-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Hvert år uddeler Aarhus Universitets Forskningsfond 5 ph.d.- priser til særlige talenter.
Alternative nyhedsmedier
Miriam Kroman Brems viser i sin ph .d., at der i en dansk sammenhæng er grund til at dæmpe bekymringen over brugen af alternative nyhedsmedier.
”Brexit og Donald Trumps første valgsejr i 2016 skabte stor interesse for online alternative nyhedssider, som er kritiske over for etablerede nyhedsmedier og bringer politisk farvet nyhedsindhold. Den slags sider findes også i Danmark, eksempelvis Den Korte Avis og Solidaritet, og jeg ville gerne forstå, hvorfor dele af befolkningen er tiltrukket af den type nyhedsindhold, og hvad det betyder for demokratiet,” fortæller ph.d. i medievidenskab og journalistik Miriam Kroman Brems.
Fremvæksten af disse nyhedssider har blandt andet skabt bekymring for, at deres brugere mister tilliden til etablerede nyhedsmedier og ender i såkaldte ekkokamre.
”Mit projekt viser, at selvom danske brugere af alternative nyhedsmedier har lavere tillid til etablerede nyhedsmedier end resten af befolkningen, har de stadig relativt høj medietillid. Samtidig er de flittige brugere af etablerede nyhedsmedier,” siger Miriam Kroman Brems.
Hun mener, at det skal ses i lyset af, at tilliden til medier og politikere i Danmark generelt er høj sammenlignet med andre lande.
”Det tyder på, at de demokratiske konsekvenser af brugen af alternative nyhedsmedier afhænger af den specifikke medie- og politiske kontekst. Derfor er det også vigtigt at understrege, at selvom der er grund til at dæmpe bekymringerne i Danmark, kan billedet se anderledes ud i andre lande, hvor tilliden til medier og politikere er lavere.”
Hendes projekt bygger på en blanding af kvalitative interviews og en stor kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Nu forsker hun som postdoc videre i et projekt om sociale medier.
Politisk psykologi
Lea Pradella har undersøgt styrker og begrænsninger ved brug af kognitiv empati til at navigere i politiske uenigheder.
Som bachelor i statskundskab og psykologi fra universitetet i Mannheim flyttede Lea Pradella fra Tyskland tiltrukket af Aarhus Universitets profil inden for politisk psykologi. Her var hun under sin kandidat – og nu igen som postdoc – tilknyttet projektet Research on Online Political Hostility.
Lea Pradellas ph.d. handler om forståelsesmæssig empati på tværs af politiske skel.
”Jeg kunne påvise, at man bliver mindre fjendtligt indstillet over for modparten, og nogle gange mere enig, hvis man forsøger at forstå årsagerne til vedkommendes synspunkter. Jeg fandt også, at folk føler sig mere trygge ved at tale politik, når de bliver mødt med empati fra modstandere,” siger hun.
På den måde kan empati være et vigtigt værktøj, men det viste sig også at have begrænsninger, især når der er grundlæggende politiske uenigheder.
”Mine studier tyder på, at empati virker bedst, når den står alene, som når man siger: ’jeg forstår dig’, men mister sin kraft, hvis den følges op med: ’men jeg er uenig’. Og netop dér ligger paradokset: Vi vil gerne bruge empati til at navigere gennem vores uenigheder på en konstruktiv måde, men så snart de dybe uenigheder bliver tydelige, mister sætningen ’jeg forstår dig’ sin positive effekt,” konstaterer Lea Pradella.
Resultaterne er baseret på meget omfattende spørgeskemaundersøgelser og eksperimenter foretaget i Aarhus og under et ophold ved Berkeley-universitetet i USA. Til eksperimenterne udviklede hun blandt andet nyskabende instruktionsvideoer, som kunne få deltagerne til at vise mere empati over for deres politiske modstandere på de sociale medier.
Blærekræft
Sia Viborg Lindskrog har med detaljerede analyser af store mængder af data fra blærekræftpatienter skabt håb om bedre og tidligere behandling.
Ph.d. og molekylærmediciner Sia Viborg Lindskrog har specialiseret sig i bioinformatik, hvilket indebærer, at hun sidder ved computeren og analyserer data – og overlader laboratoriearbejdet til andre i forskergruppen. Hun er en del af en gruppe, som forsker i blærekræft, og som indgår i et europæisk samarbejde med adgang til data fra en meget stor patientgruppe.
”Det satte os i stand til at identificere nye sammenhænge, når vi betragtede tumormaterialet på molekyleniveau. I projektets første del studerede jeg data fra patienter med et tidligt stadie af blærekræft. Ved at se på, hvilke gener, kræftcellerne i en tumor udtrykker, fandt vi fire undertyper, hvoraf én
er associeret med et mere aggressivt sygdomsforløb end de øvrige,” fortæller Sia.
Potentialet er at udvikle en mere individuel behandling end nu, hvor man giver mere ensartet behandling til patienter med blærekræft i et tidligt stadie. Sia og forskergruppen gik desuden et lag dybere og studerede genudtryk på enkeltcelleniveau. Det viste, at der inden for samme tumor kan sameksistere forskellige undertyper – hvilket naturligvis også kan være værdifuld viden.
”I den næste del kiggede vi på senere sygdomsstadier, hvor patienter har fået fjernet deres blære. Her bliver der normalt fulgt op med scanninger, men vores resultater tyder på, at man ved i stedet at måle, om der er kræft-dna i blodet, vil kunne opdage eventuelle tilbagefald tidligere,” siger Sia.
Opfølgende har hun som postdoc arbejdet på et meget lovende klinisk studie, som tester dette på patienter, der vil kunne sættes i gang med behandling hurtigere end ellers.
Syntetisk biologi
Ane Bretschneider Søgaard har med sin gruppe taget forskningen fremad med kunstige overfladereceptorer, som har både et bioteknologisk og et biomedicinsk potentiale.
