Aarhus Universitets segl

Kommunalvalg 2021

Hvad er der på spil, når danskerne i november går til stemmeurnerne og skal vælge de 2000 medlemmer af de danske byråd?

De danske kommuner er enormt magtfulde. 30 procent af vores BNP bruges i kommunerne,  og selvom de skal rette ind i forhold til Folketinget i nogle sammenhænge, så har de enormt stor frihed i, hvordan de vil indrette alt fra skoler til plejehjem og fra affaldssortering til kultur.

Dette foredrag stiller skarpt på hvad der afgør, hvem der får magten efter kommunalvalget i 2021, og hvilke konsekvenser det kan få for vores hverdag i 2022. Det vil både være den hårde fortælling om skyggesiden af kommunalpolitik - det brutale spil og borgmesterposten, uligheden i hvem der kommer til orde, og hvordan landspolitiske forhold kan betyde, at selv dygtige borgmestre og lokalpolitikere ofte smides på porten. Men det er også fortællingen om, hvordan kommunalpolitik kan fungere, når det er bedst - hvordan kommunalpolitik hjælper helt almindelige borgere med at løse svære problemer, og hvordan det giver os alle sammen en demokratisk mulighed for at påvirke vores hverdag.

Hele forelæsningen

Praktisk information

Afholdt d. 27. oktober 2021

Målgruppe: Forelæsningen henvender sig primært til elever og lærere i samfundsdag samt andre, der interesserer sig for dansk politisk og (måske) skal stemme for første gang.


Anbefalet læsning:

  • KV17: Analyser af kommunalvalget 2017. Redigeret af Jørgen Elklit, Sune Welling Hansen og Ulrik Kjær. For eksempel kapitel 1, 8 eller 10.
  • Egerod, B., & Larsen, M. (2020). Can Citizens Set City Policy? Evidence from a Decentralized Welfare State. Urban Affairs Review