Aarhus Universitets segl

test projekter

Sortér efter : Startdato | Slutdato | Titel

  1. Korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage

    Steen Henrik Møller , Britt I. F. Henriksen & Jens Malmkvist

    Projektets formål er at skabe et fagligt grundlag for en korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage, som det ofte praktiseres i Danmark. I WelFur-Mink vurderes effekten af delvis fravænning på samme vis som anden fravænning, mens den dokumenterede positive effekt på sår og skader, vurderes under ’Fravær af skader’. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at delvis fravænning påvirker minks velfærd anderledes end almindelig fravænning. Den andel af hvalpene, der fravænnes ved 6 uger, vil derfor få samme vurdering som ved fuld fravænning ved 6 uger. Dette giver en dårligere vurdering i forhold til 1) Fravænnings-alderen; 2) Afstanden mellem tæve og hvalpe efter fravænning. Hvis dette skal ændres, skal der være videnskabeligt grundlag for at tolke delvis fravænning anderledes end normal fravænning. Det nuværende grundlag for vurdering af velfærden ved forskellig fravænningsalder bygger på viden om effekten på tæver og hvalpe. Effekterne er primært målt som kaldelyde mellem tæver og hvalpe, som stereotypi hos tæver og hvalpe, både umiddelbart efter fravænning og langtidseffekten målt om efteråret omkring pelsskiftet (3 - 4 måneder efter fravænning).

    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 976.667 kr + 20% overhead (OH)Beskrivelse

    01/01-201831/12-2019

  2. Ny unik grisemodel til forebyggelse af Colitis Ulcerosa i mennesker

    Stig Purup

    Formålet med projektet er at udvikle en inflammationsmodel i grise til anvendelse som model for mennesker med IBD, specielt kolitis. Modellen åbner mulighed for at gennemføre bedre og mere kontrollerede forsøg med grise som model for mennesker.
    Projektet er finansieret af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Aarhus Universitet.Beskrivelse

    01/01-201831/12-2018

  3. P-syntese

    Marianne Thomsen , Manfred Klinglmair , Henrik Bjarne Møller & Hanne Damgaard Poulsen

    Teknologiske løsninger og ny viden om anvendelse, udledning og recirkulation af fosfor er i stadig udvikling. Denne viden skal bringes i anvendelse. Flertallet er derfor enige om, at der på kort sigt skal gennemføres en fosforvidensyntese, der beskriver fosfor som naturressource, landbrugets anvendelse samt udledning af fosfor samt miljøpåvirkninger forbundet hermed. Syntesen skal fokusere på erhvervets muligheder for at optimere fodringen af husdyr, så fosforudledningen begrænses. Desuden skal syntesen indeholde en teknologiliste, der beskriver muligheder og potentialer for udvinding og recirkulation af fosfor, mhp. at fosforoverskuddet i dele af området kan ændres fra en miljøudfordring til en ressource der kan udnyttesBeskrivelse

    01/01-201831/12-2018

  4. Reduceret udskillelse af fosfor hos køer

    Marianne Johansen , Peter Lund & Jakob Sehested

    Formålet med projektet er at kvantificere gødningens indhold af P ved fodring efter P-norm med anvendelse af hhv. rapsskrå, sojaskrå og hestebønner som proteinfodermidler i rationen hos højtydende malkekøer, samt at teste, om fytasetilsætning ved fodring efter P-norm hos højtydende malkekøer medfører en højere P-udnyttelse i køerne, og dermed en lavere udskillelse i gødningen.

    I samarbejde med: Danmarks Kvægforskningscenter (DKC)
    Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden (MAF)Beskrivelse

    01/01-201831/12-2019

  5. Robuste kalve - Godt begyndt er halvt fuldendt

    Bodil Højlund Nielsen , Mogens Agerbo Krogh , Mogens Vestergaard , Martin Bjerring & Stine Dahl Lindgren

    Robuste kalve er et vigtigt fundament for at opnå gode produktionsresultater hos både slagtekalve- og mælkeproducenter. Formålet med projektet er at fremme opdræt af robuste kalve så kalvedødelighed og antibiotikaforbrug kan sænkes. Målet er at frembringe viden om og værktøjer til optimal sundhedsmanagement af kalve. Dette gøres ved:
    ● Systematisk indsamling af viden og data i ”kalveklynger” af malkekvægs- og slagtekalvebesætninger
    ● Udvikling af diagnostiske redskaber til overvågning af kalvens sundhedsstatus.
    ● Afprøvning af alternativer til antibiotikabehandling samt af antibiotika-fri kalveproduktion.
    ● Udvikling og implementering af effektive styringsværktøjer for kalvenes robusthed fx i DMS.
    Projektets resultater bidrager til effektiv kalveopdræt og bedre økonomi hos mælkeproducenten, hvor fokus på optimal pasning af kalve fører til robuste, sunde og højtydende malkekøer samt sunde slagtekalve med høj tilvækst og på sigt et reduceret antibiotikaforbrug.
    Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden.Beskrivelse

    01/01-201831/12-2021

  6. Slagtekyllingers tarmsundhed, produktivitet og robusthed

    Ricarda Margarete Engberg

    Bevilliget af FjerkræafgiftfondenBeskrivelse

    01/01-201802/12-2018

  7. TransEmbryo

    Henrik Callesen , Anette Møjbæk Pedersen , Søren Ernst Madsen & Elisabeth Ravnevand Jensen

