Peter Lund & Mette Olaf Nielsen
Formålet med projektet er at bidrage til en mere bæredygtig dansk mælkeproduktion med et reduceret klimaaftryk på både produkt, ko-, bedrift- og national niveau.
Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2022
Uffe Krogh , Charlotte Lauridsen , Jan Værum Nørgaard , Peter Kappel Theil , Mette Skou Hedemann & Ruurd Zijlstra
Det overordnede formålet med projektet er at finde konkrete ernæringsmæssige tiltag, der kan sikre robuste grise med god vækst, med særligt fokus på perioden omkring tre uger efter fravænning.
Det specifikke formål er at undersøge tarmsundhed, absorptionskapacitet, tilvækst og fodereffektivitet hos grise:
• Fodret med to niveauer af fermentérbare kulhydrater.
• Fodret med 15% ekstra threonin og/eller 20% ekstra tryptofan i foderet.
• Med højt eller lavt foderindtag i dagene omkring fravænning
Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2021
Tina Skau Nielsen , Jan Værum Nørgaard , Maiken Christina N Engelsmann & Uffe Krogh
01/01-2019 → 31/12-2021
Martin Riis Weisbjerg & Margarita Novoa-Garrido
Projektet vil undersøge og optimere ensilering af Alaria esculenta i laboratorie og stor skala og undersøge fermenteringsprofiler og næringsværdi af ensilagen og undersøge ensilagens palabilitet i forsøg med får.
Projektet er finansieret af Norwegian Regional Research Fund - North.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2021
Formålet med projektet er, at sikre at der gennemføres forsøg med størst mulig effekt til gavn for udviklingen af kvægbruget, og at sikre faciliteter, der fremmer et økonomisk og bæredygtigt kvægbrug. Endvidere er formålet, at disse resultater formidles bredt ud til kvægbrugere og samfund.
Ved Dansk Kvægforskningscenter, AU gennemføres der hvert år en række forsøg og dataanalyser, der indgår i projekter, der forsker i den videre udvikling inden for dansk kvægbrug.
I forbindelse med forsøgenes gennemførsel opsamles en lang række data, hvor der løbende arbejdes med at standardisere disse, så de kan anvendes på tværs af projekter. For at sikre en effektiv udnyttelse af de indsamlede data, blev der i 2015 igangsat en udvikling mod ensretning af såvel opsamling af dataene som database og brugergrænseflade. I 2015 var der fokus på mælke- og vejedata, og i 2016 er der udviklet fælles dataopsamling procedurer for data vedrørende foderoptagelse, foderrationer og analyser. I 2017 vil der være fokus på at videreudvikle fælles og automatiske dataopsamling vedr. velfærd, huld, reproduktion og sundhed samt supplerende oplysninger.
Det er endvidere projektets formål hurtigst muligt at implementere den nye viden, der fremkommer gennem de forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres på DKC i dansk kvægbrug.
Projektet omfatter 3 arbejdspakker:
•AP1 Fælles registreringer af data til et forsøg
•AP2 Fortsat udvikling af fælles dataplatform
•AP3 Formidling og demonstration af forsknings- og forsøgsresultater
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2019
Jens Malmkvist & Janne Winther Christensen
Nærværende projekt har som mål (1) at øge forståelse af hvad som kan betegnes som unormal adfærd, samt (2) at undersøge hvorvidt alle former for stereotypi har samme baggrund og kan betegnes som lige alvorlige for mink.
Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.
Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 564.167 kr. + 20 % OH
Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2019
Formålet med projektet er at kortlægge indretning af kælvningsfaciliteter, kælvningsmanagement og ko-kalv-kontakt i DK og EU, og Nordamerika. Desuden vil vi opsummere ’state-of-the-art’ indenfor emnet samt udforme idekatalog og retningslinjer for ’best practise’.
Projektet er finansieret af VID.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2020
Steen Henrik Møller , Britt I. F. Henriksen , Tine Rousing & Jens Malmkvist
Projekt til sikring af fortsat korrekt implementering af WelFur-Mink på Europæiske minkfarme. Projektet har 7 arbejdspakker: 1. Projektmanagement og information. 2. Bidrag til udvikling og test af ny WelFur app. (WMA2) til dataopsamling ved velfærdsvurderinger på farme. 3. Udvikling af undervisningsmateriale til periodespecifik træning af auditører. 4. Vedligehold og udvikling af velfærdsvurderingsprotokollen i forhold til ny viden. 5. Analyse af resultaterne fra WelFur på basis af anonyme, men landespecifikke data. 6. Forberedelse af en reideret version 2 af WelFur protokollen. 7. Videnskabelig publicering.
