Aarhus Universitets segl

Dagsseminar 2

Livet som studerende

Til det andet seminar på SubUniversity er vi klar til at dykke dybere ind i det fantastiske studieliv. Her vil du få et eksklusivt indblik i dine mentorer's liv uden for læsesalene og udforske, hvordan man kan jonglere med et SU-budget. Der venter dig også en udfordrende quiz, hvor alle mentorgrupper skal dekryptere de mystiske navne på de utallige, forskellige foreninger ved Aarhus Universitet. Hold øjnene skarpe, for som en mentorgruppe samler I point gennem dagen, og den ultimative præmie venter på den gruppe, der slutter med flest point. 

Program for 2. dagsseminar "Livet som studerende"

Programmet for seminaret d. 11. november er:

Tid Program Indhold
09.30-10.00 Ankomst Ankomst til Søauditorierne, Bartholins Allé 3, 8000 Aarhus C. Dine mentorer står klar til at tage imod dig, og der er kaffe/the og en bolle.
10.00-10.15 Velkomst Projektlederne Laura og Gitte byder velkommen til 2. dagsseminar og dagens program. 

10.15-13.45

Mentortid

Nu følges du med resten af din mentorgruppe hjem til en af dine mentorer. Du kommer til at høre mere om livet som studerende, spille SU-spil og gætte foreninger på AU.
13.45-14.00 Velkommen tilbage og kage Vi mødes i Søauditorierne og spiser et stykke kage. 
Derefter følges I med jeres mentorer ind i auditoriet 

14.00-14.45

Hammerslag I skal konkurrere med de andre mentorhold om hvem, der er bedst til at gætte huslejen på 4 forskellige studieboliger i Aarhus
14.45-15.00 Evaluering og Afslutning Vi afslører vindermentorholdet, laver evalueringen og siger "På gensyn 13. december".

Praktiske oplysninger

Medbring:

Praktisk tøj og sko, som er gode at gå i. Du skal rundt på universitetet, så det er vigtigt, at du klæder dig på efter vejret. Det inkluderer også en jakke, hvis vejret er koldt. 

Transport:

Snak med din gymnasiekoordinator omkring transport til og fra Aarhus. Du kan se de nærmeste større parkeringspladser på kortet her (de blå stjerner)

Du skal være klar til programmet går i gang kl 10.00.


Forplejning:

Til seminaret får du en bolle, når du ankommer, og du får også sandwich og kage i løbet af dagen, så du behøver ikke medbringe en madpakke. 

Adresse:

Dagen starter og slutter i Søauditorierne, Bartholins Allé 3, 8000 Aarhus C. 

Hvis du kommer med offentlig transport, kører letbanen og flere busser (fx bus 100 og bus 18) til stoppetstedet "Universitetsparken/Nørrebrogade". Herefter skal du gå i 5 min. til Søauditorierne. 

I løbet af seminaret skal du hjem og besøge dine mentorer, men her følges du med resten af din mentorgruppe.