En underdisciplin af syntetisk biologi handler om at bruge ikke-naturlige byggesten til at efterligne naturen og dermed skabe helt nye funktioner i celler. Her har ph.d. i Nanoscience Ane Bretschneider Søgaard været med til at skubbe forskningen videre, hvad angår modifikation
af celler. Den slags kan foregå genetisk eller kemisk, og selvom Ane er kandidat i molekylærbiologi og genetik, var det den kemiske tilgang, hun anvendte: i professor Alex Zelikins laboratorium for medicinalkemi.
”Jeg havde en problemknuserrolle, hvor mit biologiske perspektiv kunne bruges. Blandt andet etablerede jeg en protokol for at lave syntetiske celler, og det særlige, vi så gjorde, var at designe kemiske receptormolekyler, indsætte dem i de syntetiske celler, hvor de kan ’sense’ tilstedeværelsen af naturlige enzymer uden for cellen og aktivere en respons indeni,” forklarer Ane.
Dette viser, hvordan man ved hjælp af organisk syntese kan skabe simple molekyler, som kan virke som overfladereceptorer og gøre de syntetiske celler i stand til at respondere på ydre stimuli, hvilket potentielt kan anvendes som en fremtidig celle-fri biosensor.
”Et andet design af kemiske overfladereceptorer kan anvendes i menneskeceller og muliggør optaget af særlige proteiner med det formål at levere lægemidler specifikt til de modificerede celler eller i fremtiden potentielt fjerne sygdoms relaterede proteiner,” siger Ane.
For at vise begge anvendelsesmuligheder udførte Ane under sin ph.d. de to meget forskelligartede projekter parallelt. Som postdoc forsker hun nu videre i Zelikins gruppe.
Drøvtyggerernæring
Morten Maigaard har i sin ph.d. undersøgt, hvordan det giver bedst mening at fodre køer med henblik på at minimere udledningen af drivhusgasser.
”Jeg er oprindelig landbrugsuddannet og var egentlig sikker på, at jeg skulle noget med det primære landbrugserhverv. Alligevel blev jeg draget ind i at læse husdyrvidenskab på Københavns Universitet og fik smag for det videnskabelige. Der er gode synergier mellem min praktiske baggrund og den akademisk tilgang,” oplever ph.d. Morten Maigaard.
I sit ph.d.-projekt stod han for de første store danske forsøg med fodertilsætningsstoffer til reduktion af den metan, køer bøvser op. Politisk har resultaterne dannet baggrund for, at tilsætning af stoffet Bovaer – alternativt fedt – fra januar 2025 er lovpligtigt i konventionelle danske malke- kvægsbedrifter med mere end 50 køer.
”Vi kiggede i foderværktøjskassen for at se, hvad man nu og her kunne gøre for at reducere metanudledningen. Med Bovaer var det omkring 30 procent, og mulighederne derudover var nitrat og ekstra fedt. Det logiske ville være, at man med en kombination af de tre ting kunne opnå den største reduktion. Vi gennemførte derfor et stort cocktailforsøg med alle de mulige kombinationer. Men sammenlignet med Bovaer alene viste der sig ikke at være gevinster ved nogen af kombinationerne,” siger Morten.
Næste trin var at spore sig ind på den optimale dosis af Bovaer, som ville give god metanreduktion uden at gå på kompromis med mælkeproduk- tionen. Og i den sidste del af sit projekt beskæftigede Morten sig med, hvordan man potentielt kan udnytte det faktum, at køer med en reduceret metanproduktion i stedet laver mere brint. Som postdoc undersøger han nu blandt andet langtidseffekterne af fodertilsætning til kalve.
Kognitionsvidenskab
Ikke alle forskere præsterer at grundlægge et nyt forskningsfelt. Men det gjorde Johanne Krog Nedergård som ph.d.-studerende i kognitionsvidenskab, et fag som trækker på blandt andet psykologi, lingvistik og filosofi. Under sit udlandsophold i Wisconsin var hun sammen med en amerikansk kollega blandt de første til at udforske feltet anendofasi, som undersøger det ikke at have en indre stemme.
”Vi så det i forlængelse af afantasi, som er betegnelsen for det ikke at kunne se ting for sig. På lidt samme måde, som man gør på det forskningsfelt, prøvede vi at finde objektive mål for at undersøge, om personerne egentlig godt kan, men bare ikke bemærker deres indre øje eller indre stemme,” siger Johanne.
”Man forbinder ofte den indre stemme med verbal arbejdshukommelse, så dén hukommelse testede vi ved at give forsøgsdeltagerne nogle ord, de skulle huske i rækkefølge. Og dem med anendofasi var faktisk dårligere til det end andre. Vi viste dem også billeder af ting, der enten rimer eller ikke rimer, og det viste de sig også at være signifikant dårligere til at afgøre!”
I de øvrige dele af sin ph.d. beskæftigede hun sig med spørgsmål om den indre stemmes natur og funktioner. Her anlagde Johanne Nedergård blandt andet en kognitiv psykologisk vinkel på den indre stemmes rolle i fysisk udholdenhed og viste, at folk præsterer dårligere, når man distraherer dem fra at tale med sig selv. Hun havde planlagt flere af samme type eksperimenter, da coronaen ramte i marts 2020.
”Så måtte jeg hurtigt lære at kode online-eksperimenter i stedet. Det bar siden hen frugt ved, at jeg kunne lave anendofasi-eksperimenterne online. Og fordi anendofasi er ret sjældent – omkring 5-10 % af befolkningen kan nikke genkendende til det – er det i øvrigt et eksempel på noget, som nærmest ikke ville kunne studeres uden at have haft internettet og sociale medier til rekruttering af testpersoner,” siger Johanne, der nu som postdoc på Københavns Universitet forsker i afasi – sproglige vanskeligheder efter eksempelvis blodprop i hjernen eller hjerneblødning – i Grønland.
