Aarhus Universitets segl

test projekter

Sortér efter : Startdato | Slutdato | Titel

  1. Grøn Omstillingsfond Tulip

    Jan Værum Nørgaard

    Partnerskab: "Udvikling og markedsføring af proteinberigede produkter målrettet ældresegmentet"Beskrivelse

    01/03-201501/03-2017

  2. Increasing the feasibility and reliability of welfare assessments according to the WelFur-Mink protocol

    Anna Feldberg Marsbøll , Steen Henrik Møller & Tine Rousing

    The overall aim of this PhD-study is to increase the reliability and feasibility of the welfare assessment according to the WelFur-Mink protocol. The reliability is increased by overcoming dependencies of date of assessment in each of the three assessment periods, while the feasibility is increased by reducing the time needed for the full WelFur assessment.
    The PhD project was co-financed by the WelFur Mink project III and AU. See WelFur III for details.Beskrivelse

    01/04-201531/08-2018

  3. Metabolic changes by carbohydrate and protein quality in the development and mitigation of metabolic syndrome

    Knud Erik Bach Knudsen , Helle Nygaard Lærke , Mette Skou Hedemann , Natalja Nørskov & Stig Purup

    Projektet foregår i samarbejde med Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet, University of California – Davis, Norwegian University of Life Science, Arla Food Ingredients, Lantmännen og DuPont. Et af målene er at udvikle sunde fødevarer, der kan modvirke udviklingen af fedmerelaterede problemer i mennesker.
    Undersøgelserne vil dels blive foretaget hos mennesker, der er sunde, diabetiske eller har metabolisk syndrom, og dels med grise, der har metaboliske abnormaliteter. En del af projektet er rettet mod at udvikle en grisemodel, der har metaboliske abnormaliteter, der svarer til det, man ser hos mennesker med metabolisk syndrom.
    Vi vil udvikle en grisemodel, der gør det muligt at bruge invasive metoder til at undersøge konsekvenserne af fedme på molekylært niveau. Det er undersøgelser, man ikke kan udføre på mennesker. Derimod kan resultaterne overføres til mennesker, fordi fysiologien hos grise og mennesker ligner hinanden meget.Beskrivelse

    01/04-201530/06-2019

  4. Metabolic changes by carbohydrate and protein quality in the development and mitigation of metabolic syndrome

    Mihai Curtasu

    Project aim and background
    There is an alarming rise in the frequency of metabolic syndrome (MeS), which increases the risk of cardiovascular disease (CVD) two-fold and type 2 diabetes (T2D) five-fold. Easy access to energy dense, unhealthy foods is a key factor responsible for this development. In this project we will study dietary strategies based on high protein and dietary fibre (DF) to mitigate MeS and the risk for CVD in human subjects fulfilling the criteria for MeS.
    Project description
    To obtain a more in-depth knowledge we will use an obese
    porcine model, which allow more invasive exploration than in humans. In this model we will study the molecular consequences in adipose tissue and biofluids of development of obesity.Beskrivelse

    01/04-201530/06-2019

  5. Forekomst af brystbensskader hos burhøner

    Anja Brinch Riber

    Der er i de senere år rapporteret både fra ind- og udland om en høj forekomst af brystbensskader hos æglæggende høner. Det er desuden velkendt, at der hos høner kan ses fodlidelser, fx bumble foot, som ofte relateres til deres siddepinde. Formålet med projektet er at dokumentere omfanget af brystbensfrakturer og brystbensafvigelser samt fodlidelser i danske besætninger med æglæggende høner. Beskrivelse

    01/06-201531/08-2017

  6. VAXFISK Effektiv sygdomsforebyggelse i dansk fiskeopdræt ved målrettet vaccination

    Niels Lorenzen , Helle Frank Skall & Lene Nørskov

    Formålet med dette projekt er at effektivisere sygdomsforbyggelsen ved opdræt af fisk i akvakultur. Animalske fødevarer baseret på fisk er sund kost bl.a. fordi den favorable fedtstofsammensætning nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme
    hos mennesker. Faldende vilde fiskebestande har øget vigtigheden af produktion af fisk i akvakultur som fødevarekilde. Danmark er foregangsland indenfor opdræt af regnbueørreder og regeringens og akvakulturerhvervets mål er, at øge den danske produktion af fisk i både dam- og havbrug. Dette skal ske miljøneutralt. I den nuværende produktion medfører behandling af udbrud af bakterielle fiskesygdomme et relativt højt antibiotikaforbrug på trods af at fiskene vaccineres. De anvendte vacciner er baseret på udenlandske varianter af
    de sygdomsfremkaldende bakterier. Disse vacciner har vist sig at have en relativ dårlig effekt under danske forhold, hvor såvel bakterievarianter som opdrætsbetingelser er anderledes end i vore nabolande. Dette projekt vil optimere vacciner- og vaccinationsstrategier, således at forbruget af antibiotika kan minimeres samtidig med at produktionstab som følge af sygdomme reduceres. Projektet vil således medvirke til en optimeret produktion som vil være både mere miljørigtig og mere rentabel. Projektet vil dermed også bidrage til at underbygge grundlaget for den planlagte udvidelse af produktionen af regnbueørreder i dansk akvakultur.Beskrivelse

    01/07-201530/06-2019

  7. Blå vækst - Optimering af havets afgrøder

    Jan Værum Nørgaard

    Projektet bidrager til etablering af et dansk vækstcentrum for optimeret og
    bæredygtig udnyttelse af bioressourcer fra havet og udnytte muligheder for vækst
    og jobskabelse ved at etablere et samarbejde på tværs af brancherne for fødevarer,
    biomasse og plastmaterialer. Der er fokus på at: Skabe vidensgrundlag for en optimeret produktion/indsamling af marine bioressourcer; Identificere de mest attraktive værdistrømme i samspil med relevante virksomheder; Demonstrere forretnings- og vækstmulighed.Beskrivelse