    Som afslutning på projektet ”OPU og IVP på kvæg” (2013-2016) gennemføres i samarbejde med firmaet Trans Embryo Genetics en den afsluttende praktiske afprøvning af de teknikker, der blev udviklet i vores laboratorium i projektperioden. Det omfatter Ovum Pick-Up af oocyter, in-vitro produktion af embryoner, og afsluttes med transplantation af disse embryoner.
    Projektet finansieres af Trans Embryo Genetics.Beskrivelse

    01/01-201831/12-2019

  8. Udvikling af metode til test af berigelse i WelFur-Mink

    Anna Feldberg Marsbøll , Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist

    I WelFur-Mink protokollen kategoriseres forskellige typer af berigelse i burene i tre niveauer på grundlag af den tilgængelige viden om deres betydning for dyrenes velfærd. Denne viden er ikke altid ensartet og sammenlignelig hvilket betyder at selv berigelser, der er undersøgt videnskabeligt, kan være svære at placerer entydigt. Berigelser der ikke er undersøgt placeres i den laveste kategori. Derudover er den additive værdi af berigelse nr. 2, 3, 4 ,5 eller 6 sjældent undersøgt og må derfor baseres på et kvalificeret skøn. På denne baggrund er formålet at udvikle og teste en metode til afprøvning og kategorisering af berigelser til mink. Metoden skal sikre at eksisterende såvel som nye typer af berigelse der bruges i minkproduktionen kategoriseres på et sammenligneligt grundlag, og at også værdien af flere berigelser til de samme dyr kan kategoriseres korrekt i WelFur-mink protokollen. For avlerne vil det også bidrage med viden om hvilken slags berigelse, som har størst betydning for dyrene velfærd, og derved WelFur-Mink kategoriseringen.
    I 2018 udvikles der et koncept for en metode for test af berigelse. I 2019 er fokus på at udvikle og afprøve bure, som understøtter tests af mange forskellige slags berigelser på en måde der tillader automatisk registrering af relevante parametre. Disse aktiviteter forventes at fortsætte i 2020, hvor der også er fokus på at teste og kategorisere forskellige slags berigelse, samt den additive effekt af flere slags berigelse.

    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 1.040.000 kr. + 20% overhead (OH)Beskrivelse

    01/01-201831/12-2020

  9. Ablactomab - et bioteknologisk alternativ til antibiotika i landbruget

    Charlotte Lauridsen

    Bevilliget af InnovationsfondenBeskrivelse

    01/02-201830/06-2019

  10. Optimeret indtransport af søer - bedre velfærd og højere værdi

    Mette S Herskin , Karen Thodberg , Louisa Meira Gould & Inger Anneberg

    SOTRANS skaber viden som kan danne grundlag for formulering af operationelle guidelines for udlevering og transport af slagtesøer, sådan at de nuværende udfordringer af søernes velfærd og kødkvalitet minimeres. Slagtesøer belastes mere af transport end slagtesvin, men på trods af en betydelig sotransport har området ikke været udviklet eller søgt forbedret i årtier. SOTRANS involverer to forsøgsserier som kombinerer field trials og interventionsdesigns for på samme tid at sikre relevans og forskningshøjde. For at inkludere betydning af klimatiske faktorer gennemføres forsøgene på flere årstider. Blandt de systematisk undersøgte faktorer er: gruppestr., sammenblanding, transportvarighed, udlevering, pauser og tildeling af vand. Undersøgelserne gennemføres med udsætterdyr, som udpeges af landmænd, og det overordnede setup involverer kliniske undersøgelse i besætningen, kommerciel transport og gen-undersøgelse på slagteri. Data omhandlende adfærd, klima (temperatur, relativ fugtighed, CO2) og håndtering indsamles i hele perioden og kødkvalitet (slag/bid-mærker, pH, dryptab) vurderes post mortem. Baseret på denne viden vil SOTRANS muliggøre formulering af operationelle guidelines til relevante interessenter såsom vognmænd, chauffører, landmænd og myndigheder – guidelines der kan sikre at søer I fremtiden kan transporteres til slagt under forhold der ikke udfordrer deres velfærd eller kødkvalitet – og som derfor vil bidrage til bæredygtig ressourceudnyttelse og forbrugeraccept.
    Projektet er finansieret af GUDP og GSST.Beskrivelse

    01/02-201831/12-2021

  11. RobustPig - Early inoculation of probiotics to newborn piglets

    Lea Hübertz Birch Hansen , Nuria Canibe & Charlotte Lauridsen

    Bevilliget af Innovationsfonden og i samarbejde med Chr. Hansen A/SBeskrivelse

    15/02-201814/02-2021

  12. Raffinerede græsmarksbælgplanter som lokal kilde til proteinfoder til enmavede og fiberfoder af høj kvalitet til drøvtyggere i økologisk produktion