Adfærdsøkonomi
Som erhvervsøkonomistuderende fattede Christian T. Elbæk interesse for grænselandet mellem økonomi og psykologi. Videnskaben havde meget at sige om, hvad folks oplevelser af mangelsituationer kan have af negative effekter, både adfærdsmæssigt og kognitivt. Men først over de senere år var man begyndt at interessere sig for ressourceknapheds påvirkning af moralsk habitus.
”Her peger litteraturen i forskellige retninger! I min ph.d. undersøgte jeg derfor først ved hjælp af en metaanalyse, hvorfor dette var tilfældet. Det viste sig, at knaphedsoplevelsens indvirkning på moraliteten ikke er universel som tidligere antaget, men bl.a. afhænger af tidshorisonten: En akut situation kan få os til at snyde for egen vindings skyld, men er situationen kronisk og ikke akut, viser litteraturen ikke sådan en effekt,” siger Christian.
Tre empiriske studier skulle derefter teste fundene fra metastudiet, men resultaterne gik overraskende i en anden retning.
”Mine forskningsdesigns var mere avancerede og robuste end tidligere studier. Og resultaterne pegede på, at akut knaphed ikke øger folks tilbøjelighed til at snyde,” fortæller Christian.
Mindst lige så interessant blev det, da hans tredje og mest omfattende studie, med mere end 50.000 respondenter fra 67 lande, indikerede, at folk med en kronisk oplevelse af ressourceknaphed ser ud til at vægte moralske principper højere.
”Ved hjælp af avancerede statistiske metoder kunne vi vise, at respondenter, som rangerer sig selv som ressourceknappe, vægter det at træffe moralske valg højere end folk med flere ressourcer. Det stemmer overens med tidligere adfærdsvidenskabelig forskning, som har indikeret, at folk med knappe ressourcer er nødt til at være mere opmærksomme på deres miljø og medmennesker, fordi de i langt højere grad selv er afhængige af hjælpen fra andre. Så vores fund hjælper med at nedbryde destruktive stereotyper af mennesker med færre ressourcer som værende uetiske,” håber Christian.
Som adjunkt på Aarhus BSS forsker Christian T. Elbæk nu videre inden for området.
Nyrefysiologi
Som medicinstuderende på AU fattede Peder Matzen Berg interesse for nyrerne, hvis funktion det bl.a. er at sørge for balance mellem syre og base i kroppen. Han fik under sit forskningsår på Institut for Biomedicin en idé, som senere i løbet af hans ph.d.-projekt skulle føre til udviklingen af potentielt banebrydende testmetoder. Det drejede sig i første omgang om forsøg på mus, som var genmodificeret til at afspejle sygdommen cystisk fibrose.
”Man vidste, at patienter med cystisk fibrose har problemer med ophobning af base i kroppen, men man havde ikke forstået hvorfor. Nu ville vi studere hvordan mutationerne hos patienterne påvirkede en bestemt cellefunktion i nyren. Der var nemlig tegn på, at dén funktion kunne være vigtig for nyrernes evne til at udskille overskydende base i kroppen,” fortæller Peder.
Hans ide var at give musene base i form af en bagepulveropløsning og så måle på deres urin, hvor godt de kunne udskille den. Det viste sig som en effektiv metode, der også let kunne overføres til mennesker, hvilket førte til, at Peder Berg i samarbejde med overlæger fra Skejby Sygehus stod i spidsen for et projekt med test af 50 cystisk fibrose-patienter
”Vi fandt en klar sammenhæng mellem graden af nyrernes evne til at udskille base og graden af patienternes lungefunktions- og bugspytkirtelfunktionsnedsættelse. Vores urintest kan dermed bruges som markør for, hvor svær en grad af sygdommen man har, og hvor godt man reagerer på behandlinger,” forklarer Peder.
AU har efterfølgende taget patent på testen, som sammen med et testapparat er udviklet med støtte fra Innovationsfonden. Håbet er, at det vil komme ud på sygehuse og hjælpe læger til at finde den rette medicin og dosering.
”Vi har også udviklet en test til de mange nyresvigts-patienter. Ved at teste patienterne i et tidligt stadie af deres sygdom, kan man få et stærkt fingerpeg om, hvorvidt de er i høj risiko for at få brug for dialyse eller en ny nyre, og dermed kan man tidligere identificere dem, som har brug for yderligere behandling,” siger Peder, der nu som postdoc forsker videre i nyrens funktioner.
Kvantematerialer
Ved hjælp af nanoteknologi er det muligt at konstruere materialer, som blot er få atomer tykke. De såkaldte todimensionelle materialer er meget modtagelige over påvirkninger, hvilket kan udnyttes til at gøre teknologiske komponenter hurtigere, mindre og mere fleksible. Paulina Ewa Majchrzak har under sin ph.d. specialiseret sig i at afdække sådanne funktioner på et mikroskopisk niveau.
Hun blev interesseret i emnet under en bachelorpraktik på Artemis-laboratoriet i England, hvor hun også lærte forskerholdet fra Aarhus Universitet at kende.
”Vi har studeret, hvordan elektroner i faste stoffer opfører sig, når de påvirkes af en intens laserpuls. Ved at måle, hvor hurtigt elektronerne aflader energien fra laserimpulsen, kan man bestemme de vigtigste af mange indviklede kvantemekaniske processer, som opstår. Men nogle gange er det også muligt at ændre materialets natur med nye karakteristika til følge,” fortæller Paulina.
Et eksempel er det todimensionelle metal vanadiumdiselenid (VSe2). Ved nedkøling undergår dets krystalstruktur en forvrængning, hvilket gør materialet elektrisk isolerende.
”Vi fandt, at man ved at ramme den kolde VSe2 med en intens laserpuls kan gøre den ledende igen på et splitsekund. Det er som at skifte fra 0 til 1. Materialet har dog sværere ved at nulstille sig tilbage til den isolerende tilstand, hvilket er vigtigt at overveje, når man eksempelvis designer en hukommelsesenhed med VSe2 som komponent,” forklarer Paulina.