    01/10-201531/12-2017

  8. Virus infektioner og "One Health"

    Søren Alexandersen

    Undersøgelse af virusinfektioner hos dyr og menneskerBeskrivelse

    01/10-201521/09-2021

  9. Årsager til hoste ved slagtekalve

    Mogens Agerbo Krogh , Lars E. Larsen & Heidi Voss

    Udbrud af lungebetændelsesepidemier i specialiserede slagtekalvebesætninger er den primære årsag til at slagtekalvebesætninger har et højt antibiotikaforbrug. Projektets formål er at identificere de vigtigste smitstoffer, der forårsager udbrud af lungebetændelse ved slagtekalve efter fravænning (3-4 mdr) i danske slagtekalvebesætninger og derved afdække og forbedre anbefalinger og strategier omkring behandling.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2016

  10. BEGROME - Bedre grovfoder med mekanisk behandling

    Martin Riis Weisbjerg & Marianne Johansen

    Formålet med projektet er således at forbedre kvægets udnyttelse af grovfoder og dermed kvægproduktionens konkurrencedygtighed samtidig med en reduceret miljøpåvirkning. Dette skal opnås ved at udvikle og afprøve en maskine, som ved mekanisk behandling af græs ved høst øger udnyttelsen af græsset til mælkeproduktion til en konkurrencedygtig pris i forhold til majs. Dette vil give en økonomisk gevinst for landmanden og samtidig understøtte en yderligere udbredelse af økologisk kvægbrug, som er specielt afhængige af grovfoder med høj fordøjelighed. Erstatning af kraftfoder med græsensilage med høj fordøjelighed vil desuden reducere afhængigheden af importeret proteinfoder. Beskrivelse

    01/01-201631/12-2019

  11. Brystbensdeformiteter – validering af metoden

    Anja Brinch Riber & Teresa Casey-Trott

    Brystbensdeformiteter hos æglæggere er et fænomen, som der først inden for de senere år er kommet fokus på, såvel nationalt som internationalt. I Danmark undersøgte vi forekomsten af brystbensafvigelser og brystbensfrakturer hos skrabehøner og økologiske høner i perioden 2012-2015. Vi fandt, at forekomsten af brystbensafvigelser ved 62 ugers alderen var henholdsvis 11,7% og 12,5% hos skrabehøner og økologiske høner. De tilsvarende forekomster af brystbensfrakturer var 10,5% og 6,9%. Disse forekomster var væsentligt lavere end de fleste rapporteringer fra det øvrige Europa, der ofte viser forekomster på over 50%. Tilsvarende projekter på burhøner og næbintakte skrabehøner er pt. igangværende. I alle disse projekter kortlægges forekomsten af brystbensafvigelser og brystbensfrakturer ved hjælp af palperingsmetoden, hvor deformiteter detekteres ved at lade pegefinger og tommelfinger glide ned ad brystbenet på levende høner. Bestemmelse af forekomsten af brystbensdeformiteter kan desuden udføres ved obduktion af døde høner, hvor brystbenet blotlægges, men dette er en mere tids- og ressourcekrævende metode, der kræver aflivning af hønen. Typisk vælges derfor en mindre stikprøve ved obduktionsmetoden, hvilket giver et mere usikkert estimat af den gennemsnitlige forekomst i flokken. Branchen har ytret tvivl om palperingsmetoden resulterer i retvisende forekomster af brystbensdeformiteter. Formålet med det nærværende projekt er at validere palperingsmetoden ved at sammenholde resultater fra palperingsmetoden med obduktionsrapporter af selvsamme høner.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2016

  12. Cross Species-center

    Hanne Bruun , Henrik Callesen , Hanne Skovsgaard Pedersen , Knud Erik Larsen & Peter Løvendahl

    AU research network grantBeskrivelse

    01/01-201631/12-2016

  13. Erysipelas - en ny sygdom i dyrevenlige produktionssystemer til fjerkræ og svin - EryPoP

    Tina Sørensen Dalgaard

    Erysipelas is a severe infectious disease caused by the bacterium Erysipelothrix rhusiopathiae (ER).
    Following the change in housing for laying hens in Europe, erysipelas has become an emerging disease in
    several countries with outbreaks of high mortality in layer flocks in indoor aviaries and free-range/organic
    production. Erysipelas is a well-known acute disease in pigs and a suspected cause of arthritis and
    considerable economic losses in organic pigs. Erysipelas is difficult to prevent in the growing sector of
    animal friendly production systems for pigs and poultry.
    The overall aim of the proposed project (EryPoP) is to generate important knowledge on infections with
    Erysipelothrix rhusiopathiae (ER) in animal friendly poultry and pig production. This knowledge is crucial
    to secure animal welfare in these growing sectors, by developing effective management routines to
    prevent future disease outbreaks.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2018

  14. Foderstrategi for Konsumæglæggere

    Sanna Steenfeldt

    Baggrunden for projektet er, at den danske konsumægsproduktion igennem en årrække har udviklet sig ud fra indsamlede erfaringer og vurdering af produktionsresultater indhentet fra de enkelte danske besætninger.
    Udviklingen har medført at Danmark afviger meget i foderanvendelse sammenlignet med lande som Holland og Tyskland.
    Dansk praksis giver topresultater, når der fokuseres på at opnå en høj ægvægt i de første uger af produktionsperioden, men det er ikke muligt at lave en objektiv vurdering af hønernes holdbarhed, når produktionsperioden skal forlænges til 100 uger. Projektet er vigtigt for, at der kan skaffes viden og information om opbygning af den mest optimale foderstrategi i forhold til produktivitet, skal- og ægkvalitet og dyrevelfærd, ved forlængelse af produktionsperioden.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2017

  15. Forekomst og behandling af løbesår hos højtydende malkekvæg

    Mogens Agerbo Krogh , Sara Lee Munch , Nynne Capion , Søren Saxmose Nielsen & Peter Raundal

    Løbesår hos malkekvæg er en smertefuld tilstand, der rammer kvæg i alle aldre. I Danmark har løbesår vist sig at være årsag til 1,5% af dødsfald hos malkekvæg, men hvis mildere tilfælde inkluderes, er forekomsten formentlig over 20% hos voksne køer. De milde tilfælde giver uspecifik langvarig påvirkning af koen med symptomer som, smerte, nedsat foderoptag, nedsat mælkeydelse og blodmangel. Formålet med projektet er at klarlægge forekomsten af løbesår hos dansk malkekvæg og evaluere diagnostik og behandling. I projektet vil der blive foretages undersøgelse af 1000 løber fra raske køer ved slagtning og der vil bliver foretaget et behandlingsforsøg i én besætning. Derudover vil 30 køer blive fulgt intensivt og målinger af plasma-pepsinogen og okkult blod for at vurdere deres deres diagnostiske potentiale. Beskrivelse

    01/01-201602/12-2016

  16. Formidling af forskningsresultater til dansk kvægbrug

    Merete Jensen

    Det er projektets formål hurtigst muligt at implementere den ny viden der fremkommer gennem en række forsknings- og udviklingsprojekter gennemført på Danmarks Kvægforskningscenter i kvægbruget.

