Aarhus Universitets segl

HEALTH mentorer

Tilde S.

Mit navn er Tilde, jeg er 23 år gammel og læser medicin på 2. semester på AU. Ved siden af studiet spiller jeg fodbold og benytter hver en chance jeg har til at være sammen med mine venner. Jeg har selv deltaget i SubUniversity, da jeg gik på Holstebro Gymnasium tilbage i 2019. Dengang var jeg meget i tvivl om, hvorvidt universitetet var noget for mig. Tvivlen blev heldigvis gjort til skamme og jeg er nu på 2. semester på medicin og er enormt glad for studiet og studielivet. Glæder mig derfor til at møde jer og svare på alle de spørgsmål, i nu måtte have. Vi ses! 

Erik F. L.

Hej! Mit navn er Erik, og jeg læser på medicinuddannelsen på Aarhus Universitet. Det er enormt sjovt og spændende, men også godt fyldt op med læsningen til tider, så jeg prøver at have en masse fritidsaktiviteter, så hovedet også lige kan få lov at tænke på noget andet end anatomi og kroppens skøre sammensætning. Mit primære frirum er musik, hvor jeg mest af alt er sanger i forskellige sammenhænge, men jeg nyder også en tur i Boulders og en øl eller to i weekenderne ;) Jeg ser frem til at møde jer alle, og snakke om det universitetsliv I så småt er ved at kunne snuse til, og hvordan man kan få sådan en hverdag til at hænge sammen!

Helena S. P.

Mit navn er Helena og jeg er 27 år gammel. Jeg kommer oprindeligt fra en lille by i Vestjylland, hvor jeg har gået på Lemvig Gymnasium. Inden jeg flyttede til Aarhus, havde jeg 3 sabbatår, men siden sommeren 2019 har jeg læst folkesundhedsvidenskab, og er nu i gang med kandidaten. Studiet medfører en masse skønne ting, både fagligt og socialt, blandt andet muligheden for praktik. Det har jeg f.eks. lige udnyttet ved at være i praktik 4 måneder i Nuuk. Når jeg ikke er på studiet, nyder jeg at bruge tid med venner og familie, tilbringe tid i naturen og spille volleyball.

Jeg glæder mig til at møde jer og ikke mindst give jer et indblik i studielivet på AU!

Sophia B. P.

Hej med jer.

Jeg hedder Sophia, er 26 år og kommer oprindeligt fra Fredericia, hvor jeg gik på STX. Her i sommers færdiggjorde jeg min bachelor i idrætsvidenskab. Inden jeg begyndte på idrætsvidenskab, læste jeg medicin i et år og er nu tilbage på bacheloren i medicin, da jeg efter de 3 år på idrætsvidenskab kunne mærke at medicin stadig trak i mig. Jeg har altså ikke selv taget den direkte vej igennem uddannelsessystemet, til hvor jeg er nu, og ved derfor hvad det vil sige at være i tvivl om, hvad der er den rette vej at vælge.

Jeg glæder mig til at møde jer og håber på at kunne hjælpe jer med jeres overvejelser samt give jer et indblik i livet på Århus Universitet.

Ida Marie H. R.

Mit navn er Ida Marie, jeg er 25 år og jeg læser Idrætsvidenskab med tilvalg i Samfundsfag. Jeg gik på Århus Statsgymnasium, og brugte efterfølgende to sabbatår på bl.a. højskole inden jeg startede på AU. Jeg har altid haft en stor interesse for alverdens former for idræt. Både hvordan kroppen fungerer, men også hvordan idræt kan forme os som individer, og hvilket fokus samfundet har på idræt og sundhed. Den sidste del leder mig til mit tilvalg på Samfundsfag, da jeg er også meget optaget af politik. Når jeg ikke render rundt på studiet og spiller bold, så gør jeg det i min fritid på mit volleyhold.

Jeg glæder mig til at møde jer, og give jer et indblik i universitetslivet.

Vaishnavi M.

Hej! Jeg hedder Vaishnavi og er 23 år. Jeg kommer oprindeligt fra Horsens, hvor jeg gik på Learnmark Gymnasium HTX. Jeg deltog selv på SubUniversity tilbage i 17/18 som gymnasieelev, for at få et indblik i hvordan det var at læse på universitetet. Som mentee fik jeg muligheden for blandt andet at tale med medicinstuderende og det gjorde, at jeg valgte at læse Medicin og begynder på 8. semester efter sommerferien. Som mentor håber jeg at kunne give jer et indblik i både studie- og det sociale liv på universitetet. Desuden ville jeg prøve at give nogle af mine erfaringer videre, som I kan bruge, når I engang skal træffe jeres eget studievalg.

Jeg glæder mig til at møde jer!

Michelle V.

Hej, jeg hedder Michelle og er 22 år gammel. Til daglig læser jeg medicin. Oprindeligt kommer jeg fra Kolding, hvor jeg har gået på Munkensdam Gymnasium. Da jeg blev færdig med gymnasiet, tog jeg et sabbatår, hvor jeg blandt andet var på højskole. Jeg kan selv huske, at jeg var stærkt forvirret over, hvad der skulle ske, efter jeg blev student. Der er så mange valgmuligheder. Det at skulle flytte hjemmefra til en storby og starte på universitetet, virkede også lidt skræmmende, men dette kan jeg godt afkræfte nu. Jeg glæder mig til at møde jer og håber, at jeg kan svare på alle jeres spørgsmål om studielivet. Vi ses!

Markus S.

Hej med jer! Jeg hedder Markus og er 22 år. Jeg er født og opvokset i Århus. Jeg læser medicin på 2. semester, og jeg er vild med det! Man lærer utroligt meget, og jeg har aldrig følt mig så klog som når jeg har afsluttet et helt semester med spændende ny viden. Det bedste ved universitetet er at kunne få lov at fordybe sig i sine interesser, og så endda at kunne kombinere det med et fantastisk fællesskab. Det er dog ikke altid liv og glade dage. Universitetet er også hårdt arbejde og midlertidige nedture. Men det plejer nu altid at ende med flest opture :)
Jeg glæder mig til at møde jer og fortælle jer meget mere