Ud over at arbejde med lasere i laboratorier over hele Europa har hun som ph.d.-studerende også bidraget til udviklingen af en ny forsøgsopstilling i kælderen under fysikinstituttet i Aarhus. Den satte forskergruppen i stand til at karakterisere elektroniske egenskaber af snoet dobbeltlags-grafen, et nyt vidundermateriale i computerbranchen.
Paulina Majchrzak, oprindeligt fra Polen, er nu med et prestigefyldt postdoc-stipendium ansat ved Stanford University, Californien, hvor hun fortsætter med at anvende spektroskopiske metoder på kvantematerialer såvel som på genopladelige batterier.
Klimaregnskaber
Da Thomas Daae Stridsland kom til Aarhus Universitet som ph.d.-studerende var hovedopgaven klar. AU var i færd med at udvikle metoder til beregning og håndtering af dets klimabelastning – på en måde hvor viden omsættes til handling. Men der manglede forskning.
”Klimaregnskab er nyt for forskningen. Derfor gav det i løbet af mit projekt mening at skrive om ret mange forskellige emner i form af case studies, som så endte med at danne empiri til min afhandling. Næsten uanset, hvor jeg kiggede hen, fandt jeg huller i videnskaben,” fortæller Thomas.
Hans store drivkraft er at bedrive forskning, som gør en håndgribelig forskel uden for universitets mure. På sin kandidatuddannelse fra Københavns Universitet havde han fulgt et kursus i climate solutions, hvor man fra universitetets side kobler grupper af studerende på virksomheder, som man så hjælper med klimaregnskab og forslag til bæredygtig omstilling. Den disciplin har han på ph.d’en videreført og videreudviklet med sine case studies.
”Kandidaten i klimaforandringer er tværfaglig. Og jeg blev i mit ph.d.-forløb bestyrket i, at det ikke er nok med naturvidenskab. Sammen med en filosofistuderende skrev jeg en artikel, som tydeliggjorde, at håndteringen af klimakrisen i sidste ende afhænger af menneskers og fællesskabers evne til at forandre sig. Der er brug for tværfaglige løsninger, som jeg tog med i min forskning,” siger Thomas.
Et væsentlig begreb i den sammenhæng er omstillingsrisici. Thomas Stridslands analyse viser, at et universitet, som ønsker at reducere dets risici, dels bør samarbejde tæt med samfundet, og dels er det – i takt med et ændret syn på bæredygtighed – afgørende for fremtidens universiteter at kunne bevise, at de arbejder aktivt med klimaspørgsmål. Med Thomas som hovedforfatter på både AU’s tværfagligt anlagte klimaregnskab og på en best practice-guideline for universiteter udarbejdet sammen med Danske Universiteter kan Danmark faktisk betragtes som et foregangsland på dette felt.
Nu forsker han videre som postdoc i Climate and Food Security på Københavns Universitet.
Matematikkens didaktik
Når man inddrager digitale værktøjer i undervisningen, hvad sker der så med skoleelevers matematiske kommunikationskompetence? Spørgsmålet er væsentligt, ikke kun på grund af de digitale værktøjers indtog, men også fordi matematikkens didaktik over de senere årtier har flyttet fokus fra mestring af færdigheder til besiddelse af netop kompetencer.
Cecilie Carlsen Bach, der er ph.d. fra DPU, har undersøgt sagen med udgangspunkt i et meget udbredt dynamisk geometriprogram, GeoGebra. Afhandlingens seks artikler belyser, hvilke udfordringer og potentialer der ligger i brugen af et program af denne type, og hun anvender Networking of Theories og designs research: ”Mit projekt går ud på at lave koblinger mellem teoretiske perspektiver på brug af digital teknologi og teoretiske perspektiver på matematisk kommunikation. Til det har jeg anvendt designstudier, hvor jeg har observeret elever i 8. og 9. klasse, som bruger GeoGebra og samtidig kommunikerer i par,” fortæller hun.
En overordnet konklusion er, at den måde, matematisk kommunikationskompetence kommer i spil hvorpå i situationer, som involverer brug af GeoGebra, i høj grad afhænger af omstændighederne.
”En stor udfordring er, at det bliver vanskeligt for eleverne at udøve deres kommunikationskompetence, simpelthen fordi de kommer til at fokusere på selve det digitale værktøj. Men hvis man gør det rigtigt, er der faktisk mulighed for, at de ikke blot anvender, men også udvikler kompetencen,” siger Cecilie Carlsen Bach.
Hun fortsætter nu sin forskning i blandt andet inden for dette, i en postdoc-stilling på DPU.
Hør mere og mød Cecilie i podcastserien 'De unge forskere' i afsnittet: Digitale hjælpemidler i matematik – håb eller hype?
Operations- og dataanalyse
Der er mange faktorer at tage højde for, når det kommer til affaldsbehandling og genbrug i et moderne samfund. Desuden må der træffes beslutninger på flere niveauer: et strategisk, et taktisk og et operationelt. Tilsammen medfører det komplekse optimeringsproblematikker.
På Institut for Økonomi har ph.d. Maximiliano Cubillos tydeliggjort, hvordan en kombination af to forskningsdiscipliner, operationsanalyse og dataanalyse kan være til nytte. Den første handler om at løse styringsproblemer ved inddragelse af matematiske og statistiske metoder.
”I forhold til optimering af affaldshåndtering kan operationsanalyse hjælpe os med at finde modeller for blandt andet reduktion af omkostninger og forbedring af servicekvalitet. Jeg præsenterer f.eks. i et af mine studier en algoritme for placering af affaldsbeholdere kombineret med planlægning af indsamlingsrute,” fortæller Maximiliano Cubillos.
I andre dele af sin afhandling anvender han avancerede dataanalyseværktøjer på data fra ugentlige vejninger af affald fra husstande i Herning Kommune gennem otte år.
”Her anvender jeg en metode fra den seneste forskning for at kunne forudse mængden af affaldsproduktion på husstandsniveau. Det viser sig, at man ved at bruge den metode i en machine learning-algoritme vil kunne forbedre prognoserne markant.”