    Danmarks Kvægforskningscenter er enestående ved at kunne skab sammenhæng mellem de intensive forsøg frem til anvendelse af disse i en produktionslignende besætning og kan derfor implementere og formidle gennem:
    • Besøg af landmænd, rådgivere, landbrugsskole- og skoleelever både fra ind- og udland
    • Åbent hus arrangementer,
    • Målrettet artikler til landmænd og rådgivere
    • Udgivelse af Kvæginfo – et nyhedsbrev
    • Deltagelse i erfagrupper og indlæg på møder.
    Endvidere er formidling af forskningsresultater i en bredere form med til at skabe internationale kontakter.
    Projektet er finansieret af Promilleafgiftsfonden.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2016

  17. Green Care - sundhed og velfærd for dyr og mennesker - udvikling af et nordisk netværk

    Karen Thodberg

    Det nordiske netværk har til formål at skabe kontakter mellem primært forskere, men også praktikere, for at styrke forskningen gennem fælles projekter, gerne tværfaglige. Projektet finansieres af NKJ.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2017

  18. HALTBOX: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?

    Katrine Kop Fogsgaard , Mette S Herskin , Margit Bak Jensen & Peter T. Thomsen

    HALTBOX besvarer spørgsmålet: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?
    Forskningsprojektet involverer halte malkekøer (halthedsscore 4), som opstaldes i sygeboks i en periode på op til 6 uger efter halthedsdiagnose. På baggrund af registreringer i besætninger – der indgår i projektet som forsøgsværter - søger HALTBOX at afdække, hvorvidt opstaldning af halte køer i sygeboks (frem for opstaldning af dyrene sammen med de raske dyr) nytter noget:
    a) Fører brugen af sygeboks til hurtigere raskmelding (lavere halthedsscore)?
    c) Påvirker brugen af sygeboks behovet for medicin, klovbehandling og dyrlægebehandling?
    c) Har brugen af sygeboks indflydelse på landmandens tidsforbrug til pasning af og tilsyn med dyrene?
    d) Betyder brugen af sygeboks at dyrene får bedre mulighed for hvile eller andre tegn på forbedret velfærd?
    e) Påvirker brugen af sygeboks dyrenes sundhed, produktion eller reproduktion i månederne efter opholdet i sygeboksen?
    Derudover vil projektet
    e) Undersøge hvorvidt ovenstående effekter af opholdet i sygeboks afhænger af halthedsdiagnosen; og
    f) Fastsætte anbefalinger for varigheden af opholdet i sygeboksen
    HALTBOX vil således resultere i ny viden som er afgørende for brugen af de sygebokse, der skal forefindes på danske bedrifter senest fra 2016. En sådan viden findes ikke i dag.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2018

  19. Healthy and affordable protein rich foods for African markets

    Anne Krog Ingerslev , Helle Nygaard Lærke & Søren Krogh Jensen

    The project aims at creating a new business area for Danish dairy industry and producers of plant proteins through understanding of how to produce healthy and affordable, blended dairy products for the growing African middle-class based on mixtures of isolated proteins from plants (rapeseed is used as a model) and milk. Development of a healthy and affordable milk based product will secure a successful entry to the African market and have large business potential at the global market. Novel water-based methods for isolation of rapeseed protein fractions with desired functionality will be developed. A molecular understanding of how rapeseed proteins interact with milk proteins will be achieved enabling creation of new food products of high nutritive value. The nutritional quality of these new products will be evaluated in studies on ileum fistulated pigs. Protein quality determined by the new, FAO-recommended method DIAAS will be compared with growth of piglets and expression of growth markers to identify the protein fractions and protein blends that optimize growth. Mechanistic studies on how proteins or peptides released during digestion affect the release of growth factors will be performed, and short-term and long term human intervention studies will be conducted to show the effect of the developed blended dairy products on the expression on growth factors and growth. The products are particularly useful for populations suffering from moderate malnutrition during early stages of life, and West Africa is targeted as a market because of the high economic growth in that region. The project includes studies of consumer and food preferences in West Africa, and investigates how consumer behavior can be directed towards a healthier diet and which product types will have the highest appeal to the consumers.Beskrivelse

    01/01-201631/08-2018

  20. Hvordan kan grise med charme få sunde tarme?

    Charlotte Lauridsen

    Formål:
    Projektet vil tilvejebringe viden om, hvorledes tarmens robusthed hos økologiske grise kan øges, således at fravænningsdiarre kan forebygges uden brug af ekstra kobber og zink.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2016

  21. Identifikation af risikofaktorer for nedsat dyrevelfærd samt cost-benefit af velfærdsforbedrende tiltag i danske malkekvægsbesætninger

    Anne Braad Kudahl , Jan Tind Sørensen , Søren Østergaard , Marlene Kirschner , Matt Denwood , Hans Houe , Bjørn Forkmann & Søren Saxmose

    Projektets overordnede formål er at bidrage til rådgivning om velfærds-forbedringer i danske malkekvægsbesætninger ved at identificere de vigtigste problemer, deres risikofaktorer, og cost-benefit af mulige tiltag til forbedring af velfærden. Dette opnås ved at:
    • udpege og rangordne risikofaktorer forbundet med overordnede og udvalgte velfærdsproblemer
    • udpege de mest effektive og relevante tiltag for at løse velfærdsproblemerne
    • estimere i hvilket omfang tiltagene reducerer velfærdsproblemerne, hvilke økonomiske gevinster der kan forventes ved det, og hvilke omkostninger der er forbundet med tiltaget/investeringen. Der inkluderes såvel management- som systemændringer, herunder stald og inventar-investeringer.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2016

