Der findes planter, som har mere end 45.000 gener, og alligevel er de ikke i stand til at tænke en enkelt tanke og vejer blot i vinden og laver frø for at vedligeholde arten. Mennesket, derimod, har “kun” ca. 20.000 gener. Alligevel er vi den mest avancerede organisme på Jorden.
Vores reference arvemasse består af ca. 3 milliarder basepar, og selv om man egentlig har kendt arvemassen i hovedtræk i 20 år, er man først for nyligt blevet færdig med at kortlægge de sidste 8%, som manglede. Kun to procent koder for protein, og det er stort set kun denne del, som man inden for klinisk genetik har benyttet i diagnostikken. Derfor har vi i mange år kun DNA sekventeret den del af arvemassen, som koder for protein. Men det har ændret sig nu. I Danmark har vi oprettet et nationalt genomcenter, som varetager genomsekventering af patienter, som mistænkes for en arvelig sygdom.
Nu begynder vi at se på de sidste 98% af arvemassen, men vi ved ikke ret meget om betydningen for sygdom i denne del. Dog ved vi, at der findes genetiske varianter, som fx medfører, at et gens messenger-RNA splices forkert sammen, og vi ved også, at der findes signaler for hvordan DNA-strengen krøller sig sammen i kernen. Det sker nemlig ikke tilfældigt, og hvis DNA’s tredimensionelle struktur ændres, kan det medføre alvorlig sygdom.
I forelæsningen vil der blive aflivet nogle myter om vores DNA eller RNA. Fx
Afholdt d. 14. november 2023
Målgruppe:
Forelæsningen henvender sig primært til gymnasieelever og lærere i biologi, kemi eller bioteknologi.