Projektet er finansieret af Fur Europe med 2,222 mio. kr + 44% OH og medfinansieret af AU med 0,791 mio. kr.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2021
Helle Nygaard Lærke , Mette S Herskin & Emma Matilda Ternman
For en bred vifte af ernæringsmæssige, farmakokinetiske og farmakodynamiske studier i både grundlæggende og anvendt ernærings- og biomedicinsk forskning er det nødvendigt at opstalde af forsøgsdyr i metabolismebure. Det giver mulighed for nøjagtige målinger af foder- og vandindtag og udskillelse af urin og fækalier. Indskrænket bevægelsesfrihed, brug af gitterbund, fravær af strøelse og burberigelse samt social isolation medfører imidlertid negative adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner. Tidligere studier viser, at rotter foretrækker et bur med skjul, men en sådan berigelse er en udfordring på grund af risikoen for forstyrrelse af den kvantitative opsamling af fækalier og urin. I undersøgelser af kvælstofomsætning er der ydermere en øget risiko for tab af kvælstof på grund af ammoniakfordampning, hvis ikke urinen opfanges i syre. I dette projekt vil vi undersøge, om berigelse af stofskiftebure med skjul kan forbedre rotternes velfærd uden at det forstyrrer kvaliteten af de kvantitative data. Sådanne data er vigtige for at gennemføre forbedringer i ernærings- og biomedicinske undersøgelser, der involverer opstaldning af forsøgsdyr i metabolismebure.
Projektet er finansieret af Danmarks 3R-Center/Landbrugsstyrelsen.Beskrivelse
01/02-2019 → 31/01-2020
Søren Krogh Jensen , Lene Stødkilde-Jørgensen & Anne Braad Kudahl
Fødevarer med græsprotein er endnu ikke på markedet, men spås et stort potentiale.
I projektet påtænkes der at lave kosttilskud, færdige produkter så som proteindrikke, barer, samt veganer-postejer, -pølser og -færdigretter.
Projektet er finansieret af Region Midtjylland.Beskrivelse
01/02-2019 → 30/09-2020
Metodisk vil der indgå etnografisk feltarbejde i 4-6 udvalgte landbrug samt kvalitative interviews med ejer og ansatte på alle deltagende bedrifter. Den efterfølgende analyse vil tage udgangspunkt i viden om landmænds syn på dyrevelfærd og forandring, samt teorier om anerkendelse, risiko og forandring i sammenhæng med professionel identitet. Desuden vil der indgå en spørgeskemaundersøgelse udført i samspil med EU’s referencecenter for dyrevelfærd, hvor fokus blandt andet er på hvordan kontrollører af dyrevelfærd ser på betydningen landmænds muligheder for at skabe forandringer, samt på hvad der kan fremme og hvad der kan hindre forandringer i de landbrug de besøger.
Projektet er igangsat af Videncenter for Dyrevelfærd.Beskrivelse
01/02-2019 → 31/03-2020
Søren Krogh Jensen , Martin Riis Weisbjerg & Nikolaj Peder Hansen
Udviklingen af bioøkonomien i Danmark oplever en stadig stigende interesse, både af hensyn til klima og miljø. Det forventes, at en stor del af den protein, der skal til at erstatte import af fx sojaprotein, vil komme fra græs, kløver og lucerne. Disse afgrøder indeholder store mængder værdifuldt protein og det totale proteinudbytte fra græsmarksafgrøder ligger for nuværende på 2500 kg/ha/år, men udbytter på op til 4000 kg/ha/år er målt. Igennem bioraffinering kan en væsentlig del af det lettilgængelige protein ekstraheres og adskilles fra fiberdelen (pulpen) og anvendes som foder til enmavede dyr, mens pulpen har stort potentiale som grovfoder til kvæg. Den mekaniske findeling af materialet forventes at give bedre adgang for vommens mikroorganismer til at nedbryde fibrene og dermed øge fordøjelsen. Ekstraktionen af de lettilgængelige proteiner fra græs betyder endvidere, at en mindre andel af proteinet nedbrydes og omsættes i vommen. Projektet undersøger udnyttelse af protein i forhold til mælkeproduktionen og effekten på udledning af klimagasser.
Projektet er finansieret af Hofmansgave.Beskrivelse
22/02-2019 → 31/12-2020
Janne Winther Christensen & Henrik Skovgård
Projektets overordnede formål er at finde og udbrede løsninger til skygge og reduktion af insektbelastning hos heste på døgngræs om sommeren. Dyr på græs oplever i stigende grad ekstreme vejrforhold og øget insektbelastning. Insekter kan være årsag til udvikling af sygdomme og give anledning til sår, allergi og eksem, og kan ligesom varmestress have negative konsekvenser for hestens sundhed, reproduktion og præstation.
Projektet skal tilvejebringe data vedr. hestes brug af læskure/bygninger, naturligt forekommende skygge samt insektbelastning. I projektet indhentes desuden praktiske erfaringer med hestes brug af læskure/bygninger i sommerperioden.
•Del 1 resulterer i et idékatalog til danske hesteejere.
•Del 2 tilvejebringer data om sammenhængen mellem insektforekomst, vejrforhold, hestes brug af bygninger/læskure og belastning målt som stresshormoner og insektrelateret adfærd hos heste i forskellige forskellige besætninger, og resulterer i i to videnskabelige artikler. Projektet er relevant for alle hestehold med heste på græs.