  22. Inaktivering af Aleutian Mink Disease Virus

    Rikke Brødsgaard Kjærup & Tina Sørensen Dalgaard

    Mink plasmacytose skyldes parvovirus aluetian mink disease virus (AMDV).
    De inficerede mink udskiller AMDV i urin og fæces. For at mindske smitte ved plasmacytoseudbrud på en minkfarm kan gyllen blandt andet hygiejniseres ved at hæve pH’en inden udbringning af gyllen. Det vides dog ikke med sikkerhed, om denne og andre metoder inaktiverer AMDV fuldstændig.
    Formålet med projektet er derfor at belyse effektiviteten af inaktivering af AMDV, både ved temperatur- og pH-øgning under kontrollerede in vitro forhold i laboratoriet.
    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 653.000 kr. inkl. 20 % OHBeskrivelse

    01/01-201631/12-2017

  23. Indholdet af mikro- og makromineraler i dansk græs og grovfoder produceret til heste

    Jakob Sehested

    Heste er herbivore dyr, som med deres højt udviklede evne til at forgære og omsætte plantemateriale i tarmsystemet, kan opfylde deres behov for energi og protein med græs og grovfoder som eneste foder, selv ved store fysiske belastninger som væddeløbstræning. Undersøgelser i Norge og Sverige har i midlertidigt vist, at mineralindholdet i grovfoder til heste er lavt og heste derfor skal suppleres med et tilskudsfoder. Dette er modstridende med internationale anbefalinger om, at heste kan og bør hovedsageligt fodres med græs og grovfoder alene. Resultaterne kan ikke overføres til danske forhold, da jordens mineralindhold er væsentligt forskelligt landene imellem. Danske undersøgelser af græs og grovfoder produceret til malkekvæg har vist, at indholdet af mineraler varierer i forhold til jordens bonitet og mineralindhold, markudbytte og - management, vækst, botanisk sammensætning og lokale forskelle. Eftersom grovfoder til heste produceres af græs, som typisk har haft en længere vækstperiode, en anden botanisk sammensætning og ofte sværere vækstforhold på grund af manglende markpleje eller brug af ekstensive græsarealer, repræsenterer de danske resultater ikke grovfoderproduktionen til heste. I dette projekt er formålet derfor, at undersøge indholdet af mikro- og makromineraler herunder Se, Mn, Cu, Zn, Fe, P, Ca, Na, Mg og K i græs og grovfoder til heste, samt dokumentere en generel anbefaling til alle hesteejere om hvorvidt heste alene fodret med græs og grovfoder bør suppleres med et tilskudsfoder for at dække deres behov for mineraler.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2016

  24. Konsekvenser af varierende stivelse til malkekøer (VariKorn)

    Mogens Larsen & Lorenzo E Hernandez Castellano

    Forventningen til dansk mælkeproduktion er, at ydelsen skal stige, hvilket stiller højere krav til samspillet mellem ko og foderration og samtidig sikre at fysiologisk ubalance undgås. Stivelsesprodukter er billige og ofte brugt til at øge energikoncentrationen med. Men en stor andel stivelse er traditionelt blevet anset for at være skadeligt for vommiljø og sundhed samt reducere ydelsen. Modsat dette har en række forsøg ved AU vist, at køer tilvænnet et stabilt højt niveau af stivelse ikke går ned i energioptagelse og mælkeproduktion. Konklusionen på dette må være, at det ikke er stivelse i sig selv, der er et problem for køerne, men at problemet skyldes variationer i stivelsesoptaget som dagligt opstår ved afblanding og sortering i rationen. Meget tyder på, at man med homogene rationer (fx kompakt fuldfoder) kan komme tættere på den optimale ration, og at den øvre grænse for stivelsesrig kraftfodertildeling kan øges. Beskrivelse

    01/01-201631/12-2019

  25. Levering af ingredienser designet til at påvirke de mæthedsregulerende mekanismer i mave-tarmsystemet

    Mette Skou Hedemann , Stig Purup & Yuan Yue

    Overvægt og fedme er et stigende problem, som påvirker store dele af verdens befolkning. Trods mange initiativer, som uddannelse, anbefalinger om fysisk aktivitet og udvikling af fødevarer med lavt kalorieindhold, er det ikke lykkedes at imødegå denne trend. Vi ser derfor et akut behov for at udvikle nye strategier, som udnytter viden indenfor materiale- og fødevarevidenskab samt molekylær biologi med samtidig fokus på forbrugerens glæde ved fødevarer. Det overordnede projektmål er at identificere og udvikle systemer til kontrolleret levering af aktive ingredienser designet til at påvirke de mæthedsregulerende mekanismer i mave-tarm systemet og anvende disse i dagligdags fødevarer. Dette projekt, som støtter de nationale og internationale strategier mod forebyggelse af fedme, er et samarbejde mellem DuPont, den Interdisciplinary Nanoscience Center og Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet. Vellykket samspil af de tre vigtigste forskningsmæssige udfordringer: 1) identifikation af mæthedsforøgende ingredienser, 2) udvikling af indkapslingsstrategier til beskyttelse og levering kombineret med 3) fødevareformuleringer, vil give viden og teknologi med betydelig kommerciel og social betydning. Resultaterne af dette projekt vil ikke alene bidrage til tilgængeligheden af sundere fødevarer, men vil også styrke Danmarks position som en af verdens førende indenfor fødevarevidenskab og produktion, og dermed have en positiv virkning på landets vækst og beskæftigelse.Beskrivelse

    01/01-201601/06-2019

  26. Minks behov for vitaminer - B-vitaminers betydning for minks trivsel og sundhed

    Søren Krogh Jensen

    Normerne for vitamintilsætning er primært baseret på forskning fra 1970'erne. Analyser viser, at nogle B-vitaminer doseres 10-80 gange over minkenes angivne behov. Det begrundes med ukendt henfald af vitaminer og en varierende homogenitet i fodret samt store usikkerheder omkring minkenes reelle behov. Af samme grund er det meget svært for konsulenter og dyrlæger at rådgive om optimal vitamintilsætning til foderet.

