Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for censorernes virke er to bekendtgørelser udstedt i medfør af Universitetsloven: Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen.

De relevante kapitler af eksamensbekendtgørelsen gengives her:

Kapitel 9
Censorkorps

§ 49. Styrelsen for Forskning og Uddannelse beskikker landsdækkende korps af censorer (censorkorps med beskikkede censorer).

Stk. 2. Et censorkorps omfatter bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse efter universitetsloven inden for samme faglige eller beslægtede område, som et eller flere universiteter er godkendt til at udbyde. For de humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, kan der dog oprettes et censorkorps for hvert fag.

Stk. 3. Inden en uddannelse eller et centralt fag godkendes af ministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, fastlægger Styrelsen for Forskning og Uddannelse, hvilket censorkorps uddannelsen eller det centrale fag skal tilknyttes.

Stk. 4. En oversigt over censorkorps er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

§ 50. Censorkorpset skal sammensættes sådan,

1) at det samlede korps dækker alle de fag eller fagelementer, der indgår i uddannelserne eller de centrale fag, og de ansættelsesområder, som uddannelserne sigter mod,

2) at der indgår personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for universiteterne på et af de ansættelsesområder, uddannelserne sigter mod,

3) at der tilstræbes en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige censorer, og

4) at der for de uddannelser eller centrale fag, hvor det er relevant, indgår censorer tilknyttet udenlandske universiteter.

§ 51. For hvert censorkorps vælges af og blandt censorerne, jf. kapitel 10, et formandskab bestående af en censorformand og en eller flere næstformænd. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Hvis hele det siddende formandskab genopstiller, og der samtidig er andre kandidater til formandskabet, forestås valget af den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for det pågældende censorkorps’ formandskab.

Stk. 2. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for universiteterne og Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Stk. 3. Det nye censorformandskab underretter universiteternes rektorer og Styrelsen for Forskning og Uddannelse om valget efter stk. 1.

Stk. 4. Ved beskikkelse af nye censorkorps, jf. § 49, stk. 1, varetages funktionen efter stk. 1, og § 58, stk. 1, første gang af universitetet eller universiteterne i fællesskab.

§ 52. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog § 58, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. § 58, stk. 3. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver.

Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem

1) indstille censorer til beskikkelse, jf. § 58, stk. 1,

2) rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. § 61, stk. 1, nr. 2,

3) afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. § 61, stk. 1, nr. 3,

4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og

5) i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer.

§ 53. Censorerne må ikke inden for de seneste 2 år have været ansat ved det universitet, hvor de skal virke som censorer. Medlemmer af universitetets bestyrelse kan ikke virke som censorer ved universitetet. En adjungeret professor, adjungeret lektor eller en emeritus kan ikke virke som censor ved det universitet, hvor vedkommende er adjungeret professor, adjungeret lektor eller emeritus.

Stk. 2. Det skal i videst muligt omfang undgås, at bedømmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur).

Stk. 3. Censorernes virke er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

Stk. 4. Efter indstilling fra censorformandskabet kan Styrelsen for Forskning og Uddannelse fravige stk. 1, 1. pkt., når der foreligger særlige omstændigheder.

§ 54. Ved en censors forfald, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, kan universitetet udpege en person som censor, som opfylder kravene i § 57.

Stk. 2. Universitetet orienterer hurtigst muligt censorformandskabet om udpegning efter stk. 1.

§ 55. Universitetet opretter hjemmesider, hvor censorkorpsets medlemmer har adgang til opdaterede oplysninger om de uddannelser eller centrale fag, der er relevante for dem, herunder denne bekendtgørelse, karakterbekendtgørelsen og uddannelsens studieordning, samt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

Stk. 2. Universitetet skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne.

§ 56. Universiteterne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke, jf. Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag. Universiteterne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand.

Kapitel 10
Censorerne

§ 57. For at blive beskikket som censor skal personen have

1) en relevant forskningsbaseret uddannelse på kandidatniveau,

2) indgående og aktuelt kendskab til fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagets teori og metoder,

3) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen eller det centrale fag, og

4) aktuel viden om uddannelsens eller det centrale fags anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.

§ 58. Styrelsen for Forskning og Uddannelse beskikker censorerne efter indstilling fra censorformandskabet.

Stk. 2. Censorformandskabet rådfører sig med universiteterne inden indstillingen, der sker under hensyntagen til bestemmelserne i §§ 50 og 57.

Stk. 3. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen, og beskikkelsen udløber automatisk, jf. dog stk. 4. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Det nye censorkorps skal således bestå af mindst en fjerdedel nybeskikkede censorer. Der kan inden for perioden beskikkes supplerende censorer, herunder i de tilfælde hvor nye godkendte uddannelser skal tilknyttes censorkorpset.

Stk. 4. Censorformandskabet kan i særlige tilfælde beskikke censorer til enkeltstående censuropgaver.

Stk. 5. Efter begrundet indstilling fra censorformandskabet eller et universitet kan Styrelsen for Forskning og Uddannelse bringe censorbeskikkelsen til ophør inden periodens udløb, hvis formandskabet eller universitetet finder, at en censors virke ikke er tilfredsstillende, herunder på baggrund af tilsynsoplysninger fra den relevante kompetente myndigheds autorisationsregister. Styrelsen kan sætte en censorbeskikkelse i bero, mens styrelsen undersøger, om der er grundlag for at bringe beskikkelsen til ophør.

§ 59. Censoremner findes ved forslag fra censorformandskab, censorkorps, universiteter og ved opslag i fagblade, tidsskrifter m.v.

§ 60. Censor skal påse,

1) at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning,

2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og

3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen.

§ 61. En censor skal

1) virke som censor ved uddannelsens eller det centrale fags eksterne prøver, jf. § 22, stk. 3,

2) rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens eller det centrale fags og undervisningens mål,

3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og formandskabet, og

4) medvirke ved behandling af klager og anker over prøver, jf. § 35, stk. 2, § 37, stk. 2, og § 39, stk. 2.

Stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 60, ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til universitetet med kopi til censorformandskabet.

Se hele eksamensbekendtgørelsen

Se karakterbekendtgørelsen


Censorsekretariatet for Erhvervskommunikation og -sprog
Aarhus Universitet
Fuglesangs alle 4, C 210
8210 Aarhus V

Tlf.: 2478 3210
Mail: pers@au.dk