    Søren Krogh Jensen , Lene Stødkilde-Jørgensen & Anne Braad Kudahl

    Proteinforsyningen er en udfordring i økologisk husdyrproduktion. Brug af importeret proteinfoder på økologiske bedrifter begrænser genanvendelse af næringsstoffer. Fraktionering af græsmarksbælgplanter gennem nye høst- og bioraffineringsmetoder i en protein- og fiberfraktion til henholdsvis enmavede og drøvtyggere kan øge bedriftens selvforsyning med foder. Bladstripping og bioraffinering vil blive testet i forsøg beliggende i forskellige regioner i Europa og Tyrkiet og vurderet for foderværdi i enmavede og drøvtyggere. Koncepter vedrørende lokale fødevaresystemer baseret på fraktionering af lucerne og rødkløver vil blive vurderet for bæredygtighed. Interessentgrupper vil blive involveret i projektet, og for at sikre en effektiv formidling af resultaterne vil landmænd blive interviewet vedrørende holdninger til selvforsyning og barrierer for samarbejde, der kan være nødvendige for implementering af lokale fødevaresystemer.
    Projekt vil generere vigtig viden om, hvordan man forbedrer selvforsyning i økologisk husdyrproduktion. En vurdering af økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter kan bruges til at tilpasse bæredygtige lokale fødevaresystemer i forskellige regioner.
    Projektet er finansieret af CORE Organic CofundBeskrivelse

    01/03-201830/04-2021

  13. CORE Organic Cofund & Innovationsfonden: Innovative and sustainable grazing-based systems integrating cows and young stock

    Mette Vaarst , Margit Bak Jensen , Jesper Overgård Lehmann & Lisbeth Mogensen

    Et CORE Organic Cofund projekt fra april 2018-marts 2021 med 15 partnere fra 8 europæiske lande: Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Polen, Estland, Tyrkiet. I Danmark er det partnerne AU, ØL og Them, som arbejder sammen.
    Projektet arbejder på at skabe rammer og udvikle rutiner, som imødekommer dyrenes naturlige behov i dét omfang og på den måde det er muligt, i økologiske malkekvægbesætninger.
    Projekt-teamer arbejder allerede nu sammen med 2 andre projekter indenfor CORE: ProYoungStock og MixEnable. Vi arbejder også på at få flere midler til forskningen i Danmark I et netværk af partnere. Fokus er ko-kalv-systemer, innovative græsningsstrategier med flere aldersgrupper og arter sammen, og general nedbringelse af medicin-behov gennem god dyresundhed og velfærd.

    Arbejdsmetoderne er grundlæggende at forske i private landbrug, sammen med økologiske landmænd, under forskellige omstændigheder. Sammenligne, skabe kontrast, og forstå udfra mange forskellige baggrunde. Vi søger at se landbrugssystemer I deres helhed: løsninger og nye tiltag skal passe ind i gården og være i overensstemmelse med gårdens mål.
    Beskrivelse

    01/04-201830/09-2021

  14. Betydning af ryttervægt for sportsponyers belastning

    Janne Winther Christensen & Mette Uldahl

    Ryttere i den vestlige verden bliver generelt større og tungere, hvilket har ført til øget fokus på indflydelsen af rytterens vægt på hestens velfærd. Ud over hestens kropsbygning, alder og træningsniveau kan også arbejdsintensiteten og rytterens indvirkning og balance have betydning for, hvor meget vægt hesten kan bære. Særligt ponyer kan være udsat for høj vægtbelastning i forhold til egen kropsvægt, og dette projekt undersøger betydningen af rytterens vægt for arbejdsbelastningen hos danske sportsponyer. Projektet måler ponyernes baselinekondition og gangartssymmetri og sammenholder disse variable med ponyernes reaktion på samme arbejdsintensitet med deres sædvanlige rytter samt ved yderligere vægtforøgelse på hhv. 20 og 40 kg. Det tilstræbes, at ponyerne dermed arbejder med vægtbelastning i området 15-30 % af egenvægt. Projektet vil tilvejebringe konkret data, som kan bidrage til udarbejdelse af retningslinjer for ryttervægt i forhold til hestens vægt og kropsbygning til gavn for hestens velfærd og holdbarhed.

    Projektet er gennemført i oktober og november 2018 (se links) og dataanalysen er igangværende. Resultaterne vil blive offentliggjort i løbet af 2019, dels her på siden og dels via Ridehesten og andre danske medier. Resultaterne vil således blive stillet gratis til rådighed for alle organisationer og virksomheder i hestesektoren. Internationale, videnskabelige publikationer fra projektet kan rekvireres ved henvendelse til Janne Winther Christensen fra slutningen af 2019, afhængigt af review- og publiceringsprocessen.Beskrivelse

    01/05-201831/12-2018

  15. Effekt af jerntilskud i første leveuge på minkhvalpens jernstatus, vækst og overlevelse

    Rikke Brødsgaard Kjærup

    Projekt bevilliget af Dansk Pelsdyravlerforenings Forskningsfond.

    Formålet med projektet er at undersøge effekten af at give minkhvalpe ét tilskud af jern i første leveuge på hvalpenes jernstatus (hæmoglobinniveau), tilvækst, sundhed (immunforsvar) og overlevelse.

    Projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem Kopenhagen Fur og Aarhus Universitet. Forsøget gennemføres på Kopenhagen Fur forsøgsgård i dieperioden 2018, og analyserne af blodprøverne foretages af Aarhus Universitet, ANIS.