    Væsentlige årsager til, at det er svært at dosere korrekt tilsætning af især B-vitaminer, er vanskelige at måle i foder, og at der mangler gode biomarkører i dyrene for mange af disse vitaminer. Projektets formål er at undersøge, om udvalgte og analytisk tilgængelige biomarkører i blod og urin kan anvendes til at fastslå minkenes status mht. de enkelte B-vitaminer igennem deres livscyklus og således danne grundlag for fremtidig mere fysiologisk korrekt og økonomisk optimal tildeling af vitaminer til minkene.
    I forsøget vil 2 grupper af mink blive fodret med og uden tilsætning af B-vitaminer til foderet igennem 1 år begyndende med tæverne forud for reproduktionen og fortsætte gennem die- og vækstperioden frem til pelsning.

    Finansiering: Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 1.634.000 kr. inkl. 20 % OH’Beskrivelse

    01/01-201631/12-2017

  27. Minks brug af halm samt betydning af temperatur omkring fødsel for redebygning, hvalpeoverlevelse

    Jens Malmkvist & Toke Munk Schou

    Projektets formål er at bidrage til forskningsbaseret viden til at forbedre minks velfærd og den tidlige hvalpeoverlevelse hos mink ved at tildele halm på forskellige måder. Effekterne af et helt års tildeling af halm bliver undersøgt i et stor-skala eksperiment på forsøgsfarmen Aarhus Universitet. Halm kan potentielt opfylde flere forskellige behov hos mink, f.eks. til berigelse, redebygning og ædning. Dyrenes adfærd, reproduktion og stressreaktioner følges.

    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 938.333 kr. + 20 % OHBeskrivelse

    01/01-201631/12-2017

  28. Multicomponent antibaterial feed additive for weaning piglets against intestinal diseases (MAFFRA)

    Martin Jensen , Nuria Canibe , Kai Grevsen , Ricarda Margarete Engberg , Ole Hojberg , Charlotte Lauridsen , Troels Elgaard & Jeanne Williams

    Planter med en dokumenteret virkning mod bakterier kan måske fremover bruges til forebyggelse eller behandling af diarre hos smågrise i økologiske svinebesætninger. Mave-tarminfektioner hos grise reducerer dyrenes velfærd og øger dødeligheden og er et alvorligt problem både i økologiske og konventionelle besætninger. Der anvendes store mængder af antibiotika, zink og kobber til behandling og forebyggelse. Det drejer sig om 91 tons årligt (2013), og denne anvendelse af antibiotika kan medføre øget forekomst af resistente bakterier.
    Den økologiske svineproduktion er lille og underlagt strammere medicinregler end den konventionelle sektor, men anvender også antibiotika. Både økologer og konventionelle landmænd bruger desuden foder, som er tilsat tungmetallerne kobber og zink for at forebygge diarre hos smågrise. Overskuddet af tungmetallerne bliver spredt med gyllen, ophobes i landbrugsjorden og udgør i stigende grad et miljøproblem.
    Projektet vil teste kombinationer af plantearter, der er kendt for at kunne hæmme både E. coli, Salmonella, Listeria og Campylobacter bakterier. Planterne testes enkeltvis og i forskellige blandinger og koncentrationer. Et blandingsprodukt med forskellige antibakterielle virkningsmekanismer forventes at kunne give en ”antibakteriel cocktaileffekt,” der gør det sværere for bakterierne at udvikle resistens og samtidig opnå en stærk antibakteriel effekt ved relativt lavere koncentrationer af de enkelte plantearter.
    Blandingerne testes i laboratoriet i en grisemave-tarm model. Det vurderes om de tilførte planteprodukter kan hæmme de sygdomsfremkaldende tarmbakterier. Målet er ikke nødvendigvis at dræbe bakterierne, men at hæmme deres vækst og opnå en sund balance i tarmfloraen. En reduceret sygdomsfrekvens og mindre brug af antibiotika, zink og kobber er interessant for både svineproducenter og for samfundet. Er resultater lovende skal de senere testes i et nyt projekt med levende grise.
    Projektet MAFFRA er en del af Organic RDD 2.2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. AU FOOD og AU ANIS medfinansierer deres budgetter og NORFEED A/S medfinansierer deres budget.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2017

  29. Nedsat metan fra malkekøer fodret med økologisk dyrket oregano

    Peter Lund , Kai Grevsen , Dana Olijhoek , Anne Louise Frydendahl Hellwing , Martin Riis Weisbjerg & Ole Hojberg

    Målet er at reducere udslip af metan fra malkekøer med op til 25 %.
    Metan er en drivhusgas, der virker 25 gange stærkere end kuldioxid.
    Metan fra kvæg udgør en betydelig del (40 %) af dansk landbrugs
    produktion af drivhusgasser. For økologisk produktion er der kun få
    tilgængelige midler til metanreduktion. Indledende pilotforsøg i udlandet
    og i Danmark har indikeret, at tilsætning af oregano med højt indhold af
    carvacrol (terpen i æteriske olier, stærkt antimikrobiel) i foderet
    nedbringer produktion af metan i koens vom. Bioaktive stoffer i oregano
    påvirker formentlig sammensætningen af mikroorganismer i koens
    fordøjelsessystem, og reducerer antallet af metanproducerende
    organismer. Det ser samtidig ud til at oregano i koens foder påvirker
    fedtsyresammensætning i mælken positivt. I projektet udføres
    fodringsforsøg med oregano i specielle metan-kamre for at kvantificere
    effekten af varierende mængder på metanudledning, mælkeydelse og -
    kvalitet.Til de betydelige mængder af oreganomateriale, der bliver tale
    om, skal der i projektet udvikles optimeret dyrkning og forarbejdning af
    økologisk oregano. Højtydende underarter af Origanum vulgare med
    højt indhold af aktive stoffer og stabilt udbytte anvendes. Desuden
    forædles nye højtydende sorter specielt til metanreduktion.
    Vi vil vise at det virker, komme med eksakte tal på effekter, og angive
    hvordan det kan dyrkes økologisk og anvendes i praksis, og med
    hvilken gevinst for klima, landbrug og samfund.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2019

