På denne side kan du se hvilke gruppeforløb der udbydes i efteråret 2024. Hvis du er studerende hos Rådgivnings- og støttecenteret og modtager SPS på baggrund af en psykisk eller neurologisk diagnose, kan du her på siden skrive dig op til deltagelse i et gruppeforløb.
Tilmelder man sig her på siden, kommer man på en interesseliste og vil efterfølgende blive kontaktet, med svar på om man har fået en plads på det ønskede gruppeforløb. Vi kan desværre ikke garantere at alle interesserede kan deltage. Se desuden beskrivelsen af de enkelte gruppeforløb for mere info om tidspunkter, indhold og form.
Giver følelsen af ensomhed genlyd hos dig? Gør din ensomhed det svært for dig at trives på studiet? Hvis ja, så er du ikke alene. Du har her mulighed for at deltage i et gruppeforløb omkring ensomhed kaldet ”Du er ikke alene”, hvor du kan blive klogere på, hvad ensomhed er for en størrelse, hvordan du kan håndtere ensomheden, og hvor du kan snakke med andre studerende, der har det ligesom dig.
Formålet med gruppeforløbet ”Du er ikke alene” er, at du som studerende tilknyttet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Rådgivnings- og støttecentret, kan blive klogere på, hvad ensomhed er og kan møde andre studerende i samme situation som dig selv. Gruppeforløbet er ikke et behandlingstilbud. Det er en mulighed for, at du kan blive spejlet i din ensomhed, og at du kan få indblik i forskellige redskaber til at håndtere ensomhed i dit studieliv.
Gruppeforløbet vil bestå af en vekselvirkning mellem oplæg, individuelle og fælles refleksioner/øvelser samt eventuelle mindfulnessøvelser. Temaerne for forløbet vil være: Hvad er ensomhed? Hvad skyldes ensomhed? Hvorfor er det svært at tale om ensomhed? Strategier til at håndtere ensomhed.
Mødegangene:
Lokale:
1448-211
Gruppeforløbet henvender sig til dig, der kan opleve kognitive vanskeligheder ift. igangsætning, koncentration, hukommelse samt overblik og planlægning ifm. dit studie.
Forløbet har til formål at give dig en større forståelse for dine vanskeligheder og tilbyde strategier til at styrke dine kognitive færdigheder. Alt sammen med hensigt på at gøre din studiehverdag lettere. I gruppen vil vi veksle mellem oplæg fra gruppeledere, fælles erfaringsdeling, små øvelser og hjemmeopgaver.
Mødegangene:
Lokale:
Konferencecentret, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C
Lokale M1.1, bygning 1421-118