Maximiliano Cubillos’ afhandling består af hele syv artikler, hvoraf de fem er udgivet. Nu forsker han videre inden for logistikoptimering i en postdoc-stilling ved Politecnico di Milano, Italien. Selv er han fra Chile.
Hør mere og mød Maximiliano i podcastserien 'De unge forskere' i afsnittet: Optimering og dataanalyse af problemer i affaldshåndtering
Genetik og epidemiologi
En af de mest almindelige kvindelige kromosomsygdomme, Turner syndrom, skyldes et helt eller delvist X-kromosom. Ifølge læge og ph.d. Mette Viuff kan man måske blive bedre til at forebygge de sygdomme, som ofte følger med syndromet, hvis man bliver klogere på de bagvedliggende genetiske mekanismer.
”Der har ikke været forsket ret meget i, hvordan det at mangle et X-kromosom egentlig påvirker kroppen, og hvordan det gør den syg. Det kiggede vi så på ved hjælp af fedtvæv, muskelvæv og blod fra kvinder med Turner syndrom. Vi fandt noget overraskende ud af, at det ikke kun er fraværet af de gener, der sidder på X-kromosomet, der gør dem syge,” fortæller hun.
Selve det at mangle et X-kromosom ser ud til også at påvirke de øvrige kromosomer, og hvordan generne i dem bliver aflæst. Dette er et banebrydende fund, som Mette Viuff og hendes forskergruppe har vakt international opsigt med.
”Den gængse opfattelse har været, at hvis du mangler dét gen, bliver du syg på dén måde. Men vi har vist, at det ikke er så ligetil. Det er et kæmpe sammenspil af mekanismer, der gør sig gældende,” konkluderer Mette Viuff.
I sit ph.d.-projekt har hun også udført epidemiologiske studier, igen med væsentlige resultater til følge.
Det meste af livet får kvinder med Turner syndrom østrogenbehandling, hvilket for andre ville indebære en øget risiko for blodpropper og kræft. Men Mette Viuff har vist, at for disse kvinder er behandlingen kun gavnlig.
Hun arbejder nu som fødselslæge i Aarhus og bidrager i sin fritid til et nyt forskningsprojekt inden for Turner syndrom.
Hør mere og mød Mette i podcastserien 'De unge forskere' i afsnittet: Turner syndrom - fra epidemiologi til genetik
Molekylærbiologi
Immunsystemet er ifølge ph.d. i molekylærbiologi Louise Marie Dalskov Kjerulff det mest komplekse system, vi har i kroppen. Ingen kan endnu i detaljer redegøre for alle dets indbyggede mekanismer. Men nu har hendes grundforskningsindsats ført til en bedre forståelse af, hvordan kroppen genkender en virusinfektion, og hvordan genkendelsen transformeres til et målrettet immunforsvar.
”Jeg undersøgte nogle meget specifikke mekanistiske detaljer i nogle af immunsystemets proteiner. Hvordan videregiver de det signal, som leder til produktion af interferon-molekyler? For uden dem får du ikke advaret de omkringliggende celler om infektionen, og i sidste ende får du ikke gang i produktionen af antistoffer,” forklarer Louise Marie Dalskov Kjerulff.
Efter at have tilvejebragt væsentlig ny viden om signalvejene fik hun via et tværvidenskabeligt samarbejde med Aarhus Universitetshospital etableret en nyskabende klinisk protokol. ”Den beskriver, hvordan man kan oprense primære immunceller direkte fra patienten, og hvordan man derefter behandler dem, så de overlever og kan bruges til forskning,” fortæller hun.
I hendes forskergruppe anvendte de protokollen til at karakterisere coronavirus’ interaktion med immunforsvaret i lungerne. Men for molekylærbiologer har protokollen generel interesse, fordi den kan anvendes til at søge svar på mange andre spørgsmål.
Nu har Louise Marie Dalskov Kjerulff, efter en kortvarig postdoc-ansættelse, skiftet forskningen ud med formidling som medarbejder hos AU’s Offentlige foredrag i Naturvidenskab.
Hør mere og mød Louise i podcastserien 'De unge forskere' i afsnittet: Funktionel og mekanistisk undersøgelse af interferon signalering i det medfødte immunforsvar
Arktisk mikrobiologi
Særligt på vestsiden af Grønland har man over en årrække kunnet iagttage, at indlandsisen bliver mørkere og derfor smelter endnu hurtigere end ellers. Det samme gælder for visse gletsjere andre steder i verden, og fænomenet skyldes blandt andet mikroalger, som har tilpasset sig de særlige leveforhold på is. Arktisk mikrobiolog Laura Halbach har som ph.d.-studerende på AU’s Institut for Miljøvidenskab i Roskilde nærstuderet gletsjeralgernes hidtil relativt ukendte liv.
”Man vidste ikke, i hvilket omfang algernes vækst er begrænset af det meget næringsfattige miljø på isen. Man havde heller ikke målt deres evne til at optage næringsstoffer eller undersøgt, hvilken rolle deres pigmenter spiller for deres lysabsorbering,” forklarer hun.
Nu har Laura Halbach udfyldt en del af dette hul via feltstudier og ved blandt andet at undersøge sine algeprøver med et avanceret instrument kaldet secondary ion mass spectrometer, hvormed hun kunne studere algerne på enkeltcelleniveau. Instrumentet har aldrig tidligere været anvendt på dette felt, men det satte hende i stand til at foretage målinger, som viste, at gletsjeralgerne stiller meget lave krav til næringsstoffer.
”Det er vigtige fund. Deres evne til effektivt at optage og lagre næringsstoffer kan tyde på, at algerne er i stand til at kolonisere nye isområder i fremtiden med den igangværende globale opvarmning, hvilket yderligere kan forstærke isafsmeltningen,” påpeger Laura Halbach.
Som postdoc forsker hun nu videre og forbereder artiklerne fra ph.d.’en til udgivelse med yderligere resultater.