  30. Råprotein og aminosyrer til soens mælkeproduktion

    Peter Kappel Theil , Trine Friis Pedersen & Thomas Sønderby Bruun

    Projektets hovedformål er at sikre optimal forsyning med råprotein og livsnødvendige aminosyrer til søer, så foderudnyttelse og mælkeydelse øges, mens mobilisering og miljøbelastning reduceres.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2018

  31. Sikker overgang fra mælk til fast foder - optimal trivsel af slagtekalve

    Mogens Vestergaard , Margit Bak Jensen & Søren Krogh Jensen

    Formålet er at skabe grundlag for forbedret sundhed og produktivitet i slagtekalveproduktionen med særlig fokus på øget tilvækst og reduceret medicinforbrug.
    Effekterne vil være øget viden om, hvornår og i hvilken ’kondition’ kalvene bedst flyttes, udvikling af de bedste fravænningsstrategier, sikring af den rette forsyning af vitaminer og essentielle næringsstoffer, reduktion af medicinforbruget, og at overgangsfodringen er fremmende for slagtekalvens samlede præstationer. Beskrivelse

    01/01-201631/12-2018

  32. Udvikling af effektiv dataopsamling til kvægforskning

    Merete Jensen

    I Danmark har der været to større forsøgsfaciliteter til kvægforskning, Faciliteterne ved Århus Universitet, Foulum samt Kvægbrugets Forsøgscenter. For at sikre den en effektiv udnyttelse af de samlede data, blev der i 2015 igangsat udvikling mod en fælles metode for forsøgene til en struktureret og ensrettet dataopsamling. I 2015 har fokus være på mælke- og vejedata. I 2016 vil fokus være på opsamling af data fra foderoptagelse, foderrationer og foderanalyser. Det er helt centrale data, hvor der skal udvikles en samlet opsamling og fælles procedurer samt en entydig og beskreven filtrering, der giver forskerne et ensartet fundament.
    Helt afgørende for projekter og analyser indenfor feltet fodereffektivitet og klimabelastning er muligheden for at have kontinuerte og valide data. Det forudsætter, at der samles foderregistreringer hver dag gennem laktationen uanset om køerne er i forsøg eller i en mellemperiode. På samme vis som løbende mælkeprøver og ydelsesregistrering giver mulighed for laktationskurver for enkelt køer er kontinuerte foderregistreringer fundamentet for foderoptagelseskurver for enkeltkøer og afgørende for en række forskningsprojekter. Metoderne giver ligeledes mulighed for at følge ungdyrs foderoptagelse og indarbejde det i samme datastruktur.
    Fælles datahåndtering og videreudvikling af de nuværende metoder til opsamling og validering er et kerneområde i bestræbelserne på at kunne understøtte en række projekter omkring de strategiske indsatsområder indenfor krydsfeltet af høj produktion og effektivitet samt ressourcemæssig balanceret vækst, der både bidrager til løsning af klima- og miljøudfordringer.
    Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2016

  33. Værktøj til beregning af mælke- og kødproduktionens klimaaftryk (KAF)

    Peter Lund , Anne Louise Frydendahl Hellwing , Troels Kristensen & Lisbeth Mogensen

    Formålet med dette projekt er at udvikle et værktøj, som landmænd og konsulenter kan bruge til at sikre, at den planlagte fodring både er rentabel og giver minimal klimapåvirkning. I projektet udvikles et værktøj, der skal samle de seneste års forskningsresultater inden for klimaområdet og løfte dem op på bedriftsniveau ved at alle bidrag i kæden fra foderproduktion, omsætning i dyret og husdyrgødningen inddrages. Værktøjet udvikles i overensstemmelse med kravene i NorFor, således at det senere kan implementeres heri. Værktøjet vil give et overblik over, hvad forskellige klimatiltag på den enkelte bedrift betyder, og derved blive et væsentligt bidrag til at opnå reduktionsmålene for klimaaftrykket fra kvægproduktionen. Det nye ved dette værktøj er, at det kan beregne bedriftens samlede klimaaftryk for en planlagt produktion, samt bestemme effekten af tiltag til reduceret klimaaftryk, hvilket ikke er muligt med nuværende klimaværktøjer.
    Projektets samlede resultat for dansk kvægproduktion forventes at være, at det giver landmanden mulighed for at bestemme og inddrage klimahensyn i produktionen, uden at det kommer til at påvirke økonomien negativt. Alt i alt forventes det, at inddragelse af klimahensyn i foderplanlægningen vil kunne reducere udledningen fra primærproduktionen med 10-15% i forhold til det nuværende niveau.
    KvægafgiftsfondenBeskrivelse

    01/01-201631/12-2017

  34. Værktøj til beregning af mælke- og kødproduktionens klimaaftryk (MAF)

    Peter Lund , Anne Louise Frydendahl Hellwing , Troels Kristensen & Lisbeth Mogensen

    Formålet med dette projekt er at udvikle et værktøj, som landmænd og konsulenter kan bruge til at sikre, at den planlagte fodring både er rentabel og giver minimal klimapåvirkning. I projektet udvikles et værktøj, der skal samle de seneste års forskningsresultater inden for klimaområdet og løfte dem op på bedriftsniveau ved at alle bidrag i kæden fra foderproduktion, omsætning i dyret og husdyrgødningen inddrages. Værktøjet udvikles i overensstemmelse med kravene i NorFor, således at det senere kan implementeres heri. Værktøjet vil give et overblik over, hvad forskellige klimatiltag på den enkelte bedrift betyder, og derved blive et væsentligt bidrag til at opnå reduktionsmålene for klimaaftrykket fra kvægproduktionen. Det nye ved dette værktøj er, at det kan beregne bedriftens samlede klimaaftryk for en planlagt produktion, samt bestemme effekten af tiltag til reduceret klimaaftryk, hvilket ikke er muligt med nuværende klimaværktøjer. Projektets samlede resultat for dansk kvægproduktion er muligheden for en betydelig reduktion i klimaaftrykket, samtidig med, at produktionen er rentabel.
    MælkeafgiftsfondenBeskrivelse