Projektet er finansieret af Hesteafgiftsfonden samt Center for Forskning i Familiedyre Velfærd, som drives af bevillinger fra Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.
Projektet er gennemført i sommeren 2019 og 2020. Resultaterne publiceres som et idékatalog og to videnskabelige, internationale artikler (artikel nr. 2 publiceres i løbet af 2022). Beskrivelse
01/03-2019 → 31/12-2020
Britt I. F. Henriksen , Anna Feldberg Marsbøll , Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist
WelFur-Mink er et velfærdsvurderingssystem til vurdering af velfærden på minkfarme i Europa. I WelFur-Mink vurderes dyrevelfærden på besætningsniveau på baggrund af en række registreringer på farmen. Velfærdsindikatorerne er både dyre- og ressourcebaserede, og de fleste registreres direkte på en repræsentativ stikprøve af burene med mink på farmen. Implementering af velfærdsvurderingssystemet WelFur-Mink i Europa blev påbegyndt i 2017. Fra branchens side anvendes WelFur-Mink som en del af en dyrevelfærdscertificering for minkskind produceret i Europa. Over 95% af alle minkfarme i Europa har tilmeldt sig certificeringen, hvilket betyder at de inden 2020 skal opnå en certificering baseret på mindst 3 WelFur vurderinger (én i hver produktionssæson) og herefter et årligt opdateringsbesøg. Projektet vil ud fra de data som er indsamlet i forbindelse med hver WelFur vurdering undersøge velfærden på tværs af Europa. Projektet vil også samle positive og negative effekter på velfærd, se på sammenhænge mellem indikatorer og pege på nye forskningsindsatser indenfor udvikling af mink-velfærd.
Projektet er igangsat af Videncenter for Dyrevelfærd, og er udarbejdet og financieret som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Aarhus Universitet under ID 2.14 i ”Ydelsesaftale
Husdyrproduktion 2019-2022”.Beskrivelse
01/03-2019 → 28/02-2021
Lene Stødkilde-Jørgensen , Søren Krogh Jensen , Morten Ambye-Jensen , Trine Kastrup Dalsgaard & Anders Hauer Møller
Projektet AlfaMaxBioraf vil optimere bioraffinering af forskellige lucernesorter og sikre højst muligt udbytte og kvalitet af det protein, som bliver udvundet.Beskrivelse
01/04-2019 → 31/03-2022
Ulla Andersen , Stig Purup , Lars Porskjær Christensen & Yuan Yue
Projektet er finansieret af InnovationsfondenBeskrivelse
01/04-2019 → 01/04-2022
Mette Vaarst , Hanne Kongsted , Mogens Agerbo Krogh , Line Kollerup , Merete Studnitz , Katy Overstreet & Jan Tind Sørensen
ROADMAP is a 4-year EU-funded project that will foster transitions towards prudent antimicrobial use (AMU) in animal production in a large variety of contexts, by favouring a rethinking of antimicrobial decision-systems all along the food supply chain.Beskrivelse
01/06-2019 → 31/05-2023
Mette Olaf Nielsen , Jan Værum Nørgaard , Ivan Lund , Jørgen Holm , Vegard Denstadli , Arne Ringsing , Ina Karlshøj , Michael Jensen & Eleni Nitojou
Uniprotein er en miljøvenlig bakteriel proteinkilde baseret på
fermentering af naturgas. Uniprotein har et protein- og olieindhold
svarende til fiskemel og besidder andre mulige funktionelle
næringsstoffer. Proteinets høje indhold af zink har i pilotforsøg vist en
gavnlig effekt på diarre hos smågrise, og en mulig gavnlig virkning på
tarmpassagehastighed og næringsoptag hos laksefisk pga. indholdet
af nukleinsyrer og fosforlipider. Proteinet er godkendt i EU som
foderingrediens og den patenterede fremstillingsproces er indenfor de
sidste år modnet og opskaleret til mulig kommercialisering. Formålet
med projektet er at videreudvikle bakterielt proteins potentiale i foder til
smågrise og opdrætsfisk. Produktet vil blive optimeret i forhold til
næringsstofbehovet hos ovennævnte opdrætsarter, så det fremadrettet
kan indgå i foderfirmaers foderblandinger som en bæredygtig
proteiningrediens eller et funktionelt additiv. Uniprotein vil blive testet
ved forskellige inklusionsniveauer i foder for funktionel respons,
fordøjelighed og indvirkning på foderets fysiske egenskaber og
kvaliteten af foderet. Produktet kan bidrage til en øget tilvækst i
akvakultur og svineproduktion via bedre foderudnyttelse og sundhed,
mindsket CO2 aftryk for produktion af foder til husdyr, minimere
anvendelse af animalske overudnyttede og begrænsede proteinkilder
(eks. fiskemel), diversificere sortimentet hos foderfirmaer, øge
indtjeningen samt bidrage til øget sundhed i såvel produktions- og
aftagerled.