    Projektet er finansieret (eller bevilget) af Pelsdyrafgiftsfonden med 103.00 kr. inkl. 10 % OHBeskrivelse

    01/05-201831/05-2019

  16. Managementstrategier til høj fravænningsvægt og lavt antibiotikaforbrug

    Jan Tind Sørensen , Hanne Kongsted , Cecilie Liv Nielsen & Mogens Agerbo Krogh

    Formålet med dette studie er at reducere antibiotikabehovet hos smågrise ved at øge deres vægt ved fravænning – fravænningsvægten øges ved etablering af stabile kuld uden sammenblanding og ved en forøget fravænningsalder.

    Studier og praktiske erfaringer peger på, at større og mere robuste grise ved fravænning vil kunne reducere forekomsten af behandlingskrævende infektioner hos fravænningsgrise, og derved behovet for antibiotika. I projektet øges fravænningsvægten på grisene ved at øge fravænningsalderen og ved at holde dem i stabile kuld hos soen under diegivningsperioden. Soen får i dag typisk større kuld end hun selv kan passe og bl.a. derfor flyttes en del pattegrise til en anden so end deres mor, som passer dem ind til fravænning. I studiet undersøges virkningen af at holde kuld samlet fra fødsel til fravænning, så soen kun ligger med sine egne pattegrise. Virkningen af dette undersøges ved to forskellige fravænningsaldre. Vi følger herefter smågrisene i klimastalden (7-30 kg), og undersøger forekomsten af sygdom og antibiotikabehandlinger.

    I veterinærforlig III ønskes der fokus på blandt andet fravænningsalder og kuldstørrelse og med vægt på tiltag som virker i stalden. Projektet gennemføres under produktionsforhold i fire større danske sobesætninger. Vi forventer derfor at projektets resultater umiddelbart kan implementeres i dansk svineproduktion efter projektperioden.
    Beskrivelse

    01/05-201831/12-2021

  17. Veterinærforlig III: Betydning af råmælksindtag/fødselsvægt samt supplerende mælk/fodring i dieperioden for fravænningsvægt, tarmens robusthed samt sundhed og trivsel hos den fravænnede gris (7-30 kg).

    Charlotte Lauridsen , Lene Juul Pedersen , Peter Kappel Theil & Dar'ya Vodolazs'ka

    Formålet med dette projekt er at fremme grisenes sundhed ved fravænning ved at have fokus på tiltag i dieperioden, der har betydning for grisenes robusthed og forebyggelse af sygdomme. Det overordnede mål er at opnå viden om, hvordan tidlig udvikling påvirker robusthed og modstandskraft over for sygdomme efter fravænning, hvor grisen er særligt udfordret. Beskrivelse

    01/05-201801/01-2022

  18. Veterinærforlig III: Fodringsstrategi baseret på fermenteret korn og probiotika til forbedring af tarmsundhed og reducering af fravænningsdiarré hos grise

    Nuria Canibe , Helle Nygaard Lærke , Samantha Joan Noel & Ole Hojberg

    Formålet med projektet er at undersøge effekten af at anvende en fodringsstrategi, der forventes at 1) stimulere foderoptagelse hos smågrise allerede under diegivning og på samme tid 2) reducere risikoen for fravænningsdiarré med fokus på E. coli infektion.Beskrivelse

    01/05-201801/05-2020

  19. Optimering af ensilering til konservering af tang

    Martin Riis Weisbjerg & Margarita Novoa-Garrido

    Projektet vil ved ensilering i laboratorieskala undersøge ensilerbarheden og konsekvenser af ensilering for kemisk sammensætning, fermenteringsprodukter og antioxidanter for tangarterne Saccharina latissimoa og Alaria esculenta.
    Projektet finansieres af Program for Marine Biotechnology in northern Norway.Beskrivelse

    01/06-201831/12-2020

  20. Vitamin og tarmfunktion

    Charlotte Lauridsen

    Projekt i samarbejde med DSM Nutritional products AGBeskrivelse

    01/06-201801/03-2019

  21. Dietary fibre and nontargeted LC-MS/MS based metabolomics characterisation of fenugreek from different suppliers and with different grain characteristics

    Knud Erik Bach Knudsen & Mihai Curtasu

    Hovedformålet med dette projekt er at belyse variationen i kostfibre og andre komponenter hos bukkehornsfrø fra forskellige leverandører og med forskellige egenskaber.
    Projektet er finansieret af Delacon Biotechnik GmbH.Beskrivelse

    01/07-201831/12-2019

  22. Rovabio Advance to increase nutrient digestibility of arabinoxylan rich cereal based diets

    Knud Erik Bach Knudsen , Tina Skau Nielsen & Helle Nygaard Lærke

    Det overordnede formål med projektet er at evaluere effekten af Rovabio Advance på fordøjeligheden af energi og næringsstoffer ved tyndtarm og i fæces af diæter der indeholder stigende mængder ikke-stivelsesholdig polysakkarider fra cerelier (hvede, majs, rug) og evaluere korrelationen mellem stigende mængde NSP og effekten af enzym. Undersøgelserne foretages med diæter formuleret fra fuldkorn og biprodukter fra hvede, majs og ryg med forskellig arabinoxylan struktur og opløselighed.
    Projektet er finansieret af Adisseo France SAS.Beskrivelse

    01/07-201831/12-2019

  23. Effect of redox staus on immunity of pigs pre-weaning

    Charlotte Lauridsen

    Project in collaboration with Adisseo, FranceBeskrivelse

    01/08-201831/01-2020

  24. Indikatorer i mælk for kvælstof og fosfor udledning

    Marianne Johansen , Giulio Giagnoni , Peter Lund , Nina Aagaard Poulsen , Bart Buitenhuis & Lotte Bach Larsen