Hør mere og mød Laura i podcastserien 'De unge forskere' i afsnittet: Isalgers metabolom og mørkning på Grønlands indlandsis
Socialantropologi
Charlotte Ettrup Christiansen har med sit begreb om det poetiske selv beskrevet, hvordan fælleslæsning af skøn litteratur kan opleves som et frirum for psykisk sårbare unge.
På internationalt plan forsøger man i stigende grad at bruge kunst til sundhedsfremme. I Danmark har Læseforeningen et empowerment-program, som tilbyder psykisk sårbare unge at indgå i guidet fælleslæsning. Her har antropolog Charlotte Ettrup Christiansen under sin ph.d. udført feltstudier.
”Traditionelt har antropologer en forkærlighed for at inddrage skønlitterære virkemidler i deres beskrivelser. Alligevel mangler der antropologiske studier af, hvordan folk egentlig bruger skønlitteratur. Så det, syntes jeg, kunne være spændende at undersøge empirisk,” siger hun.
Ideen med guidet fælleslæsning er udviklet af Læseforeningens engelske søsterorganisation, The Reader. Man mødes i grupper på omkring otte deltagere og en guide, læser tekster højt og holder pauser undervejs, hvor man åbent diskuterer teksten, først prosa- tekst og til slut et digt. Charlotte Ettrup Christiansen fik mulighed for hen over 19 måneder selv at indgå i læsegrupper og foretage deltagerobservation og interviews.
Utraditionelle metoder
”Forskningsmæssigt var det en genial måde at få et detaljeret indblik i, hvad der foregår i folks hoveder, når de læser en tekst. Og eftersom min vinkel er antropologisk, ville jeg gerne sætte læseoplevelsen og læsegruppens betydning ind i en bredere kontekst af deltagernes liv, så vi var også sammen på café og andre steder uden for læsegruppen,” fortæller hun.
Med den specifikke målgruppe gav feltarbejdet også anledning til studier af kategoriseringen ”psykisk sårbare unge”, herunder hvordan det opleves at få det stempel. I den sammenhæng inddrog Charlotte Ettrup Christiansen desuden mere eksperimenterende metoder: ”Vi lavede workshops, hvor jeg arbejdede med kreativ skrivning sammen med nogle unge. Sammenlignet med et traditionelt interview var det en mere åben måde at udforske spørgsmålene på: hvad skønlitteratur kan, og hvordan man oplever psykisk sårbarhed som ung i Danmark.”
Det poetiske selv
Som en nyskabelse præsenterer Charlotte Ettrup Christiansen et begreb om det poetiske selv. Det kan forstås som et modstykke til det narrative selv, et standardbegreb i antropologien. Et menneskeliv kan ligne et litterært narrativ med velordnede oplevelser hen over tid, men det kan også minde mere om poesi i form af øjebliksbilleder.
”I en ’litteratur på recept’-tanke- gang vil ideen ofte være, at man efter læsning af skønlitteratur kan rykke rundt på brikkerne i ens narrativ om sig selv, set i et nyt lys. Jeg peger så på, at der også kan ske noget andet. Læsegruppe- deltagerne lagde mere vægt på, at når de mødtes og læste sammen, kunne de slippe for det sædvanlige narrativ om sig selv. De kunne bare være i den her lidt ritualiserede læsebegivenhed; overgive sig til oplevelsen af teksten uden at behøve at opleve sig selv så meget. På den måde blev det et frirum for dem,” opsummerer Charlotte.
Hun arbejder i øjeblikket med antropologisk forskning på Regionshospitalet Silkeborg og skal fra 2023 i gang med et postdoc-projekt, som har til formål at udvikle en ny teoretisk ramme for beskrivelse af skønlitterære forfatteres kreative processer.
Hør mere og mød Charlotte i podcastserien ’De unge forskere’
Emotionsforskning
Mai Bjørnskov Mikkelsen har vist, hvordan nyere emotionsteori og eksperimenter med forsøgs- personer kan belyse, hvordan følelseslivet i voksenlivet ændrer sig med alderen.
Jo ældre, jo gladere. Sådan kan man forsimplet udtrykke et fascinerende og anerkendt fænomen, som kom til at danne afsæt for psykolog Mai Bjørnskov Mikkelsens ph.d.-projekt.
”Tidligere forskning har vist, at der i løbet af et voksenliv typisk sker en fordelagtig ændring i ratioen af positive følelser i forhold til negative. Samtidig er det jo et faktum, at vi ældes rent kropsligt og bliver mindre reaktive både fysiologisk og hormonelt. Derfor ville jeg gerne undersøge, hvorvidt og hvordan kropslige forandringer kan hænge sammen med forandringer i følelseslivet,” siger hun.
Nyere emotionsforskning fokuserer ofte på det kropslige som en forløber for det følelsesmæssige, mens man tidligere mere ensidigt har set kroppen som en respons på følelser. Men den nye måde at teoretisere om følelser på var ikke fulgt med ind i forskningen i følelsesmæssig aldring. Mai Bjørnskov Mikkelsen har hjulpet forskningen på vej med både et teoretisk studie, en meta- analyse og et eksperiment.
Ny teoretisk ramme
”Min teoretiske analyse handler om, hvordan man med moderne emotions- teorier kan rammesætte følelsesmæssig aldring på en måde, der åbner op for at undersøge kroppen som en potentiel kilde til ændringer i følelseslivet i voksenalderen. Det lægger op til nye forskningsspørgsmål, der potentielt kan bidrage til en bedre forståelse af krop- pens rolle for følelsesmæssig aldring”, siger Mai Bjørnskov Mikkelsen.
For at belyse aldersforskelle i krops- lige og selvrapporterede følelsesmæssige reaktioner har hun lavet en metaanalyse af 74 eksperimentelle studier, hvor forsøgspersoner i forskellige aldersgrupper reagerer på følelsesmæssige stimuli. Her viste det sig, at fysiologisk set – ved målinger på f.eks. puls og svedrespons – reagerer yngre personer kraftigere end ældre. Men adspurgt om deres ople- velser rapporterer de ældre faktisk om stærkere følelser end de yngre.