Bevillingsgiver: GUDPBeskrivelse
01/07-2019 → 30/06-2022
I dette projekt vil vi udvikle strategier inden for produktion af græsensilage, der mindsker emission af enterisk metan (CH4) fra drøvtyggere. På verdensplan er enterisk CH4 en betydelig bidragsyder til drivhusgasudledningen (GHG), og den tegner sig for næsten halvdelen af de samlede drivhusgasemissioner fra norsk landbrug.
Græsensilage er det dominerende konserverede foder i drøvtyggers foderrationer i Norge, og den praksis der anvendes til produktion af græsensilage er meget forskelligartet, hvilket resulterer i stor variation i egenskaber såsom kemisk sammensætning og næringsværdi og dermed indflydelse på enterisk CH4-emission.
Projektet vil identificere måder at producere græsensilage på der minimerer enterisk CH4-emission, hvilket er vigtigt for at reducere drivhusgasemissioner fra norsk landbrug.
Bevillingsgiver: Norwegian Research CouncilBeskrivelse
01/08-2019 → 31/07-2023
Formålet med projektet er at formidle viden om dyrevelfærd, herunder status og metoder til opnåelse af velfærdsforbedringer, i den danske fjerkræproduktionen til interessenter, særligt producenter og forbrugere.Beskrivelse
01/09-2019 → 30/09-2020
Annette Bruhn , Michael Bo Rasmussen , Marianne Thomsen , Mette Olaf Nielsen , Jørgen Ulrik Graudal Levinsen & Natalja Nørskov
01/10-2019 → 30/09-2023
Sandra Wingaard Thrane , Mads Laustsen , Nuria Canibe , Susanne Brix Pedersen , Carsten Hjort & Nicolai Weber
Projektet er bevilliget af GUDP, Miljø- og Fødevareministeriet.
Ablacto+, er et banebrydende nyt produkt til bekæmpelse af fravænningsdiarré i smågrise. Ablacto+ fremstilles af Bactolife ApS, der udvikler produkter til forebyggelse af bakterielle maveinfektioner hos dyr og mennesker. Fravænningsdiarré er udbredt i dansk svineproduktion, og der blev i 2017 blev brugt 33,8 ton antibiotika og ca. 535 tons zinkoxid på behandling af netop det.
Efter fravænning fra soen kan smågrisene få infektioner, der giver diarré, feber, vægttab og i værste fald dødsfald i besætningerne. Høje mængder af zinkoxid, som er det hyppigst anvendte alternativ til antibiotika til behandling af fravænningsdiarré, fjernes fra markedet i 2022. Ablacto+ er sammensat af komponenter, der specifikt udskadeliggør enterotoksigene E. coli, der er den primære årsag til infektionsbetinget fravænningsdiarré.
Ablacto+ er under udvikling, og ’proof of concept’ for både produktion (i Novozymes' pilot plant) og effekt af produktet er vist. Foreløbige resultater fra en eksperimentel E. coli model med smågrise tildelt Ablacto+ i Marts 2019 på AU-ANIS demonstrerer effekten af produktet.
Dette samarbejdsprojekt mellem Bactolife ApS, Novozymes A/S, DTU Bioengineering, AU-ANIS og SEGES har til formål at understøtte den videre produktudvikling af Ablacto+ og definere dosis, formulering, administration og sikkerhed for det endelige produkt. Ligeledes skal dette projekt sikre, at Ablacto+ udvikles, så det understøtter svineproducenternes økonomi og miljøet bedst muligt.Beskrivelse
01/01-2020 → 30/09-2023
Jens Seeberg , Eimear Theresa Mc Loughlin , Mette Vaarst & Holger Brüggemann
Infektioner med lægemiddelresistente bakterier truer med at blive den mest almindelige dødsårsag for mennesker i 2050. Antimikrobiel resistens (AMR) har fået fodfæste på hospitaler og i husdyrbesætninger, hvor anvendelse af antibiotika er en del af produktionen. Dette projekt udvikler begrebet biotiske socialiteter (BS) for at forstå transmissionen af AMR på tværs af arter og for at adressere de teoretiske og metodologiske kompleksiteter af sociale netværk som rummer mennesker, dyr og mikroorganismer. Desuden er dette projekt baseret på tværfagligt samarbejde og nødvendige metoder til forskning i den sociale og biologiske verden af mennesker, svin og mirober.
Projektet er finansieret af AUFF NOVA.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2024
Janne Winther Christensen , Peter Sandøe , Björn Forkman , Merete Fredholm , Thomas Bøker Lund , Søren Saxmose Nielsen & Charlotte Reinhard Bjørnvad
Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr skal varetage forskning i problemstillinger af relevans for velfærden hos hunde, katte, heste og andre dyr, der holdes som familie- eller hobbydyr.
