Aarhus Universitets segl

Konference om SPS på ungdomsuddannelserne

Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet, afholder en konference om specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne. 

Antallet af elever, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS) på baggrund af en diagnosticeret psykisk eller neurologisk lidelse, er støt stigende både på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser. Denne temadag vil sætte fokus på SPS på ungdomsuddannelserne. Programmet for konferencen indeholder oplæg fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om rammerne og udviklingen indenfor SPS. 

Rådgivnings-og støttecentret præsenterer, hvordan man teoretisk kan forstå og arbejde med elever, der er berettiget til SPS på baggrund af en psykisk eller neurologisk lidelse. Konferencen henvender sig primært til SPS-ansvarlige og støttepersoner fra landets ungdomsuddannelser, men andre interesserede er velkomne.

Tid og sted:

Tirsdag d. 7. maj 2024, kl. 10.00-15.00, Aarhus Universitet, bygning 1441, lokale 012 (Auditorium 1), Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C

Pris: 1249,- kr. (eks. moms) inkl. forplejning og et eksemplar af bogen ‘’Studiestøtte. En grundbog’’

Der er plads til 140 deltagere. Sidste frist for tilmelding er d. 23. april 2024.

Der serveres forplejning bestående af vand, sandwich, kaffe/te og kage.

OBS: Denne konference er en gentagelse af en konference, der blev afholdt på Aarhus Universitet i 2022. 

Hvis du ønsker information om, hvornår den næste temadag afholdes kan du abonnere på Rådgivnings- og støttecentrets nyhedsbrev

Faglig kontaktperson

ADMINISTRATIV KONTAKTPERSON

Find bygningen

App'en AU FIND kan hjælpe dig med at finde bygningsnumre på AU