”I vores eget eksperimentelle studie målte vi yngre og ældre forsøgspersoners respons på afsky- og tristhedsvæk- kende billeder, men vi undersøgte også deres interoceptive sensitivitet: evnen til at opfange signaler fra egen krop. Og for den yngre forsøgsgruppes vedkommende viste der sig en sammenhæng mellem interoceptiv sensitivitet, og hvor stærkt de reagerede på billederne, men hos den ældre gruppe kunne man ikke se den sammenhæng,” fortæller Mai Bjørnskov Mikkelsen.
Kliniske implikationer
”Måske danner vi som ældre i højere grad vores følelsesmæssige oplevelser ud fra andre informationer end dem, der er at hente fra kroppen. Det kan betyde, at hvis jeg som psykolog skal tale om følelser med en yngre klient, så er det en fordel at spørge ind til, hvad hun mærker i kroppen, men med en ældre klient skal jeg måske finde en anden vej ind til den følelsesmæssige oplevelse,” overvejer Mai Bjørnskov Mikkelsen.
Hun understreger, at antagelserne skal tages med forbehold, da det er et nyt forskningsområde. Derfor kunne hun også tænke sig at forske videre i det senere. I sit nuværende postdoc-projekt på AU har hun primært fokus på, hvad kropspositurer betyder for følelsesmæssige oplevelser.
Hjertestop på hospitaler
Læge Kasper Glerup Lauridsen har vist, hvordan behandling af hjertestop hos indlagte patienter ofte kan forbedres væsentligt ved at minimere pauserne i hjertemassagen.
Nedtællingen fra teamlederen kommer roligt og forudsigeligt trods den uventede situation med en ung patient, der lige nu modtager hjertemassage:
”Rytmetjek om femten sekunder. Vi skal også have tjekket pulsen. Alle klar! Fem-fire-tre-to-én. Stop hjertemassagen.”
Hjertestopholdets medlemmer ken- der hver deres vigtige funktion, og de kender replikkerne: ”Ingen puls”, lyder det efter få sekunder fra sygeplejersken samtidig med, at lægen via sin monitor må konstatere, at der heller ikke er en stødbar hjerterytme, så defibrillatoren skal endnu ikke bruges. ”Start hjerte- massagen,” lyder kommandoen derfor.
Det er ph.d. Kasper Glerup Lauridsen, som skitserer ovenstående scene. I sin afhandling viser han, hvordan virkeligheden på et hospital dog kan se noget anderledes ud. I praksis medfører fraværet af effektive rutiner og fælles sprog ofte en unødvendig lang pause i hjertemassagen, hvilket er forbundet med ringere chance for at overleve.
Et hul i forskningen
Allerede tidligt under sit medicinstudium blev Kasper Glerup Lauridsen opmærk- som på skævheden i, at behandling af hjertestop uden for hospitalet generelt følger optimerede standarder, men sker det for nogen inde på hospitalet, er det langt mindre klart, hvordan tingene egentlig foregår. Samtidig fandtes der meget forskning i hjertestop uden for hospital, men kun lidt i hjertestop på hospitaler. Kasper tog i sin bacheloropgave fat på at rette op på dette: ”Vi så kæmpestore forskelle i måden at organisere hospitalernes hjertestop- hold på. Nogle steder blev tre personer tilkaldt, andre steder ti. Ofte er det det nogle af de yngste læger, som indgår. Det står i kontrast til den meget standardiserede facon ved hjertestop uden for hospitaler. Så det har dannet grobund for min ph.d. og endte faktisk med at blive inkluderet i min afhandling,” fortæller han.
I sit ph.d.-projekt undersøgte Kasper Glerup Lauridsen mere dybdegående, hvordan samarbejdet på hjertestop- holdet kan optimeres, bl.a. via en standardiseret kommunikation i tråd med eksemplet i indledningen ovenfor. Hans forskning baserer sig blandt andet på 3.700 spørgeskemabesvarelser fra medlemmer af hjertestophold, som har muliggjort en analyse af, hvilke faktorer i forhold til teamsamarbejde, kommunikation og ledelse, som skaber en succes- fuld hjertestopbehandling.
International konsensus
”Med input fra både flybranchen, NASA og eliteidrætten og suppleret af nogle kvalitative analyser har vi forsøgt at finde den optimale model for standardiseret kommunikation med det formål at forkorte afbrydelserne i hjertemassagen. Det er lagt an som et internationalt konsensusstudie, og foreløbigt har det allerede haft en vis indvirkning på europæiske retningslinjer på området,” fortæller Kasper Glerup Lauridsen.
Ved siden af sin nuværende stilling som uddannelseslæge har han fortsat lidt tid til forskning. Han arbejder bl.a. på et studie, som tester den lovende model for standardiseret kommunikation i et mere omfattende studie, end hvad han kunne nå at få med i sin ph.d.
Kvantekemisk metodeudvikling
Niels Kristian Kjærgård Madsen har med forbedrede ligninger til beregning af molekylers kvantedynamik skabt et grundlag for at studere kemiske reaktioner nærmere.
For ph.d. i teoretisk kemi Niels Kristian Kjærgård Madsen ligger svarene på alle hans spørgsmål dybest set gemt i kvantefysikeren Erwin Schrödingers berømte ligning fra 1925. Også spørgsmål af vældig bred interesse:
”Teknologisk udvikling er afhængig af, at vi forstår, hvordan molekyler opfører sig og vekselvirker med hinanden. Det gælder f.eks. i lægemiddelindustrien og ved udvikling af grønne løsninger til energiforsyning. Men molekylerne ser vi jo ikke i et mikroskop. I stedet kan vi ved hjælp af Schrödinger-ligningen simulere, hvad der foregår i molekylerne,” siger Niels Kristian Madsen.