Centeret er finansieret af Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.Beskrivelse
01/01-2020 → 21/05-2024
Margrethe Therkildsen , Lotte Bach Larsen , Nina Aagaard Poulsen , Martin Krøyer Rasmussen , Jette F Young , Stig Purup , Lisbeth Mogensen , Dang Quang Svend Le & Christian Perti
Danish food production amounts for approximately 21% of the total Danish greenhouse gas emission (GHG), and especially animal-based food production draws heavily on land and water resources. Thus, any strategy to decrease these numbers are highly relevant to pursue to fulfill the Danish climate targets in 2030 (39 % reduction in GHG) and further in 2050 (carbon neutrality). In vitro (IV) culture of animal-based cells to deliver meat and milk-like products could be one sustainable solution to support these climate targets, while still delivering highly nutritional and appreciated products. In 2013, the first non-commercial burger was produced from cultured bovine muscle cells, but still no commercial products are available, because there are several challenges to overcome.
The project CleanPro aims at establishing robust model systems to test IV meat and milk production, and to generate the necessary know-how on IV food production, which will contribute to Denmark’s future positioning in this field. In four research work packages we will 1) establish robust bovine mammary and muscle cell cultures with the capacity to grow, while still maintaining the characteristics to produce milk and meat, 2) test alternatives to calf serum as growth media aiming at serum-reduced production, 3) characterize the functionality of the produced products and finally 4) develop Life Cycle Assessment models of the IV produced CleanMeat and CleanMilk produced under the developed production systems.
Beskrivelse
01/01-2020 → 30/06-2023
Søren Krogh Jensen & Anne Krog Ingerslev
Formålet er at diversificere fiskeriet i Bælthavet gennem anvendelse af discardfisk til højværdifoder til zoologiske haver, kæledyr og akvarier. Det drejer sig bl.a. om små sild og små bundgarnsmakrel; men også om ålekvabber, kutling og andre arter som pt er uden kommerciel interesse.
Det sekundære formål er at skabe økonomiske incitamenter for fiskerne til at overholde discardforbudet.
Projektet omfatter kortlægning af hvilke discardfisk der fanges og i hvilke mængder. Bestemme næringsstofsammensætning og næringsværdi af såvel fedt, protein og mineraler, samt at sælge prøvepartier til målgrupperne med henblik på at ende i en egentlig udvikling af salget.
Projektet skal vise at der kan skabes økonomisk bæredygtighed i fiskeriet i den vestlige Østersø som pt er hårdt ramt af restriktioner i torskefiskeriet og i ålefiskeriet ved at fiskeriet(anvendelsen) diversificeres.
Projektet er finansieret af: European Maritime and Fisheries Fund og Fiskeristyrelsen.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2021
Anja Brinch Riber , Virginie Michel , Antonio Velarde Calvo , James Leonardo Vinco & Steen Henrik Møller
Aktiviteterne i det andet Centre for dyrevelfærd (EURCAW) vil fokusere på velfærd hos fjerkræ, kaniner og pelsdyr og omfatte:
•Fjerkræ (undtagen strudse): slagtekyllinger, æglæggere og avlsdyr af høns (Gallus gallus), kalkuner (Meleagris gallopavo), ænder (Carina moschata, Anas platyrhynchos og deres krydsninger), gæs (Anser anser, Anser cygnoides og deres krydsninger), perlehøns (Numida meleagris) og vagtler (Coturnix coturnix);
•Kaniner (Oryctolagus cuniculus);
•Pelsdyr: mink (Neovison vison), sølvræv (Vulpes vulpes), blåræv (Alopex lagopus), chinchilla (Chinchilla lanigera) og mårhund (Nyctereus procyonoides), ilder (Mustela putorius) og sumpbæver (Myocastor coypus).
EURCAW-SA vil dække hele dyrenes livscyklus fra fødsel til aflivning og vil omfatte pasningsrutiner, transport, slagtning eller aflivning. Beskrivelse
01/01-2020 → 21/05-2024
Steen Henrik Møller , Britt I. F. Henriksen , Tine Rousing & Emma Marie Vallentin Hvas
Stereotyp adfærd hos mink observeres bedst i perioden med øget aktivitet før fodring eller under udsat fodring. Dette er derfor proceduren i velfærdsvurderingsprotokollen WelFur-Mink, der nu er implementeret i hele Europa. Nogle gange er det imidlertid ikke muligt at observere inden fodring. Det bedste alternative tidspunkt for observation er blevet foreslået at være i perioden med stigende aktivitet før solnedgang om vinteren eller som den sidste observation på dagen om sommeren og om efteråret. For at vurdere behovet for en korrektionsfaktor, der skulle tilpasse prævalensen af stereotyp adfærd før solnedgang til prævalensen inden fodring, er forholdet mellem de to blevet undersøgt. På fem gårde blev der observeret stereotypi på begge tidspunkter, og ud fra WelFur-Mink-vurderinger blev resultaterne beregnet. Resultaterne viste, at der er mindre stereotyp opførsel før solnedgang end før fodring. Ingen enkel korrektionsfaktor kunne defineres, da forholdet syntes at afhænge af stereotypeniveauet. Niveauet af stereotypi på de 5 testede bedrifter både før fodring og før solnedgang var højere end det store antal bedrifter, der blev testet i WelFur-Mink i januar og februar 2018. Det er derfor nødvendigt med test både før fodring og før solnedgang på flere bedrifter inklusive gårde med et lavere niveau af stereotypi.
Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 421.667 kr + 20% overhead (OH)Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2020
Marianne Johansen , Martin Riis Weisbjerg & Nikolaj Peder Hansen
Projektets formål er at generere viden om næringsstofværdien i forskellige arter af fodergræsser.
Projektet vil bidrage med viden om det optimale slæt-tidspunkt for hver græsart i forhold til udbytte, foderværdi og næringsstofindhold. Denne viden skal anvendes til at optimere sammensætningen og høsttidspunktet af nye græsblandinger.
Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug
Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2023
Peter Lund , Martin Riis Weisbjerg , Ole Hojberg , Anne Louise Frydendahl Hellwing , Maria Holst Kjeldsen , Troels Kristensen , Samantha Joan Noel , Christian Friis Børsting & Anna A. Schönherz
Vi vil dels validere eksisterende tilsætningsstoffer og dels i samarbejde med industrien starte udviklingen af nye sikre tilsætningsstoffer, som på sigt kan sikre en markant reduktion i metan uden at dyrets sundhed og mælkens kvalitet kompromitteres.
I projektet vil vi fastlægge fænotypen for den effektive malkeko således at dette kan indgå i fremtidens avlsmål. Udbredelse af nye virkemidler er helt afhængig af muligheden for implementering på den enkelte bedrift. Vi vil udvikle redskaber til dokumentation af den reelle produktion af enterisk metan på en kvægbedrift.
Bevillingsgiver: Landbrugsstyrelsen
Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2022
Søren Østergaard , Peter T. Thomsen , Lars Bilde Gildbjerg , Martin Bjerring & Vivi Mørkøre Thorup
Projektet fokuserer på identifikation af køer, som har optimal mulighed for at gennemføre en forlænget laktation med succes.
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2023
Søren Krogh Jensen , Lene Stødkilde-Jørgensen , Morten Ambye-Jensen & Aidan Mark Smith
Formålet med Grass Biochar-projektet er at anvende en kombineret DampTørrings- og Pyrolyseproces (DTP) til at producere grøn varmeenergi til at drive bio-raffineringsprocessen og samtidig producere Biochar af fiberfraktionen fra græsproteinproduktion.
Dermed kan to barrierer for en udbredelse af ”grøn protein” overvindes:
- at processen kræver store mængder energi, som bør være grøn, hvis produktionen skal være klimamæssigt bæredygtig
- at der skal skabes høj værdi af alle fraktioner, hvis den skal være økonomisk bæredygtig. De fraktioner af pressepulpen, der ikke egner sig til kvægensilage eller biogasproduktion, såsom sent udviklede græsslet med højt ligninindhold, samt græsser fra overdrev og enge, som kun høstes en til to gange om året, egner sig til gengæld fortrinligt til energi- og biocharproduktion vha. DTP processen.
Det integrerede anlæg skal bidrage til at gøre græsproteinproduktion fleksibel at implementere iht. lokale forhold og fuldt bæredygtig, både miljømæssigt og økonomisk, hvilket kan skabe gennembruddet for den i Danmark og udlandet.
Projektet er finansieret af GUDP.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2022
Tina Skau Nielsen , Ole Hojberg & Charlotte Lauridsen
Brug af antibiotika til produktionsdyr er et problem på verdensplan på grund af risikoen for udvikling af antibiotika-resistente bakterier, som kan gøre det vanskeligere at behandle infektioner hos mennesker.
I svineproduktionen bruges en stor andel antibiotika på at behandle diarré hos fravænnede grise, som typisk opstår i to faser. Anden fase af diarré observeres hos lidt ældre og tungere grise som kræver større mængder antibiotika, og den er ofte relateret til en betændelsestilstand i tyktarmen (colitis). Colitis diarré skyldes infektion og/eller fodringsbetingede faktorer og kaldes også colitis-complex diarré (CCD).
Hvis behovet for antibiotika til fravænnede grise skal reduceres, er der et stort behov for en dybere forståelse af det mikrobielle forgæringsmønster af kulhydrat og protein i tyktarmen i relation til udvikling af CCD og hvordan foderets sammensætning kan påvirke mønsteret.
I projektet vil vi karakterisere den mikrobielle sammensætning og forgæringsmønstret i afføring hos grise med og uden CCD og bl.a. bruge den viden til at etablere en ny sygdomsmodel for CDD i grise.
Derefter vil vi bruge modellen til at undersøge om tilsætning af høj-amylose majsstivelse (HAMS) med et højt indhold af kost-fiberen resistent stivelse og HAMS hvorpå den kortkædede fedtsyre butyrat er påsat (butyryleret HAMS) i foderet kan forebygge eller reducere CCD.
Finansiering: Det Frie Forskningsråd/Teknik og ProduktionBeskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2022
Marianne Johansen , Peter Lund & Dorte Niss Brask-Pedersen
Projektets formål er at reducere køernes kvælstofudskillelse og øge restbeløbet pr. kg mælk ved at reducere proteintildelingen i køernes foderration uden samtidig reduktion i mælkeydelsen. Det søges opnået dels på kort sigt ved at reducere proteintildelingen i køernes foderration i besætninger, der fodrer med mere end 17 pct. råprotein i foderrationen, og dels på længere sigt ved at fremavle mere kvælstofeffektive malkekøer og ved dermed at kunne sænke proteinnormerne.