    Formålet med projektet falder i tre dele 1) at udnytte IR spektra fra ydelseskontrollen til at prediktere mælkens indhold af urea og P og relatere variationer i disse egenskaber til race, besætning, sæson, paritet, laktations-stadie samt estimere arvbarheder for egenskaberne 2) at etablere en bedre værdi for mælkens indhold af P til brug som normtal for husdyrgødning og undersøge relationen til udskillelsen af P og 3) at undersøge effekterne af mælkens P og urea på mælkens sammensætning, kvalitet samt teknologiske egenskaber.Beskrivelse

    01/08-201812/12-2020

  25. Cooperative Governance Part of the DFC Scholarship programme

    Mette Olaf Nielsen & Henning Otte Hansen

    The focus of the course is to provide an understanding of the concept of cooperative organization, what a cooperative is, and how cooperatives can be organized at different levels depending on the size, environment, market and governmental actions.Beskrivelse

    30/09-201811/10-2019

  26. First European Union Reference Centre for Animal Welfare

    Jan Tind Sørensen , Lene Juul Pedersen , Hanne Kongsted , Mette S Herskin , Eimear Theresa Mc Loughlin & Tine Rousing

    The establishment of Animal Welfare Reference Centres is laid down in the Official Controls Regulation (Articles 95 & 96). In 2018 the Commission designated a first European Union Reference Centre for Animal Welfare:This first Centre entitled EURCAW-Pigs focusses on pig welfare since improving the enforcement of the legislation of pigs is one of the Commission's priorities in the area of animal welfare. EURCAW-Pigs provides scientific and technical knowledge to Competent Authorities of EU member states and their support bodies (science, training, communication), for the official controls on pig welfare requirements laid down in the European pig welfare legislationThe partners in the consortium have extensive experience at national level in providing advice to their respective ministries on animal welfare related topics. They are also recognised as internationally leading institutes on animal welfare issues. Each partner has a relatively small team of 3-4 key staff who work in the Centre, and a much larger group of animal welfare experts from their own and affiliated institutes which they can call upon for additional support. EURCAW-Pigs receives its funding from DG SANTE of the European Commission, as well as the national governments of the three partners forming the CentreAarhus University (AU) Denmark (DK)Friedrich-Loeffler-Institut (FLI) – Germany (DE)Wageningen Livestock Research (WLR) The Netherlands (NL) Beskrivelse

    01/10-201831/12-2024

  27. Immunoptimering af småkalve

    Terese Myhlendorph-Jarltoft , Mogens Vestergaard , Ejvin Kortegaard & Peter M Raundal

    Der er i malkekvægsbedrifter stor variation i råmælkskvalitet og der er sjældent nok god råmælk til at forsyne alle nyfødte kalve. Det betyder, at mange kalve ikke opnår tilstrækkelig passiv immunisering. Dermed øges risikoen for sygdom og
    dødsfald, medicinforbruget stiger, og kalvenes fremtidige præstationer forringes. Denne ErhvervsPhD undersøger biologisk effekt og produktionsøkonomisk værdi af optimal passiv immunisering af kalve ved opkoncentrering af råmælken.

    Projektet er medfinansieret af:
    Innovationsfonden
    SAGRO I/S (erhvervsph.d.-partner)
    GSST
    ANIS (Institut for Husdyrvidenskab, AU)
    Kvægafgiftsfonden
    Beskrivelse

    01/10-201831/05-2023

  28. Krydsning - optimering på tværs af malkeracer

    Søren Østergaard

    Projektets formål er at forbedre konkurrenceevnen for danske mælkeproducenter og kvægavlsforeningen VikingGenetics samt forbedre ressourceudnyttelsen i malkekvægsektoren ved at udnytte det fulde potentiale i krydsning mellem malkeracer. Krydsning bruges i høj grad inden for andre produktionsgrene til at opnå krydsningsfrodighed, men har begrænset udbredelse inden for malkekvæg, fordi der mangler styringsredskaber. Resultatet af projektet bliver krydsningskøer med forbedret sundhed, frugtbarhed og holdbarhed. Dette fører til ca. 200 mio. kr./år i videre økonomiske effekter hos mælkeproducenterne, et lavere foderforbrug/kg værdistof og en lavere CO2-udledning/kg værdistof. Desuden opnås en større genetisk diversitet inden for racerne. Projektets formål opnås ved at udvikle og implementere beslutningsstøtteværktøjer i form af 1) genetiske værdier for krydsningsdyr baseret på genomisk information, 2) nye moduler til simuleringsprogrammet SimHerd, så det kan understøtte de beslutninger, den enkelte mælkeproducent skal træffe for sin besætning vedr. krydsning og 3) nye moduler til insemineringsplansprogrammet, så det kan maksimere krydsningsfrodigheden i hver enkel parring vha. genomisk information. Desuden vil projektet, som det første, opbygge et beslutningsgrundlag for at designe renracede linjer af malkekvæg, der er udvalgt til at producere effektivt krydsningsafkom i modsætning til i dag, hvor avlsarbejdet udelukkende fokuserer på at forbedre de renracede dyrs præstation.
    Projektet er finansieret af GUDP, VikingGenetics, Aarhus Universitet, SEGES, Viking Danmark og SimHerd A/S.Beskrivelse