    01/01-201631/12-2017

  35. Viable Organic Calves

    Jan Tind Sørensen , Tine Rousing , Mari Reiten , Pia Haun Poulsen , Finn Strudsholm , Hans-Christian Christiansen , Lars Jager Madsen , Laust Krejberg , Palle Trads , Erik Møller Andersen & Karensminde I/S v/Mikkel Juhl Nielsen

    Økologiske kalve går lang tid hos moderen, kommer tidligt i grupper og får komælk i 3 måneder. Økologiske kalve har imidlertid en høj dødelighed. I projektet faciliteres en hurtig og drastisk reduktion i sygdom og død i kalvenes første 6 leveuger. Der udvikles bedste managementpraksis for sikker immunisering af kalvene, sikker gruppeopstaldning og mælkefodring med pasteuriseret mælk. Der gennemføres et forsøg i 6 økologiske besætninger. Vi undersøger virkning på diarre, luftvejsinfektioner og dødelighed under produktionsforhold og om resultaterne kan generaliseres på tværs af besætninger. Resultaterne indbygges i Standard Operation Procedure for pasning af økologiske kalve og demonstreres i 4 besætningerBeskrivelse

    01/01-201631/12-2017

  36. Vitaminer og mineraler – påvirkning af immunsystemet i mink

    Rikke Brødsgaard Kjærup

    Formålet med projektet er at belyse forskellige vitamin- og mineralniveauers effekt på sundhed og immunstatus hos mink. Herunder at belyse om ændringer i fodersammensætningen og foderstrategien kan styrke dyrenes immunstatus.
    Prøver fra forsøg med forskelligt indhold af vitaminer og mineraler i foderet vil blive analyseret for hæmatologiske parametre til beskrivelse af den almene sundhedstilstand. Plasmaprøver vil desuden blive analyseret for immunoglobuliner. Derudover vil immunologiske metoder, især til undersøgelse af medfødte immunmarkører i mink, blive etableret.
    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden med 430.000 kr. inkl. 20 % OHBeskrivelse

    01/01-201631/12-2017

  37. Vidensyntese om alternative muligheder for forebyggelse af fravænningsdiarré hos grise

    Charlotte Lauridsen , Bent Borg Jensen & Nuria Canibe

    Vidensyntese om muligheder for forebyggelse af fravænningsdiarré hos grise I såvel økologisk som konventionel produktionBeskrivelse

    01/02-201631/03-2017

  38. BrugBoksen

    Mette S Herskin , Katrine Kop Fogsgaard , Margit Bak Jensen , Peter T. Thomsen , Ilka Klaas , Hans Houe & Björn Forkman

    Projektets formål er at undersøge betydningen af opstaldning af malkekøer med moderat klinisk mastitis i sygeboks for 1) dyrenes adfærd og velfærd i sygdomsperioden samt 2) dyrenes efterfølgende recovery, risiko for tilbagefald samt mælkeproduktion.
    Projektet finansieres af VidenCenter for Dyrevelfærd.Beskrivelse

    01/03-201601/07-2017

  39. EryPoP- a Research Project on Erysipelas in Laying Hens

    Eva Helene Wattrang , Anna Aspan , Tina Sørensen Dalgaard , Elisabeth Bagge , Helena Eriksson , Robert Söderlund , Désirée Jansson , Mario Chiari & Mohammad Naghizadeh

    Erysipelas–an emerging disease in animal friendly production systems for poultry and pigs
    Project summary
    Following the change in housing systems for laying hens in Europe, erysipelas (caused by infection with the bacterium Erysipelothrix rhusiopathiae) has become an emerging disease in several countries with outbreaks of high mortality in layer flocks in indoor aviaries and free-range/organic production. Erysipelas is a well-known acute disease in pigs and a suspected cause of arthritis and considerable economic losses in organic pigs. Erysipelas is difficult to prevent in the growing sector of animal friendly production systems for pigs and poultry. Moreover, E. rhusiopathiae-infections constitute an occupational hazard for humans (zoonosis).

    Although a well-known disease, vital basic knowledge particularly on the infection in chickens, is lacking. Hence, in this project (EryPoP) the epidemiology, infection dynamics and immunity development in poultry and pigs will be addressed in the field and by experimental infections through a multi-disciplinary and transnational approach and cooperation.
    The project has five main subtasks:
    to define transmission routes of E. rhusiopathiae by use of molecular epidemiology;
    to identify risk factors for outbreaks;
    to define the role of wild boars as potential reservoirs and sources of infection;
    to establish an assay to detect antibodies to E. rhusiopathiae in chickens; and
    to study the pathogenesis and immune responses to E. rhusiopathiae infections in chickens.
    Samples and metadata for analysis will be collected from poultry, domestic pigs and wild boars in Sweden and Italy. Erysipelothrix rhusiopathiae isolates will be analysed by Next-Generation-Sequencing technologies and bioinformatics. Using available sequences and those provided within the project and proteomics, E. rhusiopathiae antigens will be identified and used for a novel ELISA test to detect chicken E. rhusiopathiae antibodies. This assay will be a valuable tool within the project as well as a future diagnostic tool in the field.
    A model for experimental infections in chickens will be established and used in studies of chicken immune responses to E. rhusiopathiae in naïve and vaccinated birds. These studies will provide information that will be vital in development of diagnostic methods and improvement of future prophylactic measures such as vaccines. Taken together, EryPoP will provide novel information that will enable scientifically based guidelines on prophylactic measures to prevent future erysipelas outbreaks and secure animal welfare in the growing animal friendly poultry and pig production.
    EryPoP started on March 1, 2016 and will run for three years. The project is funded by the Animal Health and Welfare ERA-Net (ANIHWA).
    Work in EryPoP is carried out in five different work packages.Beskrivelse

    01/03-201621/05-2024

  40. Forekomst af halthed hos danske slagtekyllinger

    Anja Brinch Riber

    Tidligere undersøgelser har vist, at mere end 80 % af de danske slagtekyllinger har varierende grader af unormal gang. Variationen går fra lettere ujævn gang til stærkt gangbesvær. Formålet med projektet er at foretage en fornyet kortlægning af gangegenskaberne hos konventionelle slagtekyllinger i Danmark. Som noget nyt undersøges også økologiske slagtekyllingers gangegenskaber.Beskrivelse