Selvom den ligning har været anvendt i snart 100 år, har man hidtil ikke rigtigt forløst potentialet i forhold til simulation af atomkerners indbyrdes bevægelser, deres kvantedynamik. I kvantemekanik generelt er man længere fremme med beregning på elektroner, men vil man forstå, hvad der sker i en kemisk rea tion, har man i høj grad også brug for også at se på kernerne.
Denne mangelsituation ser Niels Kristian Kjærgård Madsens ph.d.-projekt ud til at kunne rokke ved.
Forbandelsen er brudt
Han har vist, hvordan nye kvantedynamiske beregningsmetoder kan ”bryde dimensionalitetens forbandelse”, som titlen på afhandlingen formulerer det. Dette refererer til en slags mur, man kan støde imod undervejs, og som sætter en stopper for, hvad man i praksis kan udføre.
”Med Schrödingers ligning kan vi foretage ret nøjagtige beregninger på et molekyle med fire atomer. Problemet er bare, at for hvert atom vil kompleksiteten i beregningen med de gængse metoder vokse eksponentielt. I det konkrete tilfælde vil man ramme muren, så snart man forsøger sig med et fem-atomers molekyle,” forklarer Niels Kristian Kjær- gård Madsen.
Alternative modeller, som tidligere er foreslået, vil kunne tilnærme sig en beregning på større molekyler, men med utilfredsstillende nøjagtighed.
”Vi er lykkedes med at udvikle metoder, der har høj nøjagtighed, og som samtidig kan anvendes på større og mere relevante kemiske problemstillin- ger. De fungerer sådan, at i stedet for at skalere eksponentielt, så det f.eks. bliver 1.000 gange mere beregningstungt, når blot man tilføjer ét atom, så skalerer de i stedet polynominelt, sådan at det med et dobbelt så stort molekyle måske kun er 10 gange tungere.”
Også for ikke-eksperter
Niels Kristian Kjærgård Madsen fortæller, at forskergruppens banebrydende resul- tater naturligvis blev skabt i fællesskab, men han tøver ikke med at tage æren for, at teorien blev pudset af og de rigtige variationer af Schrödinger-ligningen udviklet.
”Gruppen har efterfølgende arbejdet videre med at skrive et program, der kan løse ligningerne hurtigere. Dét er også et vigtigt arbejde, for forskningen vil især have en bredere anvendelighed, hvis vi faktisk tilbyder software, som til- taler både eksperter og ikke-eksperter,” siger Niels Kristian.
Han ved, hvordan kvantekemiforskning reelt bliver anvendt i virksomheder i branchen, for efter sin ph.d. har han selv arbejdet med softwareudvikling i to forskellige af slagsen.
Computerteknologi
Niloofar Yazdani har vist, hvordan netværk med smarte enheder kan fremtidssikres. Blandt andet kan hendes teknik til datakomprimering skubbe udviklingen fremad.
Hvis vores smarte hjem, virksomheder og offentlige rum med deres voksende mængde trådløst opkoblede udstyr i det såkaldte Internet of Things (IoT) skal blive ved at fungere, er det afgørende, at den digitale infrastruktur følger med. Men datamængderne har konstant pilen opad, og selve IoT-enhederne kan stille særlige krav med begrænsninger i kapacitet og båndbredde og med en relativt upålidelig datastrøm.
Softwareingeniør Niloofar Yazdani har med sin ph.d. gjort en gedigen indsats for at skubbe udviklingen i en både hurtigere og mere bæredygtig retning.
”Mit projekt fokuserer på effektiv IoT-dataoverførsel på tre hovedområder: datakomprimering, gendannelse af beskadigede data og netværkskodning. Jeg har for hvert af områderne områder bidraget med nye ideer,” siger hun.
En høj grad af direkte praktisk anvendelighed i Niloofar Yazdanis produktion hænger godt sammen med virksomhedssamarbejder, bl.a. med Kamstrup, som hun med en særlig form for datakomprimering hjalp med at vise en markant reduktion i mængden af data, der transmitteres fra deres sensorer.
Et grønnere alternativ
”Hvis vi i en bygning har et antal ens temperatursensorer, som sender talværdier af sted til serveren, så er det indlysende, at sensorerne generer data med en høj grad af ensartethed. Her kan multikilde-datakomprimering reducere den samlede datatransmission på netværket markant ved at udnytte ensartetheden i de data, uden at der dog foregår nogen koordinering mellem enhederne,” forklarer Niloofar Yazdani. Med sin nye datakomprimeringsteknik, viser hun hvordan én sensorenhed ikke behøver at kende data fra de andre enheder for alligevel at kunne reducere i datatransmission. Noget tilsvarende ville med eksisterende teknik kræve ekstremt komplekse mekanismer, hvorimod Yazdanis løsning i praksis er uendeligt skalerbar.
”Vores forslag er interessant til mange anvendelser. Teknikken er tabsfri, den påvirker altså ikke kvaliteten af dataene. Samtidig reducerer vi mæng- den af energi, der går til at overføre de relevante data – og energiforbrug er jo en hovedbekymring nu til dags.”
Hurtigere og mere effektiv
Som en yderst vigtig faktor indebærer Niloofar Yazdanis datakomprimeringsteknik også en minimering af dataforsinkelsen.
”Med konventionelle teknikker må man afveje tid og komprimering, fordi afsenderenheden først skal indsamle en tilstrækkelig mængde data til at kunne levere komprimeringen, hvilket tager tid. Men vi har bevist, at vores foreslåede datakomprimeringsteknik fjerner den afvejning, sådan at vi på én gang kan for- bedre kompressionsraten og minimere forsinkelsen,” siger hun.
Også med sine teknikker til gendannelse af beskadigede data og ikke mindst med et forslag til ny netværkskodning kaldet Revolving Codes har Niloofar Yazdani præsenteret overbevisende landvindinger.
Hun er uddannet elektronikingeniør fra hjemlandet Iran. Nu har hun base i Sydholland og arbejder som softwareingeniør i den forskningsbase- rede virksomhed TWTG, som udvikler IoT-enheder til industrien.