    01/10-201830/09-2022

  29. Synergiskabende aktiviteter på ST

    Charlotte Lauridsen

    Bevilliget af Aarhus Universitets ForskningsfondBeskrivelse

    01/10-201801/12-2019

  30. Salmonelladiagnostik ved hjælp af luftprøver

    Ricarda Margarete Engberg

    Samarbejde med Force TechnologyBeskrivelse

    30/10-201830/04-2019

  31. Protein ingredienser fra valle: absorption i tarmen, udnyttelse og tarmsundhed

    Peter Lund & Lorenzo E Hernandez Castellano

    Dette projekt vil undersøge, hvordan alder påvirker kroppens håndtering af forskellige karakteriserede proteiner med hensyn til fordøjelse, aminosyreabsorption og virkningen på hele kroppens proteinsyntese og nedbrydning, hormoner og metabolisk regulering.

    Vi fremstiller alle undersøgte proteiner som mærkede proteiner. Dette gøres ved at infundere mærket phenylalanin i køer, mens vi opsamler mælken. De forskellige mærkede mælkeproteiner anvendes efterfølgende i humane forsøg.

    Bevillingsgiver: Arla Food for Health
    Beskrivelse

    01/11-201831/10-2021

  32. Metabolomics-analyser i forbindelse med projektet "Præcisionsfodring af voksende mink"

    Mette Skou Hedemann , Caroline Marcussen , Marianne Kjærulff & Anni Øyan Pedersen

    Der er gennemført 3 delforsøg i projektet "Præcisionsfodring af voksende mink" på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, med det formål at fastlægge minkens behov for methionin, bestemme udnyttelsen af krystallinsk methionin samt at finde biomarkører, som kan benyttes til at fastlægge minkens methioninstatus. I alle tre delforsøg er der blevet udtaget urin og plasma til bestemmelse af biomarkører som indikator for minkens methioninstatus. Denne del udføres på Aarhus Universitet.Beskrivelse

    01/12-201831/12-2019

  33. Metabolomics-analyse af plamaprøver

    Mette Skou Hedemann

    Topigs Norsvin has collected approximately 2x700 plasma samples from pigs in 2018 and 2020 in relation to the Feed-a-Gene project. The samples will be analyzed with untargeted metabolomics.Beskrivelse

    20/12-201831/12-2020

  34. Bæredygtig mælkeproduktion med ko og kalv sammen

    Emma Matilda Ternman

    Projektet omfattar utveckling av ett alternativ till rådande praxis inom mjölkproduktionen att separera ko och kalv dem när kalven är nyfödd. I projektet ingår forskning på effekter på kors och kalvars välfärd, fysiologi och produktion då de hålls tillsammans under mjölkutfodringsperioden, samt utformning av skötseltekniker som kan fungera praktiskt
    och ekonomiskt på gårdsnivå. Projektet har potential att generera ny kunskap som är direkt applicerbar på gårdar där man vill hålla ko och kalv tillsammans, både i Sverige och i andra länder.
    Projektet er finansieret af University of Tennessee og Sveriges Lantbruksuniversitet.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2021

  35. Biomarkører for methioninbehov hos mink

    Mette Skou Hedemann

    Methionin er den første begrænsende aminosyre for mink, og tilstrækkelig methionintildeling er særlig afgørende for pelskvaliteten. Formålet med dette projekt er at finde markører for methioninstatus, sådan at man blot vha. en blod- eller urinprøve kan afgøre om et minkfoder indeholder tilstrækkelig methionin til at dække dyrenes behov i vækst- og pelssætningsperioden.
    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 483.000 kr. inkl. 20% OH.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2019

  36. Dansk Korthornsavl i Fremtiden – Genomisk Kortlægning af Korthornpopulationer

    Anna A. Schönherz & Bernt Guldbrandtsen

    Ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG), Aarhus Universitet, beskæftiger vi os med genomisk karakterisering og forbedring af bæredygtig bevaring af levende husdyrgenetiske ressourcer. Inden for de sidste 5 år har vi kortlagt den genetiske mangfoldighed og slægtskab af 12 gamle danske husdyrracer bl.a. tre af de fire bevaringsværdige gamle kvægracer: rød Dansk Malkerace anno 1970 (RDM-70), sort Dansk Malkerace anno 1965 (SDM-65) og Dansk Korthorn. Disse undersøgelser fastslog, at Dansk Korthorn har en gennemsnitlig genomisk indavlsgrad på 33% (Szekeres et al. 2016), hvilket er meget højt og bekymrende. Det afspejler en meget lille population med ringe genetisk variation. Den genomiske indavlsgrad vil vokse i fremtiden i takt med, at slægtskabsgraden fortsætter med at vokse i en lille population. En yderligere stigning af indavlsgraden vil resultere i svækket reproduktionsevne, nedsat livskraft og en reduceret modstandsdygtighed over for sygdomme og dermed et forringet helbred. Tegn på nedsat reproduktionsevne i Dansk Korthorn kan konstateres, men om dette skyldes indavlsdepression kan ikke fastslås på nuværende tidspunkt.

