end 12 videnskabelige artikler og bogkapitler. Men de fire studier/artikler, som selve afhandlingen består af, bidrager på hver deres måde med ny viden om socialfobi og peger på mulige terapeutisk tiltag.

”Jeg foretog blandt andet en metaanalyse, som viste, at jo mere social angst, et menneske oplever, jo dårligere vil det være til at identificere og forstå egne og andres følelser. Derefter fik jeg den tanke, at hvis man ikke forstår, hvad der foregår følelsesmæssigt i en selv, hvordan skal man så kunne regulere følelserne hensigtsmæssigt?”

Mia Skytte O'Toole anbefaler derfor, at man i tilrettelæggelsen af den kliniske praksis forholder sig til den socialangstes følelsesmæssige forståelse.

Musik stiller din opmærksomhed ind på omgivelserne

Nina Gram har forsket i den mobile lyds rolle i oplevelsen af det urbane rum. Vi lever ikke bare med musik, men også gennem musik, erfarer hun. 

En cykeltur gennem byen med musik i ørerne. Tidligere forskning har mest fokuseret på, hvordan den mobile musiklytter ekskluderer sig selv og kommer ind i sin egen boble. Nina Grams hypotese var, at dette billede bør nuanceres, fordi der også kan anlægges positive vinkler på mobil musiklytning. Det har hun i sin afhandling argumenteret overbevisende for. 

Studierne viste tydeligt, at vi mennesker er tilbøjelige til at skabe sammenhænge mellem det, vi hører og ser. Med sin æstetiserende virkning skaber musiklytningen en privat relation mellem lytteren og omgivelserne. En relation, som naturligvis godt kan deles med andre verbalt. 

”Man kan sige, at musikken stemmer lytteren til at have et æstetisk blik og forholde sig til sin omverden på en anden måde end ellers. Selve lydmediet kan derfor være en måde at investere sin opmærksomhed i omgivelserne på. Man kan komme til at sætte pris på nogle aspekter, man ellers ikke ville have oplevet,” konkluderer Nina Gram. 

Med sin forskning håber hun at kunne bløde op på den angst, hun har iagttaget, for at især de unge isolerer sig i deres musiklytning.

”Jo yngre folk er, jo mere flydende og naturligt ser de ud til at kunne navigere mellem et privat og et offentligt lydrum,” erfarer Nina Gram. 

Ny formel løser fundamentalt matematisk-datalogisk problem

Alverdens programmører ved nu, at en række gængse datastrukturer umuligt kan gøres mere effektive. Kasper Green Larsen har fundet formlen.

På en af de store danske portaler for brugte biler søger jeg efter en bil til højst 100.000 kr. Samtidig er jeg miljøbevidst, så jeg beder om kun at få vist de biler, som hævdes at kunne køre mindst 30 kilometer på literen. Det tager systemet et lille sekund at fortælle mig, at blandt de næsten 40.000 personbiler i databasen opfylder 79 af dem mine to kriterier. 

Men med den internetforbindelse og hardware, der nu engang findes hos mig og i databasens server, kunne jeg så have fået resultat endnu hurtigere, hvis databasens søgesystem var smartere bygget op? Altså, hvis programmørerne bag dens platform var innovative nok, kunne de så forbedre datastrukturernes hastighed?

Den type spørgsmål har optaget dataloger i mere end 30 år, men ingen har kunnet levere et tilfredsstillende svar. Ikke før Kasper Green Larsen som ph.d.-studerende kom på banen med en ny måde at regne det ud på. Han fandt ud af, at svaret i øjeblikket er 'nej'. 

”Når en computer skal finde resultatet af en databasesøgning med et bestemt antal kriterier, vil processoren altid skulle kigge i databasen et vist minimum af gange. Og sådan en nedre grænse er værdifuld at kende, fordi den viser, om man kan gøre et konkret søgesystem mere effektivt eller ej. Min formel beviser, at man allerede er nået i mål med at finde den mest effektive opbygning af flere forskellige datastrukturer,” siger Kasper Green Larsen. 

Rykker ved opfattelsen af den kvantemekaniske tilstand

Søren Gammelmark har forsynet kvantefysikken med nye metoder til at vurdere præcisionen af målinger. Det kan gøre fremtidens isenkram endnu mere nøjagtigt. 

Søren Gammelmarks forskning har introduceret banebrydende metoder til, hvordan man kan foretage præcise målinger indenfor kvantemekanikken. 