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2021
Lene Juul Pedersen , Hanne Kongsted & Charlotte Lauridsen
Formålet med projektet er at undersøge, om staldsystemet til løse søer, hvor grisene bliver i farestien efter fravænning, kan reducere de negative forandringer i immunforsvar, tarmflora og ædeadfærd, der normalt ses ved fravænning, og som forårsager fravænningsdiarré. Konceptet undersøges med to forskellige genotyper, der varierer ift. antal og vægt af de fødte grise. Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2021
Poul Erik Lærke , Claudia Nielsen , Lene Stødkilde-Jørgensen & Helle Nygaard Lærke
The overall aim of the project is to reduce the environmental and climate impact of agricultural production by creating the economical basis to stop drainage of peatlands.
The objectives are to
- obtain more knowledge for optimal establishment and management of alternative flooding tolerant crops
- characterize the fiber fraction from the side stream when leaf protein is extracted in biorefineries
- investigate how the fiber composition depends on the nutrient status, harvest time and frequency of the crop
The project is financed by Gluds Legat.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2022
Hanne Kongsted , Katy Overstreet , Inger Anneberg & Stine Dahl Lindgren
Formålet med projektet er at finde ud af, hvilke forhindringer, ”den danske landmand” (besætningsejere og medarbejdere) føler, der er, for at de kan reducere brugen af antibiotika og undlade brug af medicinsk zink. Ved at forstå landmændenes vinkel, kan vi fremover arbejde målrettet på at ændre disse forhold. Desuden kan projektet udpege hvilke former for incitamentstrukturer, der vil have den største effekt på landmændenes forbrug af antibiotika.
Projektet består af en spørgeskemaundersøgelse, der skal nå bredt ud til ejere og medarbejdere i danske svinebesætninger og definere de udfordringer, landmændene har, ift. at reducere forbruget af antibiotika og undgå medicinsk zink. Spørgeskemaet vil bl.a. tage fat i følgende forhold: Håndtering af mange levendefødte grise pr so, brug af vacciner, aftageres (dem, der køber grisenes) forventninger til behandling.
Projektet er finansieret via Veterinærforlig III.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2021
Formålet med projektet er, at sikre at der gennemføres forsøg med størst mulig effekt til gavn for udviklingen af kvægbruget, og at sikre faciliteter, der fremmer et økonomisk og bæredygtigt kvægbrug. Endvidere er formålet, at disse resultater formidles bredt ud til kvægbrugere og samfund.
Ved Dansk Kvægforskningscenter, AU gennemføres der hvert år en række forsøg og dataanalyser, der indgår i projekter, der forsker i den videre udvikling inden for dansk kvægbrug.
I forbindelse med forsøgenes gennemførsel opsamles en lang række data, hvor der løbende arbejdes med at standardisere disse, så de kan anvendes på tværs af projekter. For at sikre en effektiv udnyttelse af de indsamlede data, blev der i 2015 igangsat en udvikling mod ensretning af såvel opsamling af dataene som database og brugergrænseflade. I 2015 var der fokus på mælke- og vejedata, og i 2016 er der udviklet fælles dataopsamling procedurer for data vedrørende foderoptagelse, foderrationer og analyser. I 2017 vil der være fokus på at videreudvikle fælles og automatiske dataopsamling vedr. velfærd, huld, reproduktion og sundhed samt supplerende oplysninger.
Det er endvidere projektets formål hurtigst muligt at implementere den nye viden, der fremkommer gennem de forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres på DKC i dansk kvægbrug.
Projektet omfatter 3 arbejdspakker:
•AP1 Fælles registreringer af data til et forsøg
•AP2 Fortsat udvikling af fælles dataplatform
•AP3 Formidling og demonstration af forsknings- og forsøgsresultater
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2020
Lene Stødkilde-Jørgensen & Søren Krogh Jensen
Projektet vil fremme kommercialiseringen af græsprotein gennem optimering af nøgleelementer i produktionen samt produktion af højværdiprodukter til styrkelse af produktionsøkonomien.
De bedste sorter af græs og kløver til produktion af græsprotein vil blive identificeret gennem en omfattende screening og bestemmelse af
proteinudbytte og værdi af fiberrest til biogasproduktion. Der vil blive udviklet høstmaskiner, der på optimal vis høster græsset,så proteinindholdet bevares og kvaliteten holdes i top.
Tilsvarende afdækkes hvilken neddelingsteknik, der sikrer en effektiv udvindingsproces på bioraffinaderiet.
Der bliver ekstraheret tanniner fra græsmaterialet, for at afdække om der kan produceres et højværdiprodukt i form af tanninholdigt fodertilskud, der kan mindske husdyrenes infektioner med indvoldsorm.
Det vil have stor værdi især for dyr på friland.