    Et bæredygtigt bevaringsprogram for Dansk Korthorn er dermed uundværligt for at sikre racens overlevelse. Et fortsat tab af genetisk variation vil føre til indavlsdepression og gradvist undergrave racens overlevelse - selv inden for relativt kort tid. Etablering af et bæredygtigt bevaringsprogram forudsætter et tilstrækkeligt antal dyr med tilstrækkelig genetisk variation, at slægtskabet mellem dyrene i racen kendes og en sikring af, at den eksisterende genetiske variation bevares. I situationer, hvor den genetiske variation er mindsket i en bestand som Dansk Korthorn, kan krydsning være den eneste metode til at genetablere den genetiske variation i bestanden, med henblik på at genskabe bæredygtigheden i avlsarbejdet (Kettunen et al., 2017; Lewis et al., 2015). Der er behov for hurtig handling i Dansk Korthorn. Muligheden for gen-fornyelse i Dansk Korthorn bør derfor undersøges som en bevaringsstrategi.

    Korthornracen stammer oprindeligt fra England, men har spredt sig geografisk til bl.a. Nordeuropa, Amerika, Canada og Australien. Den vandt indpas i Danmark i slutningen af 1800‐tallet, hovedsageligt gennem importerede dyr fra Ejderstedt i Tyskland efterfulgt af senere import fra England (Sørensen og Nielsen, 2017). Supplering af den genetiske variation i Dansk Korthorn kan derfor foretages med dyr af ren korthornsafstamning, som formodes at have doneret genetisk materiale eller at have en oprindelse, der ligner Dansk Korthorns.

    Med finansiel støtte fra Landbrugsstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, har vi startet projektet ”Dansk Korthornsavl i Fremtiden - Genomisk Kortlægning af Korthornspopulationer”. Målet er at kortlægge og sammenligne den genetiske variation og slægtskabet mellem den danske population og udenlandske korthornspopulationer for at sikre et bæredygtigt bevaringsarbejde af Dansk Korthorn i fremtiden med henblik på potentiel gen-fornyelse af den nuværende population af Dansk Korthorn. Ved anvendelse af nye teknologier, der udnytter variation i genomet, er det muligt ikke alene at bestemme slægtskabet mellem dyr, men også at karakterisere genetiske forskelle både mellem og inden for korthornspopulationer. De genomiske informationer vil danne grundlag for at belyse nuværende slægtskaber mellem den danske population og de udenlandske korthornspopulationer. Resultaterne af de genetiske undersøgelser vil blive brugt til at spore eventuel uønsket opblanding i andre korthornsbestande, så opblandede bestande eller dyr kan udelukkes fra import af genetisk materiale. Derudover vil informationen danne grundlag for identifikation af egnede samarbejdspartnere i bæredygtig bevaring af Dansk Korthorn, især med henblik på potentielle gen-fornyelser af den nuværende population af Dansk Korthorn og uden at den danske korthornpopulations egenart kompromitteres.Beskrivelse

    01/01-201930/06-2020

  37. Færre dødfødte grise og laveree pattegrisedødelighed med hurtigere faring

    Peter Kappel Theil , Takele Feyera & Knud Erik Bach Knudsen

    Formålet med Born2Live er at reducere den totale pattegrisedødelighed indtil fravænning. Målet er at forbedre søernes blodsukker for at opnå hurtige faringer, hvorved dødfødte veksles til levendefødte.
    Projektet er finansieret af AU, SEGES og Vestjyllands Andel. Bevillingsgiver: GUDP.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2022

  38. Fibre sikrer effektiv aflejring af soens rygspæk

    Peter Kappel Theil , Sigrid Jost Wisbech , Winnie Østergaard Thomsen , Lisbeth Märcher , Thomas Sønderby Bruun & Torben Jensen

    Formålet med projektet er at få søer til at aflejre mere fedt og mindre protein på kroppen, dels i forbindelse med vækst hos unge søer og dels i forbindelse med re-etablering af tabt rygspæk efter fravænning. Desuden er formålet at belyse, hvordan forskellige fiberkilder udnyttes og påvirker søernes produktivitet.
    Projektet er finansieret af Svineafgiftsfonden og GSST.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2021

  39. Fodr grisene og træn enzymerne før fravænning

    Mette Skou Hedemann , Helle Nygaard Lærke , Nuria Canibe , Søren Krogh Jensen & Anna A. Schönherz

    Formålet med FORFRA er at udvikle et nyt fodringskoncept til smågrise, som sikrer fravænning med høj tilvækst uden udvikling af diarre og uden anvendelse af medicinsk zink og antibiotika. Foderblandingerne skal bestå af optimerede varmebehandlede kornråvarer og processeret sojaprotein og mælkeprotein. Grisene tildeles tørfoderet allerede fra dag 2 for at booste enzymudviklingen i smågrisenes tarm, så er grisene klar til at overgå fuldt til tørfoder ved fravænning. De nyudviklede foderblandinger giver høj protein- og stivelsesfordøjelighed. Herved kan reduktion i proteintildeling i forbindelse med fravænning undgås, og der kan fodres med optimalt proteinindhold. Dvs. det maksimale vækstpotentiale udnyttes samtidig med, at der er lav mængde af næringsstoffer i overskud i tarmen, som kan fremme væksten af patogene bakterier. De bedste procesbehandlede råvarer udvælges vha. in vitro metoder i samarbejde med virksomhedspartnerne og effekten undersøges i intensive in vivo undersøgelser og produktionsforsøg.
    Projektet er finansieret af GUDP.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2022