    01/04-201631/10-2017

  41. Værditilvækst med effektiv ressourceudnyttelse hos økologiske grise

    Peter Kappel Theil , Jan Værum Nørgaard , Martin Tang Sørensen , Mette Skou Hedemann , Maria Eskildsen , John Erik Hermansen & Anne Grete Kongsted

    Danmark er et af de lande, hvor økologisk produktion er mest udviklet, men der
    mangler økologisk svinekød både til danske forbrugere og til eksport, selvom
    afregningsprisen til landmanden er væsentlig højere end for konventionel svinekød.
    Én vigtig årsag er, at det er svært at optimere svinenes fodring, fordi økologiske
    svin æder grovfoder og har andre næringsstofbehov end konventionelt opdrættede
    svin. I dag overforsynes økologiske svin med visse næringsstoffer, herunder især
    protein, hvilket påvirker produktionsøkonomien, miljøet og branchens omdømme
    negativt. Denne overforsyning skyldes, at de økologiske svins ernæring er baseret
    på behov fastlagt på indendørs svin, der langtfra har samme fysiske aktivitet eller
    klimaforhold som udegående svin. I projektet undersøges de økologiske svins
    behov og på grundlag heraf udvikles foderblandinger og fodringsstrategier, der vil
    betyde en markant foderbesparelse og lavere miljøpåvirkning.
    Projektet gennemføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Vestjyllands Andel,
    Friland og Udviklingscenter for Husdyr på Friland. Det er forventningen, at
    projektets anvisning af mere effektiv foderudnyttelse og mindre miljøpåvirkning vil
    føre til en udvidelse af den økologiske svineproduktion og dermed understøtte
    potentialet for økologisk eksport.Beskrivelse

    01/04-201630/06-2020

  42. Identifikation af mulighederne for at minimere forekomsten af læsioner hos økologiske svin og frilandssvin (del 1 og 2)

    Jan Tind Sørensen , Hanne Kongsted & Pia Haun Poulsen

    På baggrund af kødkontroldata har Landbrug & Fødevarer og SEGES foretaget en sammenligning af forekomsten af læsioner forårsaget af sygdom eller skader på økologiske svin og frilandssvin kontra konventionelle svin. Sammenligningen bygger på kødkontroldata for en periode på et år opsamlet på Danish Crowns slagteri i Herning, hvor der slagtes både økologiske svin, frilandssvin og konventionelle svin. På den baggrund identificeres problem- og succesbesætninger og efterfølgende identificeres risikofaktorer for halebid i økologiske og frilandsbesætninger.Beskrivelse

    01/05-201628/02-2018

  43. Trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger

    Anja Brinch Riber

    Alle hold slagtekyllinger skal undersøges for trædepudesvidninger. Opgørelser fra slagterierne viser, at der tilsyneladende er en overhyppighed af trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger. Det har været hævdet, at en del af det, der registreres som trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger, måske snarere har karakter af hyperkeratose. Formålet med projektet er at klarlægge karakteren af trædepudesvidninger hos danske økologiske slagtekyllinger sammenholdt med konventionelle, herunder fokus på om synlige forandringer i trædepuderne skyldes hyperkeratose og ikke trædepudesvidninger. Beskrivelse

    01/05-201631/05-2017

  44. Starterkraftfoder til slagtekalve

    Mogens Vestergaard

    For mange slagtekalve oplever problemer med trivsel og sundhed i overgangsfasen mellem mælk og fast foder. Kalve der ’tabes’ på dette udviklingstrin kan være svære at ’rette op’ selv ved anvendelse af store medicinmængder. Forsøget fokuserer på at optimere kraftfoderrationens sammensætning for at få en succesfuld overgangsperiode.Beskrivelse

    01/06-201631/12-2017

  45. Brug af cellekultur-teknikker til at minimere behovet for forsøgsdyr i udvikling og fremstilling af vacciner til opdrætsfisk

    Niels Lorenzen , Helle Kristiansen & Helle Frank Skall

    Både for mennesker og husdyr er det bedre at forebygge smitsomme sygdomme end at skulle behandle, efter at der er opstået sygdom. Dette gælder også i fiskeopdræt, hvor øget brug af vacciner gennem de sidste 30 år, har ført til en markant nedgang i brugen af antibiotika. Udvikling af vacciner til fisk og kvalitetstjek af fremstillede vaccine er i stor udstrækning baseret på vaccinations- og smitteforsøg med forsøgsdyr.
    Dette projekt sigter mod at udvikle protokoller og metoder til brug af cellekulturer i de indledende undersøgelser af, hvordan vaccinekomponenter optages i og påvirker levende celler, herunder også toksisk effekt. Såvel analyse af genregulering som mikroskopiske undersøgelser vil indgå i arbejdet, som vil blive tilknyttet andre igangværende forskningsprojekter, hvor vaccinationsforsøg med fisk indgår. Projektet vil derfor i sig selv ikke gøre brug af yderligere forsøgsdyr.
    Resultatet forventes at kunne medvirke til delvist at erstatte brug af forsøgsdyr med cellekulturer i indledende trin i udvikling og fremstilling af vacciner til fisk. Dette vil bidrage til en reduktion (reduction) i behovet for forsøgsdyr i vaccineforskning og –industri, og også forfine (refinement) dyreforsøgene ved at nedbringe belastningsgraden i og med at komponenter med toksiske bivirkninger kan sorteres fra inden afprøvning i dyr.Beskrivelse

    29/06-201621/05-2024

  46. Analyse af kulhydrater i foder- og fæcesprøver

    Knud Erik Bach Knudsen , Margareth Øverland & Anne-Helene Tauson

    Projektet er en del af et større projekt udført på Norges Miljø og Biovidenskabelige Universitet og går ud på analyse af kulhydratsammensætningen i foder og fæcesmateriale fra grise fodret med diæter med forskellig fibersammensætning.Beskrivelse

    01/07-201631/12-2017