Projektet vil også dokumentere Product Environmental Footprint (PEF) for foder med græsprotein, hvilket forventes at kunne medføre en merpris for græsproteinfoderet.
Projektet er finansieret af GUDP.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2023
Maria Eskildsen , Anne Grete Kongsted , Troels Kristensen , Tove Serup , Kristian Knage-Drangsfeldt , Frank W. Oudshoorn , Simme Eriksen , Torben Jensen , Bertel Hestbjerg & Niels Thing
Økologisk svineproduktion er udfordret på både miljø og økonomisk
konkurrenceevne. Lav fodereffektivitet kombineret med afhængighed af
kraftfoder baseret på ikke-lokale proteinkilder øger næringstabet,
klimaaftrykket samt behovet for landbrugsland. Derved kompromitteres
både produktionens økonomi og bæredygtighed
WI-FI tager fat på disse udfordringer med fokus på so ernæring. Der
udvikles vinterfoderstrategier under hensyntagen til dyrenes indtag af
ensilage. Projektet giver ny videnskabelig viden om 1) Energi og
proteinbehov hos udendørs søer fodret på to proteinniveauer og 2)
Indtag og udnyttelse af forskellige typer af grovfoder og hvordan disse
påvirker proteinbehovet og søernes huld, reproduktion og
kuldresultater.
Baseret på denne viden udvikles bæredygtige fodringsstrategier med
den rette balance af grov- og kraftfoder samt recirkulerede
restprodukter, som opfylder dyrenes behov. Foderstrategierne
demonstreres i kommercielle besætninger.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2023
Studere det nye covid coronavirus, SARS-CoV-2, sammen med andre coronavirus fra dyr for at bedre forstå hvorledes replikation og transkription af disse virus påvirker værten, herunder bedre at forstå såkaldt "long covid" og lignede syndromer hos dyr. Beskrivelse
06/01-2020 → 21/05-2024
Jan Lassen , Peter Løvendahl & Goutam Sahana
Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) ved Aarhus Universitet i Foulum er den primære forskningsdeltager I CFIT-projektet med i alt 43 månedsværk for seniorforskere og 110 månedsværk for postdocs i projektplanlægningen. QGGs forskning skal udvikle de statistiske modeler, der skal analysere 3D billeddata så man kan forudsigefodereffektivitet, negativ energibalance, vanførhed og tidlig advarsel om syge dyr. I samarbejde med SEGES skal QGG udvikle genomiske evalueringsmodeller for CFIT træk, og i samarbejde med ANIS skal QGG evaluere CFIT-trækkenes økonomi i avlsmålet.Beskrivelse
01/02-2020 → 31/01-2024
Bachelor projekt Beskrivelse
01/02-2020 → 19/06-2020
Søren Krogh Jensen , Lene Stødkilde-Jørgensen , Helle Nygaard Lærke , Anne Krog Ingerslev & Morten Ambye-Jensen
Formålet er at optimere bioraffineringsprocessen og fordøjeligheden af proteinet, da det er en forudsætning for at græsmarksprotein på sigt kan erstatte soyaprotein på en bæredygtig måde. Målet er at få 50 % af plantens protein i proteinfraktionen og at opnå en ileal fordøjelighed af proteinet på >80 %. Der vil blive fokuseret på procestiltag, der vil nedbringe uønskede krydsbindinger mellem protein og fiber initieret af endogen enzymaktivitet, samt tiltag, der vil mindske den autolytiske proteinnedbrydning, som sker igennem processeringen. Der vil blive fokuseret på valg af biomasseafgrøde, processeringstidens betydning samt forbedret separationen af fiber og protein ved introduktion af ekstra separationstrin af juicen i form af cen-trifugering og membranfiltrering, for at opnå et proteinprodukt med et højere proteinindhold og et lavere fiberindhold. Fordøjeligheden af proteinfraktionerne vil blive evalueret i fordøjelighedsforsøg med ileumfi-stulerede grise med 6-7 produkter (rødkløverprotein, lucerneprotein, samt hvidkløver/rajgræsblanding med varierende protein-fiberforhold), og holdt mod en kontrol med soyaskrå. Bestemmelse af EFOSi for foder-blandingerne vil blive udført med henblik på at sammenligne de fundne EFOSi-resultater med den tilsynela-dende ileale fordøjelighed af organisk stof. Optimering af bioraffineringskonceptet kan forbedre proteinind-hold og -udbytte i de grønne proteinprodukter med 20-25 % i forhold til nuværende udbytter. Tilsvarende forventes det at fordøjeligheden af optimalt processeret græsmarksproteinprodukter kan forbedres med 10-15 % til fordøjelighed på >80%. En succesfuld implementering af grøn bioraffinering vil potentielt øge den miljø- og klimamæssige bæredygtighed i svineproduktionen ved mindsket behov for import af protein, høje-re andel af græsmarksafgrøder i sædskiftet, reduceret N-udvaskning, mindsket pesticidbehov og øget kul-stoflagring i jorden.
Projektet er finansieret af Svineafgiftsfonden.Beskrivelse
01/03-2020 → 31/12-2020