  40. Forekomst og forebyggelse af MRSA og diarré i frilandsbaseret svineproduktion

    Hanne Kongsted , Cecilie Liv Nielsen , Stine Dahl Lindgren , Martin Bjerring , Jan Tind Sørensen & Marianne Kaiser

    Formålet er at belyse årsagerne til at grise i frilandsbaserede systemer har en lavere forekomst af MRSA og fravænningsdiarré end grise i traditionelle indendørs systemer.
    Projektet screener for MRSA i forskellige aldersgrupper af grise i to forskellige typer af frilandsbesætninger – økologiske og konventionelle. Da konventionelle besætninger har et højere forbrug af antibiotika end økologiske kan projektet pege på om det lave niveau af MRSA skyldes I) adgangen til det fri eller II) lavt antibiotika-forbrug. Desuden følges MRSA-forekomsten over tid i grise indkøbt til frilandssystemerne og hos personer med arbejde i disse systemer. Endvidere undersøger projektet for diarré og diarréforebyggende foranstaltninger i de to frilandsbaserede systemer, for at finde ud af hvordan de økologiske besætninger kan have et så lavt antibiotikaforbrug.
    Projektet vil afdække, om den lavere forekomst af MRSA i økologiske besætninger primært skyldes adgang til det fri eller et lavere antibiotikaforbrug. Desuden vil projektet generere ny viden om diarreforekomst og dets årsager i frilandsbesætninger. Den viden, der genereres i projektet om faktorer til forebyggelse af MRSA, diarre og forbrug af antibiotika vil kunne tjene til inspiration i den traditionelle produktion.
    Projektet er finansieret via Veterinærforlig III.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2021

  41. GreenPork – Økologisk svinekød produceret med græs-protein

    Margrethe Therkildsen , Martin Krøyer Rasmussen & Lene Stødkilde-Jørgensen

    GreenPork vil beskrive kød- og spisekvaliteten af svinekød fra slagtesvin fodret med 0, 5, 10 og 15% græs-protein, og dermed anvise hvordan græs-protein kan indgå som proteinkilde til økologiske slagtesvin med optimal kød- og spisekvalitet.
    Et dosis-respons forsøg med græs-protein til slagtesvin, som gennemføres i projektet SuperGrassPork udgør materialet for GreenPork. Otteogfyre grise er fordelt på fire behandlinger: 0, 5, 10 og 15% græs-protein i foderrationen fra fravænning til slagtning. I GreenPork udtages der 24 timer efter slagtning 2 muskler fra hver slagtekrop, som anvendes til kød- og spisekvalitetsanalyser. Der bestemmes pH, farve, tekstur, fedtsyresammensætning, oxidationsgrad på udskæringerne og der gennemføres en sensorisk analyse af aroma, smag og mørhed af de to udskæringer på DMRI, Teknologisk Institut. Data analyseres statistisk, og resultater og konklusionerne formidles via fagtidsskrift, internettet og ved mundtlig indlæg ved workshops.
    GreenPork leverer fakta om kvaliteten af svinekød fodret med græs-protein. Det betyder, at både positive og negative konsekvenser af at erstatte konventionelt protein med græs-protein vil blive identificeret og vil kunne inddrages straks i udviklingen af bioraffineringsstrategier og fodringsstrategier med græs-protein.

    Finansiering: Fonden for Økologisk Landbrug

    Samarbejdspartnere: Institut for Husdyrvidenskab, AU
    Beskrivelse

    01/01-201931/12-2019

  42. KALVvedKO: Kalve hos køer i malkekvægsbesætninger

    Mette Vaarst , Margit Bak Jensen & Maja Bertelsen

    At kalve skilles fra deres mor efter et døgn er et åbenlyst dilemma i økologiske malkekvæg-besætninger. Det bryder med de økologiske principper, men har været accepteret praksis gennem mange årtier, især af hensyn til mælkeudbyttet til humant konsum. Dilemmaet har i stigende omfang vækket forbrugernes opmærksomhed. Organic RDD-projektet KALVvedKO undersøger forskellige aspekter af dilemmaerne vedrørende fravænning, samt fordele og udfordringer ved at lade kalvene gå sammen med deres mødre gennem mælkefodringsperioden. KALVvedKO søger at løse disse dilemmaer gennem forskning og udvikling af nye robuste og innovative staldsystemer til danske forhold.
    Projektet er finansieret af GUDP, Aarhus Universitet, Thise Mejeri, Naturmælk, Tru-test og Økologisk Landsforening.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2023

  43. Optimal ædeplads og tyggetidsmønster for slagtekalve

    Mogens Vestergaard

    Finansieret af KvægafgiftsfondenBeskrivelse

    01/01-201931/12-2020

  44. Produktion af øko-ungtyre med lav klimabelastning

    Mogens Vestergaard , Camille Cramer , Simme Eriksen , Arne Munck , Mette Kronborg , Lisbeth Mogensen & Troels Kristensen

    Projektets formål er at udarbejde strategier til produktion af økologiske ungtyre i forhold til fodring, tilvækst og tidspunkt for slagtning med fokus på at opnå høj produktivitet og lavest mulig klimabelastning.

    Bevillingsgiver: KvægafgiftsfondenBeskrivelse

    01/01-201931/12-2019