Afholdt d. 24. september 2019
Målgruppe: Gymnasielærere og elever i fagene Biologi (A, B og C), Bioteknologi (A, B og C), Geovidenskab (A), Kemi (A og B), Naturgeografi (B og C), Samfundsfag (A og B) og andre interesserede i gymnasieskolen.
Danmark skal være uafhængig af kul, olie og gas i 2050. Det er ambitionen for dansk energipolitik. Men hvordan kommer vi lige derhen? Hvilke teknologier skal på banen for at løse den enorme udfordring? Og hvad er det helt præcist for en udvikling, der er der tale om? Det er omdrejningspunktet for denne forelæsning, som kigger nærmere på de centrale problemstillinger, der er relateret til omstillingen til 100 procent vedvarende energi.
Med udgangspunkt i det antropogene kulstofkredsløb og eksisterende energisystemer (fossile, vedvarende energi og el, gas og varmedistribution) tager vi hul på lagringsteknologier til el, og hvordan vi skaffer biomasse nok til fødevarer, materialer og nødvendige flydende brændstoffer i 2050. Lars kommer også ind på, hvilke adfærdsmæssige konsekvenser det kan få for borgerne, samt hvilke politiske og økonomiske konsekvenser der går både forud og efterfølger omstillingen til en verden, der holder sig indenfor ICCP-anbefalingen om max 2 grader global temperaturstigning.
Lars Ditlev Mørck Ottosen er forsker ved AU Engineering. Han arbejder med teknologierne bag den grønne omstilling og underviser ingeniørstuderende i grundlæggende kemi og bioteknologiske færdigheder og i de nye teknologier, som skal være med til at løse de store samfundsmæssige udfordringer relateret til global klima og bæredygtighed.
Forelæsningen sætter fokus på:
Hvordan kan forelæsningen bruges i undervisningen:
Lars kommer i forelæsningen ind på det antropogene kulstofkredsløb, eksisterende energisystemer og hvordan vi kan drive vores samfund uden brug af fossilt kul, olie og gas.
Forelæsningen lægger op til en efterfølgende snak i klassen om hvordan teknologiske metoder kan anvendes til at løse verdens energiudfordringen/FNs verdensmål.
Forelæsningen kan desuden give eleverne en forståelse for mulige karriereperspektiver.
Vigtig information om forberedelse og opfølgning på forelæsningen:
Det anbefales enten at diskutere FN’s bæredygtighedsmål, mekanismen bag drivhuseffekten (klimaforandringer), den aktuelle anvendelse af fossiler i verdenssamfundet, igangværende politiske processer som understøtter bæredygtig udvikling eller kampen mod kritiske klimaforandringer.
Efter forelæsningen kan der følges op på og arbejdes videre med en lang række punkter, afhængig af studieretning og niveau
Anbefalet læsning
Biologi (A, B, C):
Supplerende materiale:
Bioteknologi (A):
Supplerede stof:
Geovidenskab (A):
Produktion, teknologi og energiressourcer
Kemi (A, B):
Supplerende stof:
Naturgeografi (B, C):
Jordens geologiske processer
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
Samfundsfag (A):
Sociologi
Politik
Økonomi