”I vores dagligdags verden kan jeg regne mig frem til, hvor en bil har befundet sig på et tidspunkt i fortiden, hvis jeg måler dens fart og nuværende placering. Men i kvantemekanik kræver det som udgangspunkt, at jeg også har foretaget en måling i fortiden. Jeg har vist, at man alligevel godt kan få det til at give mening at tale om fortidige kvantetilstande. Og det er et vigtigt resultat, som rykker lidt ved manges opfattelse af, hvordan vi skal tænke på den kvantemekaniske tilstand.” 

I sit studium har Søren Gammelmark beskæftiget sig indgående med højpræcisionsmålinger. Han har lanceret en formel til at beregne, hvor lang tid, den bedst mulige måling kræver for at få en bestemt præcision. 

”Formlen er et godt værktøj til at vurdere konkrete målemetoder – om man rent faktisk kan gøre dem bedre,” siger Søren Gammelmark. 

Hans forskning drejer sig især om at forbedre den måde, forskerne analyserer og forstår resultater af en kvantemekanisk måling på. Den vil dog også kunne give anledning til helt konkrete forbedringer, eksempelvis i præcisionen af GPS'er, som styres via atomure placeret i satellitter.

Videoovervågning af æg fører til bedre dyrkningsmetoder

Et hold forskere har udnyttet den nyeste teknologi til at finde måder at nurse om et helt nyt menneskeliv på. Det kan føre til færre tvillingefødsler. 

Kirstine Kjær Kirkegaard har i sin ph.d.-afhandling undersøgt et helt nyt apparatur: Et varmeskab, som befrugtede æg kan tilbringe den første uge i, indtil de er klar til at blive sat op i en livmoder. Tidligt i sit ph.d.-studium fik den 35-årige læge mulighed for som en af de første at teste Aarhus-virksomheden Fertilitechs nye teknologi, som siden har vundet udbredelse på verdensplan. 

”Siden man begyndte med kunstig befrugtning, har man haft nogle ret primitive metoder til rådighed. Man har taget æggene ud af deres varmeskab én gang om dagen og kigget på dem ganske kortvarigt, for de kan ikke tåle at komme ud derfra. Det nye apparatur tager selv et billede at æggene hvert kvarter, så vi kan måle præcist, hvordan æggene deler sig,” fortæller Kirstine Kirkegaard. 

Den nye form for videoovervågning satte hende i stand til at følge deres udvikling langt tættere end ellers. 

”Vores forskning viser, at vi har fået et overvågningsredskab, som kan hjælpe os til at vurdere kvaliteten af den behandling, vi giver,” siger Kirstine Kirkegaard. 

Det giver forskerne bedre chancer for at nå det ultimative mål: At man kan nøjes med lægge et enkelt æg op, så man undgår langt de fleste tvillingegraviditeter – samtidig med, at kvinderne skal igennem færre følelsesmæssigt belastende og dyre behandlinger.

Afdækker makroøkonomiens fundamentale mekanismer

Effekter af økonomisk-politiske indgreb kan nu bedre forudsiges, efter at Peter Arendorf Bache har gjort det lettere at tage højde for virksomhedernes virkelighed.

Erhvervslivet er en yderst sammensat størrelse, og effekten af økonomiske indgreb fra politisk hånd er derfor ofte vanskelig at forudsige. Men takket være ph.d. Peter Arendorf Bache har politikere og vismænd nu et bedre makroøkonomisk redskab til rådighed, hvis de vil tage virksomhedernes forskellighed med i betragtning. 

”Der er eksempelvis forskel på, hvor store procentuelle avancer, virksomhederne beregner for det, de sælger. Inden for en bestemt branche findes der derfor en bestemt fordeling af avancer. Hvis politikerne så vælger at påvirke økonomien, eksempelvis gennem en handelsliberalisering, så viser det sig måske, at hver enkelt virksomhed sænker sin avance, men samlet set er fordelingen af avancer uændret, fordi der sker en naturlig selektion af virksomheder,” forklarer Peter Bache. 

Når man vil beregne konsekvenserne af økonomiske indgreb, er det derfor vigtigt at kunne forudsige selve samspillet mellem, hvad der sker på virksomhedsniveau, og hvad der sker på brancheniveau. Peter Bache har i sin ph.d.-afhandling vist, hvordan man kan studere dette samspil mere dybtgående, end man hidtil har gjort.